Anmeldelser fra FORLAGET FAHRENHEIT.
LASSE HOLM: GRÆKEREN. 419 Sider. Kr. 299,-
“Grækeren” som er fortsættelsen til den historiske krimi “Romeren” – tager tråden op hvor vi forlod vores italienske ven ”Romeren”.
“Grækeren” tager nemlig sin begyndelse i Athen år 63 før vor tidsregning – tyve år efter romeren og kirrurgen Lucius Cornelius Demetrios dramatiske afslutning. Lægen Demetrios, der nu er gift med Alea og far til to børn. Han bliver tilkaldt, da et drengelig der er blevet mishandlet opdages i et af Piræus’ pakhuse. Inden han får set sig om er han rodet ind i en ny farlig sag. En affære, der truer med at knuse både ham selv og hans familie. Og alle sporene peger tilsyneladende mod Rom, hvorfra han er idømt eksil på livstid.
Ligesom “Romeren” er “Grækeren” også baseret på virkelige hændelser – nemlig patricieren Lucius Sergius Catilinas forsøg på at omstyrte Den romerske republik, og den berømte advokat Ciceros kamp for at standse ham.En nådesløs kamp hvor Demetrios og hans familiemedlemmer havner midt i. Det er opgør, hvor hver især må tage stilling til, hvem af de to stålsatte modstandere, de vil støtte.
Lasse Holm leverer ren hæsblæsende handling der bevæger sig fra et Athen, byen der er lagt halvt i ruiner, videre til verdensstaden Rom, som er mægtigere end nogensinde.
“Grækeren” fører læseren tilbage til en tid, hvor politik var en voldelig metier, der ikke sjældent kostede sine aktører livet. Historien udgør samtidig en tankevækkende parallel til det moderne demokrati, der stadig slås med mange af de samme udfordringer som for over 2000 år siden. Men først og fremmest er den en spændende historisk kriminalintrige. Et drama der giver læseren både farverigt, spændende og ikke mindst et indblik i både de gamle grækere og romere, og på mennesker i det hele taget.
På Krimi-Cirklen kan vi ikke anbefale de to bøger nok og vi glæder os til det sidste bind i trilogien.
Finn Hansen.
LASSE HOLM: Republikaneren. 420 Sider. Kr. 299,-
Bare i løbet af 3 år har Lasse Holm og Forlaget Fahrenheit leveret over 1000 sider fremragende spænding. Først fik vi i 2014 Romeren året efter Grækeren og nu følger Republikaneren. Alle tre bøger har som detektiv i Romerriget, lægen Demetrios.
Vi er atter i Rom. År 44 før vor tidsregning. Den kendte Julius Cæsar, Roms diktator, er lige blevet myrdet. Og det er en gruppe af senatorer, ledet af Marcus Iunius Brutus, som har taget ansvaret for udåden, og deres hensigt er at forsøge at genoplive demokratiet, mens byens befolkning kryber sammen i frygt for den magtkamp, der er under opsejlning.
Midt i det tiltagende kaos og intriger bliver lægen Demetrios bedt om at obducere liget, og det viser et overraskende resultatet. For tilsyneladende er det ikke Brutus og hans kumpaner er de skyldige. Spørgsmålet er om Demetrios kan nå at afsløre den rigtige morder og i tide til at forhindre endnu en blodig borgerkrig i Romerriget?
‘Republikaneren’ er som de to forgående bind en storpolitisk krimi fra antikken. Den er også samtidig det sidste del af trilogien, der beskriver den romerske republiks dødskamp.
Er der nogle læsere der ikke endnu har læst denne trilogi så er det bare at ile til boghandleren for det er en af de helt store læseoplevelser.
Finn Hansen.
ANTOINE OZANAM & MIKKEL SOMMER. BURN OUT. 96 Sider. Kr. 169,95 (I Farver).
Solen brænder og der er varmt som i helvede i Reno, Nevada.
Hovedpersonen Politibetjent Ethan Karoshi fører et stille liv: gift med politiinspektørens datter Julie, værdsat af sine kolleger og ivrig fisker i fritiden. Og ved siden af det har han en lidenskabelig affære med den smukke Debra. Det rolige liv stopper brat, da han kaldes til et gerningssted, hvor offeret er ingen ringere end hans elskerinde kvalt med en fiskesnøre. Nu gælder det for Ethan Karoshi ikke kun om at finde morderen, men også slette alle spor fra sit udenomsægteskabelige forhold. Og ikke mindst at finde ud af, hvem der står bag denne sammensværgelse –før det er for sent.
”Burn Out” er skrevet af den franske serieforfatter Antoine Ozanam (født 1970 i Rouen), der siden 1999 har udgivet op mod 30 bøger på fransk. Tegningerne er af den i Berlin bosiddende dansker Mikkel Sommer (født 1987), der i 2012 illustrerede graphic novel-udgaven af Kim Fupz Aakesons ungdomsbog ”De gale” og herefter har arbejdet for en række danske, franske og engelske forlag. Siden 2014 har han været tilknyttet dagbladet Politiken som illustrator.
Det er både en flot streg og en spændende og medrivende kulørt hårdkogt kriminalhistorie som parret har forenet sig i. Det er et fremragende og realistisk plot. Derfor alle tegneserie fans og andet godtfolk få tag i Burn Out!
Finn Hansen.