FORLAGET STAARUP & CO

Anmeldelser Fra FORLAGET STAARUP & CO

GRETCHEN MCNEIL. # SEET MORD. Oversat af Jakob Fant efter MURDERTRENDING. 2018. 351 Sider. Kr.
Denne spændingsroman er sigtet til at ramme teenagernes smag. Den er første bind i en planlagt serie. Men den er også udmærket læsestof for den ældre generation.
Da syttenårige Dee Guerrera vågner op i en dunkel lagerbygning,
ved hun, at hun er udvalgt til at blive det næste drab for åben skærm. Men hun nægter at lide samme skæbne som alle de morderiske fanger,der på brutal vis er blevet henrettet på øen før hende. Dog tyder intet på, at det muligt at undslippe sin egen død på Alcatraz 2.0.
En random 17-årig, som hedder Dee Guerrera, er lige landet på Alcatraz 2.0 dømt for drabet på sin papsøster. Hvor længe tror I, hun kan overleve på øen? Jeg håber, hun får lov at smage lidt retfærdighed! Hun skal nok få som fortjent! Hvad jeg tror? Jeg tror, Dee er uskyldig, og jeg håber, hun overlever.

Den tankevækkende historie giver stof til eftertanke. For hvor meget er ungdommen efterhånden blevet afhængige af internettet. Kan de blive ved med at skille fact og fake fra hinanden.Serien er skrevet af den amerikanske forfatter Gretchen McNeil. Hun har en fortid som cirkusartist og uddannet operasanger. SeEt Mord er hendes første udgivelse på dansk. For sin originalitet får den 5 Diamanter fra Krimicirklen.
Finn Hansen.

PS. SeEt Mord er første bind i en bizar og fængslende Y/A-serie om en nær fremtid, hvor offentligt ansatte seriemordere foretager excentriske henrettelser af samfundets mest notoriske kriminelle. Det foregår på Alcatraz 2.0, en ø ud for San Francisco, og det hele livestreames via en app, mens gode og retskafne borgere lader sig underholde af showet.