Anmeldelser af bøger fra FORLAGET ETCETERA.

ARNAUD DELRUE: SOMMER MED FAMILIEN. Oversat af Sofie Vestergaard Jørgensen efter  UN ÉTÉ EN FAMILLE. 160 Sider. Kr. ?
Det er bogens hovedperson den ung mand, Philippe læseren følger. Han er på vej fra det nordlige Frankrig mod den spanske grænse, helt alene, i sin bil. Det er sommer, og kun få måneder før, er hans søster Claire død. En hændelse, der skulle kunne samle hele familien, men som snarere synes at få alle de gamle sår til at blive flået op. Philippe er som en passiv tilskuer til det hele, og hans blik på omverdenen er nøgternt og distanceret. For hvordan var Philippes forhold til sin søster? Og hvorfor fortæller han deres historie som noget, der mest af alt minder om én lang bekendelse? I en vekslen mellem et nutidsspor og flashbacks til sommerens begivenheder afsløres drypvis de mange familiehemmeligheder, mens tragedien ulmer lige under overfladen.
Det er en lille fransk perle af en psykologisk kriminalroman. Et drama man ikke skal snyde sig selv for. Den er ganske enkelt fremragende.
Finn Hansen.