Anmeldelser fra FORLAGET EGOLIBRIS.
JEANETTE SIGSGAARD. SORTE ØJNE. 326 Sider
Sindene er i kog efter afviklingen af eftermiddagens nyhedsudsendelse på TV1. Nyhedspanelet er populært blandt seerne. Man elsker studieværternes friske facon, især Steffen Nielsen, der med kække spørgsmål og venskabelige drillerier, stiller skarpt på dagens nyheder og panelets gæster. Men i dag er tonen en anden, og en ophedet debat om afhængighed af mobiltelefoner og svigt af børn har gjort stemningen trykket. Nogle timer senere bliver Steffen Nielsen brutalt myrdet på sin båd i den nordsjællandske ferieby Gilleleje. Sporene peger i retning af TV1, og efterforsker Lina Haugen hvirvles ind i et net af intriger, misundelse og krænkelser bag kulisserne til det populære fjernsynsprogram … og lige i nærheden går en sardistisk seriemorder løs. Lina opdager en forbindelse til en gammel drabssag, der 28 år senere stadig er uopklaret, og noget tyder på, at sagerne er forbundet. Opdagelsen får katastrofale konsekvenser for Lina personligt, og sandheden viser sig at være langt mere grum og foruroligende, end hun nogensinde havde forestillet sig. En psykologisk krimi der inkasserer 5 Diamanter. Slet og ret Fremragende!
Finn Hansen.
CHRISTIAN NYHOLM.TILSIGTEDE HÆNDELSER. 190 Sider Kr. Er det andet bind i Christian Nyholms trilogi. I første bind, STORVILDT, begik Peter Hansen en række brutale mord, som han tilskrev indflydelse fra sit alter ego, Martin Berg. Senere dannede han par med en medskyldig, Pia, og begik sammen med hende flere drab. Af frygt for at blive opdaget og pågrebet flygtede de til Amsterdam og senere til Nice, og her begynder TILSIGTEDE HÆNDELSER, hvor de store spørgsmål er, om ‘Martin’ stadig har den samme magt over Peter og Pias handlinger? Om deres flugt lykkedes? Har det danske politi kunnet fastslå deres identitet og koble dem til de forbrydelser, de begik? Tør de vende hjem til Danmark, og hvad er deres fremtids alternativer? Andet bind holder de samme gode takter. Det er spænding fra først til sidst især behersker fint alter egoet som laver masser af overraskende ravage. Glæder mig til afslutningen og iler hastigt med 6 Diamanter.
Finn Hansen.
JAN
THIELE. JEG TESTAMENTERER. 288 Sider. Kr.
I Jeg Testamenterer – har den gode privatdetektiv Frants skiftet græsgange. Den
tidligere detektiv Frants Hjejle har nemlig fået et job som sælger på et
forlag. For at sige det helt ærligt så raver det ham en papand. Men han bliver
mere i fyr og flamme, da politiet beder om hjælp til at opklare mordet på
for-lagets direktør – et mord, der fandt sted for flere år siden. Pludselig
bliver Hjejle fyret på gråt papir uden nogen som helst grund. Det vækker hans
nysgerrighed og opsøger han den tidligere forlagsmedarbejder Frederik Jersild,
som har været sigtet i sagen. Mødet bringer dem begge i morderens søgelys, og
en hæsblæsende forfølgelse begynder, men hvem er det egentligt der jager
egentlig hvem?
Jan Thiele er forfatter med den aktuelle op på ti titler og med de bebudede 5
som han har sat sig for at skrive indenfor 15. måneder er det stærkt gået. For
han leverer altid en spændende historie med acceptable plot.
4 Diamanter. Næste titel: Jeg Tilgiver Dig Ikke er klar og er lige på trapperne
i marts måned.
Finn Hansen
KELD BROKSØ: KOLD FRONTER. 540 sider. Kr 299,95
journalisten, forfatteren og Kommunikationsrådgiveren Kjeld Broksø har siden 1998 skrevet fire bøger og netop i denne stund er han aktuel med sit femte opus.
Det er et kranium der graves op på Vestre Kirkegård i København. Det er måske ikke så mærkeligt for stedet er også hvor næsten 10.000 tyske krigsflygtninge fra Anden Verdenskrig ligger begravet.
En gemen simpel voldssag i Sydhavnen i København afslører, at skjulte dokumenter er forsvundet på mystiskvis fra en af gravene. Det stjålne materiale viser sig nemlig at være en vigtig brik i et giftigt spil, som mørke kræfter forsøger at samle diverse steder i Europa. Og hvis disse skumle planer føres ud i livet kan det få afgørende betydning for den nye kolde krig, som Europa er midt i.
det ulmer rundt omkring. F.eks. Rusland og russiske mindretal står i større og større modsætning til EU og NATO. Mens kolde fronter mellem parterne holder en meget skrøbelig balance på plads. Med denne uhyggelige kulisse bliver tre vidt forskellige og almindelige mænd ufrivilligt centrums-personer i et opgør på liv og død. Det hele fordi de er kommet alt alt for tæt på en dramatisk familiehistorie, som har nøglerne til både værdier og områder i et centralt konfliktområde i Europa. Koldfronter er en iskold thriller hvor scenarierne dels handler om en aktuel konflikt, dels om små mænd og kvinder der uforvarende bliver klemt i et sprængfarligt, storpolitisk spil. Hovedpersonerne prøver at finde forklaringer på, at mord og trusler pludselig ryster deres hverdag i både København og Berlin. Der går ikke lang tid inde i fortællingen leder tankerne hen på Robert ludlums storhedstid. Der er nemlig nerve, spænding iog et godt beskrevet miljø og interessat persongalleri. Koldfronter er slet ret en thriller af høj international klasse.
Finn Hansen .
DEAN KOONTZ. DET STILLE HJØRNE. 572 Sider. Kr. Oversat af efter THE SILENT CORNER.
Der er efterhånden gået 5 år siden vi fik den 60. tyvende dansk oversatte bog fra Dean R. Koontz. Nu er han på banen igen og der ser det ud til han bliver et stykke tid. For han præsenterer en spritny hovedperson nemlig BESTSELLER-serien om JANE HAWK. Og det sker med bram og brask. For indgangen til den nye serie
”Jeg har virkelig behov for at være død.”
Med disse ord nedfældet på et stykke papir tager en mand, der egentligt havde alt at leve for, sit eget liv. Han efterlader sig hustruen Jane Hawk, hun FBI-agent, og hun kaster sig ud i en brutal jagt for at finde sandheden om sin mands selvmord. Koste hvad det vil.
Da Janes efterforskning leder hende på sporet af, at en alarmerende lang række succesfulde mennesker med tilsyneladende gode og lykkelige liv også har begået selvmord. Jane aner et mønster, og snart er hun selv den mest efterlyste person i USA. Hendes magtfulde fjender holder hånden over en hemmelighed, der er så vigtig – og frygtelig – at de er villige til at eliminere enhver, som står i vejen for dem. De har dog gjort regnskab uden at kende Jane Hawk, der er lige så udspekuleret, som de er koldblodige – og lige så ubøjelig, som de er skånselsløse. Hun er drevet af en retskaffen vrede, hendes modstandere aldrig vil kunne begribe. For den kommer direkte fra hjertet. Serien tæller pt. 5 bind. Nemlig
The Whispering Room The Crooked Staircase The Forbidden Door The Night Window. The Whispering Room som udkommer om kort tid med titlen DET HVISKENDE RUM.
Noget at glæde sig til. Den aktuelle har er af fineste karat og får 6 diamanter.
Finn Hansen
DEAN KOONTZ. DET HVISKENDE RUM. Oversat af Jan Bagge-Nielsen efter THE WHISPERING ROOM.2020. 673 Sider Kr
Jane Hawk – har bevist at hun er den modigste, mest vedholdende og fantastisk. Vores nye heltinde fortsætter sin kamp mod et verdens-omspændende forbrydersyndikat i den medrivende fortsættelse til ”Det stille hjørne”.
“Ingen tid til forsinkelser. Gør det du blev født til. Berømmelsen er din, når du gør dette.” Det er disse ord, der giver ekko i baghovedet på den milde, elskelige skolelærer Cora Gundersen i sekunderne før, hun tager både sit eget liv og mange andres i en rystende voldshandling. Da det foruroligende indhold af hendes dagbog bliver fundet, tyder alt på, at hun var sindssyg. Jane Hawk ved bedre!
Vi kan pt ikke se om det næste bind i serien er på trapperne fra Egolibris . Vi håber det og giver den aktuelle bog maksimum 6 Diamanter-
Finn Hansen.
MARTIN WINCKLER-CARLSEN: ATTENTATET. 374 Sider. Kr 249,95
Martin Winckler -Carlsen har gjort sig bemærket på fremragende vis. Det har han gjort med to konspiratinsthrillere. Det er Det Revolutionære Råd og Zarens Guld. Gældende for hans værker er han blander fakto og fiction på en god og spændende måde. Det samme gør han i den aktuelle attentatet. Denne gang forgår handlingen i vor egen andegård.
Vi skriver det Herrens år og dato Anno 21. oktober 1885. Her fandt nemlig det første (og i nyere tid hidtil eneste) attentat mod et dansk statsoverhoved sted.
Det sker med at et projektil preller af mod en frakkeknap på konseilspræsident Jacob B. S. Estrups bryst. Knappen redder hans liv. Stuepigen Anna opdager tilfældigt, at hendes herre er en af hovedkræfterne bag en konspiration mod selve den danske stat, hvor en fremmed magt forsøger at overtage Danmark.
Da stuepigens tipoldebarn Andreas mange år senere tilfældigt falder over hendes dagbog, hvirvles han ind i en række spændende begivenheder, hvor det snart viser sig, at fortidens synder har en uhyggelig indvirkning på nutiden. For hvor sandsynligt er det egentlig, at en frakkeknap kan standse et projektil på to meters afstand?
Med Attentatet viser Martin Winckler-Carlsen atter hvordan en spændingsroman skal drejes. Med mesterligt finesse blander han fakta og fiktion til en medrivende thriller.
Finn Hansen.
MARTIN WINCKLER-CARLSEN: ZARENS GULD. 429 Sider. kr.
Martin Winckler er inspireret af Dan Brown. Det lægger han heller ikke skjul på. Og Winckler Carlsen viste da også med sin debut:”Det revolutionære råd”, at han sagtens kan stå på egne ben. Dette bliver yderligere bekræftet med bind to “Zarens guld”. Den kan roligt præsenteres som den uafhængige fortsættelse af “Det revolutionære råd”.
“Zarens guld” minder i sin opbygning på mange måder faktisk meget om “Det revolutionære råd”, den er bygget nogenlunde efter den samme skabelon. Læseren er atter i selskab med heltinden, journalisten Maja Moberg, og hendes ven advokat Jacob Schandorff. Parret bliver atter kastet ud i et hæsblæsende eventyr. Historien starter kort før den russiske revolution. Her sørgede Zar Nikolaj 2. for at sende ikke mindre end 1,5 ton guldbarrer ud af landet. Planerne var at de skulle finansiere en kontrarevolution i Rusland. På mystisks vis forsvandt guldbarrerne ned i havets dyb sammen med skoleskibet København. Skibet der blev torpederet på en rejse fra Sydamerika til Australien – eller gjorde barrene det? Eller gik de i stedet gennem isen i en sø et sted i Rusland, under transporten ud af landet? Eller skete der noget helt tredje?
Plottet bygges stille og roligt op, for at ende i et bogstaveligt kæmpebrag som ikke står tilbage for en af de mange actionfilm som vi gang på gang seer på det hvide lærred. Og som sædvanligvis hvor alle løse ender samles hen over nogle de sidste resterende sider, i en sådan fart at man skal holde skarpt fokus for at følge med i det endelige opgør. Zarens Guld – Er kort og godt et forrygende eventyr med en fræk men også løsning på hvad der egentligt skete eller var sket med guldbarrene.
Efter hvad der skrives har Martin Winckler-Carlsen har flere ideer i gemt skriveskuffen om andre konspirationsteorier dem må han meget gerne finde frem.
Finn Hansen.
IBEN BERTELSEN & JENS SCHWERDFEGER: TROJANSKE HESTE. 506 sider.Kr. 249,95.
En Trojansk hest er en hul træhest, der fyldt med krigere, som grækerne lokkede Trojas indbyggere til at føre ind i byen. Det kan også overføres til en person eller forhold der rummer uanede eller farlige egenskaber. Det er lige det som denne thriller rummer. Skjult farlig brutal menneskemanipulation.
En fremtids krimithriller med kriminalkommissær Leo Brix som omdrejningspunkt.
Han er ellers lige blevet ”gået” fra sit job, og er ved at tænke sig ind i en pensionisttilværelse med en ny kæreste og et spædbarn på vej.
Stedet er København 2020 en ny terrorpakke III er netop vedtaget. Befolkningen er i oprør.
København er forvandlet efter det store angreb på bl.a. Nørreport Station. Der er lavet øget overvågning – kontrol og id-kort.
Folketinget forsøger at nå frem til, at id-kortene skal ændres til indopererede id-chip.
Ovenover det hele er et hemmeligt netværk af kolossalt rige borgere, der efterhånden har fuld kontrol over verden. Danmark er blot blevet en meget lille brik i et stort konspirationsspil.
Thrilleren starter med, at politidirektør Levander sprænges i luften, under meget mystiske omstændigheder.
Senere dør justitsminister Lone Brinck ligeledes under mystiske omstændigheder.
Der står konspirationsteorier i kø og embedsværket på Christiansborg er infiltreret.
Det er ”fagre nye verden” med det private vagtværn – BlackStar, der med brutalitet udøver, hvad der tidligere var politiopgaver.
Det menneskelige aspekt er Leo Brix og hans regelrette kamp mod lovløsheden i samfundet.
Man følger hans liv, som en ”human story” i alle fremtidskonspirationsteorierne.
Det er lidt vanskeligt, at holde rede på det store personerne og alle deres ”rævekager”.
En læseværdig krimithriller, hvis du kan tåle fremtiden, som ikke er langt bort – 2020 – er lige rundt om hjørnet.
Anne-Lise Hansen.
AASE BØLL: DET POLITISKE TESTAMENTE. 239 Sider. Kr.
Hvad kan være mere passende end undertegnede på grundlovsdag læige fik fat på ovennævnte bog på reolen. Den kunne ikke være mere aktuel!
For især på side 90 i krimien giver hurtigt en parallel over til den aktuelle situation i dagens danske politiske gedemarked. Nåh, vi må hellere lige starte med handlingen der starter med at…
på vej til indvielsen af en ny hospitalsafdeling falder sundheds-ministeren pludselig død om i elevatoren.
Det penible dødsfald lander på drabschef Ole Kaspersen skrivebord. Og han får sin sag for, da han bliver sat til at undersøge mordet på sundhedsministeren. Og samtidig, og med stor fornøjelse for læseren, begynder både den lokale avis´ irriterende snushane, samt ligeså irriterende nogle indlagte på hospitalet, starter deres egen efterforskning af de lyssky forhold på hospitalet.
Der sker naturligvis flere mord, og atter bliver opklaringen pludselig et kapløb med tiden.
Usikkerheden og frygten eskalerer i takt med de mange uopklarede mord, og politiet er tilsyneladende på bar bund. Alle har et motiv, og det er bestemt ikke alle, der har rent mel i posen, tværtom.
Selvfølgelig er historien fiktion. Og naturligvis også at regne som så. Undertegnede synes at den er både tankevækkende, spændendew, humoristisk og sandsynligvis skrevet med et glimt i øjet når fru Bøll svinger krabasken. Men hvis man for sjov sætter Det Politiske Testamente i relief til side 9o så tegner der et desværre realistisk billede af dagens politiske forum. Man kunne tilføje hvis man er lidt fræk at man skal passe på når man stemmer næste gang skal psse på ikke at stemme en finansminister der lige pludselig har glemt at han har modtaget 400.000 kroner til sin valgpropoganda.
PS. Havde undertegnede råd, skulle samtlige ministere have denne bog som gave med henvisning til side 90 og svare ærligt- helt ærligt på siden.
Finn Hansen.
MORTEN WINCKLER CARLSEN; DET REVOLUTIONÆRE RÅD. 411 Sider. Kr. 249,95
I 1928 forsvandt skoleskibet København efter at have ligget til kaj ved Bueno Aires.Skoleskibet som sporløst forsvandt med mus og mænd, 60 mand og aldrig siden fundet. Mange af teorierne gik på at det var sejlet ind i et isbjerg. Men uanset hvad der hændte skibet, så har Martin Winckler Carlsen skrevet en konspirationsthriller som sagtens kan måles med f.eks, Dan Brown.
Det Revolutionære Råd er nemlig en handlingsmættet spændings-roman, som på en realistisk måde spinder videre på mysteriet om det forsvundne skoleskib København.
Hvad der reelt skete, ved naturligvis ingen, men her er et særdeles interessant bud, der på en spændende måde sætter tankerne i gang og pirrer nervespidserne. Bogens hovedperson er den nyuddannede jour-nalist Maja Moberg. Hun modtager på sin 25-års fødselsdag en ganske speciel arv; en større pengesum der gør hende økonomisk uafhængig samt overdragelsen af sin for længst afdøde oldefars livsopgave: Opklaringen af mysteriet om Skoleskibet Københavns forsvinden i 1928.
Maja går til opgaven med stor energi og ildhu, men snart involveres hun i en række farlige situationer og ikke mindst nogle spegede politiske forviklinger. Hun må hurtigt sande, at der både i og udenfor Danmark er farlige personer, som ikke ønsker gåden løst, og de er parate til at gå meget langt for at forhindre hende i at finde svarene.
Det kan jeg kun råde læserne for Matin Winckler Carlsen leverer en gang god medrivende spænding hvor det virkelig går over stok og sten i kendte københavnske lokaliteter som bruges på fremragende måde. Forfatteren har landet på undertegnedes reol ved siden af Dan Brown. Og hvad bedre er at der er endnu en Winckler Carlsen som ligger på mit natbord med titlen Zarens Guld. Forfatteren afslører også at der ligger flere konspirationsmanuskripter og venter i skrivebordsskuffen.
Kom bare hid med dem!
Finn Hansen.
MICHAEL FORD. HOLGER DANSKE. 237 Sider. 249,95 Kr.
det er et fremragende scenarie som Michael Ford sætter op samtidig med månen stemningsfuldt står op over Kronborg Slots borggård. Det er en smuk sensommeraften, hvor forventningsfulde publikummer valfarter til årets opførelse af Shakespeares legendariske drama Hamlet, er der flere farligere og dramatiske ting under opsejling i kulissen.
Den unge kristne litteraturstuderende, dansk-palæstinenseren John Abdul Ali Hansen, sidder blandt publikum – udstyret med en selvmordsbombebælte. John Abdul vil forsøge at redde sin familie, der som ham også taget som gidsler. Han ville under andre normale omstændigheder havde nydt at se sit foretrukne teaterstykke i fulde drag, men intet er, som det umiddelbart det ser ud til. Samtidig med at historien udvikler sig skildres den spændende historie om prins Hamlet
I århundreder har gode gamle Holger Danskes ånd våget over Kronborg og Danmark. Spørgsmålet er nu, om ånden atter vågner op til dåd og forhindrer den dødbringende mission, eller om en årvågen efterretningstjeneste og et unikt undercover samarbejde kan nå at standse terrorhandlingerne.
Det er en spændende og genialt plot at bruge det dramatiske Hamlet som baggrundstæppe for gidseldramaet. Der er 5 diamanter.
Finn Hansen
LINDA NØRGÅRD FRAMKE: SORT MESSE. 329 Sider. Kr.
Handlingen starter i 1990. Her udfører en gruppe unge en såkaldt sortemesse. Kort efter opløses gruppen og glider fra hinanden i forskellige retninger. Men mange år senere dukker gruppens hemmelige tegn pludselig op i mordsag. Tegnene som kun et lille antal mennesker kender til. Bogens hovedperson Anita Sloth, der i sin tid var centrumsfiguren i ritualet. Hun er i mellemtiden blevet religionsforsker, og hun kontaktes af politiet for at få hende til at hjælpe med opklaringsarbejdet. I stedet for at afsløre alt, hvad hun ved, begiver hun sig ud på en farlig mission nemlig at opsøge sine tidligere venner for at finde ud af hvem af dem, der kan være eventuelt kan væreindblandet i sagen. Flere mystiske mord sker blandt vennerne.
Sortemesse foregår i og omkring Århus og følger en række forskellige sideløbende spor og en række forskellige personer, der engang kendte hinanden.
Sorte Messe er både en spændende kriminalroman som foregår i et interessant miljø og plottet er fint konstrueret. Anbefales Varmt.
Finn Hansen.
STEEN LASSE: DU SKYLDER ET LIV. 218 Sider. Kr.
Der er ingen tvivl om, at Steen Lassen er inspireret på en god måde af TV-succes´en rejseholdet. Du Skylder Et Liv – er hans første bind i en serie han kalder Fjellerup- Serien.
Sagen sættes i gang med et uhyggeligt mord. Et lig bliver fundet på den idylliske strand ved Fjellerup på Djursland. Ofret har fået hovedet kappet af.
Seriens hovedperson kriminalinspektør Lena Nielsen. er netop flyttet fra København til Aarhus. Hun har overtaget et efterforskningshold, hvor alle har deres private ting og traumer at slås med. Med det uhyggelig fund, bliver Lena udfordret på alle fronter. Det danske sommerland er rystet i deres grundvold, og der er maksimalt pres på Lena og hendes hold for at få løst den makabre sag. Ikke mindst da de brutale mord fortsætter tilsyneladende uden motiv eller sammenhæng.
Fjellerups serien første bind Du Skylder Et Liv lover godt. Steen Lassen formår nemlig at bygge en medrivende uhyggestemning op, og historien virker meget realistisk og plottet er ok. Vi – på krimi-Cirklen er klar til nye mord i Fjellerup og omegn.
Finn Hansen.
GÆSTEHUSET Arne Ziebel Olsen 303 sider Skriveforlaget
Forslået flygter Carina fra sin voldelige mand Jesper. Med sig har hun sønnen Sebastian, han lider af epilepsi. Efter en hasarderet køretur kan bilen ikke mere. Nu kommer en anden trafikant Michael til hjælp, han tager den lille familie med sig hjem til sin egen problemfyldte familie. Carina er sygeplejerske, fyldt med næstekærlighed og en godhed der grænser til naivitet. Hun kommer dog videre i Michaels mors gamle bil og finder sin afdøde farmors gård på Langeland.
Det første hun møder der , er en hjemløs polak Jarek som bor i stalden og taler dårligt dansk.
Carina tager Jarek under sine vinger og snart også med i sin seng. Sebastian elsker ham.
Jarek er ”Alt mulig mand” på gården, det er der hårdt brug for. Det viser sig hurtigt at Carina har arvet både gård ag en stor sum penge. Nu kan der købes ind og renoveres.
Desværre er Carina plaget af sin tid i det voldelige forhold med Jesper og hun føler sig aldrig fri for tanken om at han finder dem. Ikke uden grund, for nogen snuser omkring.
Carina inviterer sin redningsmand Michael og hans familie på besøg . Michael tror Carina er forelsket i ham, hun har ikke fortalt om Jarek. Alt ordner sig , Michael finder trøst til en uventet side. Der bor et par lesbiske damer i nærheden.
Carina møder også farmoderens gamle veninde, en meget dement kvinde der bor på et ikke optimalt plejehjem. Den gamle dame tager Carina med hjem til farmoderens ”Gæstehus”, her får hun kærlig pleje og mindre medicin.
Både hos Carina og hos læseren lurer skrækken, skrækken for at Jesper finder dem. Og det gør han jo. Det er en hårrejsende men dejlig historie. Det har været svært at lægge den fra sig.
Forfatteren ,der også er socialrådgiver, har formået at gøre hverdagens dårlige hændelser til vildt spændende læsning.
Hanne Pedersen.
MORTEN REMAR: DEN SPORLØSE.250 Sider. Kr.
Detonator – var det første bind i musikkeren og kriminalforfatteren Politikommissær Martin Rømer Serie. Nu er han på banen igen hvor står uden spor i forsøget på at opklare et uhyre bestialsk mord på den danske krimidronning Malene Zetterblad. Hele hans team er i totalt vildrede, for efterforskningen peger på, at morderen har et stort og indgående kendskab til politiets arbejdsmetoder. Martin Rømer ved ikke, at han arbejder mod tiden, for morderen, der ikke efterlader sig et eneste spor, og ej heller at gerningsmanden har planer om at udføre flere lignende blodige mord. Og at han har flere celebre navne på sin dødsliste
Mediernes og ledelsens pres hænger på nakken af Rømer for at han skal opklare mordet på danskernes yndlingsforfatter, og han har også privat nok at se til som alenefar til to små tvillinger piger gør livet endnu mere er kaotisk oveni det hjælper ikke Martin, at at hans mor uventet vender hjem fra USA, og på belastende vis blander sig i hans liv der bevirker at filmen er ved knække for Martin.
Den sporløse er en ny bog i serien om politikommissær Martin Rømer men det er også et tema der har været brugt i krimigenren før. Men det gør ikke noget for Remar redder på en god måde og rimelig logisk måde i land. Jeg har nemlig ikke selv anmeldt hans første det gjorde min anmelder Anne-Lise Hansen og hun var meget begejstret for den, så den kunne jeg godt tænke mig at få fingrene i.
Finn Hansen.
MORTEN REMAR: DETONATOR – 256 sider. EGOLIBRIS Kr. 249,95 Det er anden roman Morten Remar har skrevet, det første selvstændige bind i krimithrillerserien om kriminalkommissær Martin Rømer. Hovedpersonen Matin Rømer er næsten lige startet på sin arbejdsplads, Drabsafdelingen på Politigården, igen – efter ½ års sygeorlov – efter sin unge kones dødsfald. Han er nu alenefar for de to 3-årige piger Tilde og Vilma. Han får rigtig god hjælp fra sine svigerforældre til pasning af de to børn, når en efterforskning rækker ud over almindelig arbejdstid. Romanen starter med et blik ind i den unge kvindelige forsvarsministers køkken, hvor hun er ved at smøre madpakker til sine to drenge. Hun bliver hentet af sin chauffør og bodyguard og er på vej mod sin arbejdsplads, da hendes bil på motorvejen bliver sprængt i luften af en vejsidebombe. Efterforskning startes op af Martin Rømer, sagsbehandlingen følges af hans overordnede Elisabeth Strand. Hans Kollega Mille møder ham på gerningsstedet, hvor de straks går i gang med at finde mulige spor. De lander på den foreløbige antagelse – at det er en terrorsag. PET og FE involveres, og de forskellige tjenester kommer til at gå hinanden i bedene og nogen lægger forhindringer i vejen for politiets efterforskning. Der sker flere drab og flere bomber detoneres, og det er vanskeligt at udrede, hvem der står bag. Der bliver gisnet om, om det er terror eller en enkelt mands gale værk. Den komplicerede sag udløser ubegrænsede rettigheder til at anholde, afhøre m.v. udelukkende på baggrund af mistanke. Magtkampene de forskellige afdelinger indbyrdes beskrives realistisk, og privatlivs sfæren tages med ind over og giver et godt billede af de forskellige personer.
Martins netværks er spinkelt – hans egen mor – leger ikke mormor – men teenager i de sydlige himmelstrøg. Alt i alt meget realistisk skildret om livets forskellighed og menneskers forskellige væsen og virkemidler. Spændende plot – og man kan leve sig ind i vanskelighederne.
Endnu en ”page-turner”, som næsten er for kort.
Den skal læses.
Anne-Lise Hansen
MORTEN REMAR: AMOK. 207 Sider. Kr 249,95
Morten Remar er en af Danmarks helt store musikkere. Han er bl.a. andet med i Back To Back. Nu debuterer han som kriminalforfatter og det gør han med stor bravour. At han ikke har det fra fremmede af skyldes at han er en af datidens toneangivende kriminalforfattere Frits Remar.
Hovedpersonen er Adam Brandt han er kok. Mesterkok. Han bader i sig succes, anerkendelse og respekt for sin sublime kogekunst. I kulissen står Michelin-guiden klar med at belønne Adam Brandt med den tredje stjerne til hans altid fuldt bookede og populære restaurant, AMOK.
Men desværre er den karismatiske Adam også en mand med hemmeligheder – af de helt usympatiske slags, der for alt i verden ikke må se dagens lys. Pludselig ryger idylen. En lavine af ødelæggende chikanerier og mærkværdige ulykker rammer AMOK. Adam Brandt har en mistanke om, hvem der står bag. Blandt andet hvem der har placeret døde rotter i køkkenet og foranstaltet uanmeldt kontrolbesøg fra SKAT. Det den skruppelløse og aggressive Adam ikke finde sig i og planlægger en hævn. Desværre ved han ikke hvem den mystiske stumme mand holder vågent øje med ham.
Morten Remar viser han er fremragende til at skabe et realistisk persongalleri og miljø. Han er ligeledes god til at præsenterer et plot som er overraskende. Kort sagt Morten Remar kan sagtens træde i farmands fodspor. Flot debut.
Finn Hansen.
JAN THIELE: . JEG TESTAMENTERER. 288 Sider. Kr.
I Jeg Testamenterer – har den gode privatdetektiv Frants skiftet græsgange. Den tidligere detektiv Frants Hjejle har nemlig fået et job som sælger på et forlag. For at sige det helt ærligt så raver det ham en papand. Men han bliver mere i fyr og flamme, da politiet beder om hjælp til at opklare mordet på for-lagets direktør – et mord, der fandt sted for flere år siden. Pludselig bliver Hjejle fyret på gråt papir uden nogen som helst grund. Det vækker hans nysgerrighed og opsøger han den tidligere forlagsmedarbejder Frederik Jersild, som har været sigtet i sagen. Mødet bringer dem begge i morderens søgelys, og en hæsblæsende forfølgelse begynder, men hvem er det egentligt der jager egentlig hvem?
Jan Thiele er forfatter med den aktuelle op på ti titler og med de bebudede 5 som han har sat sig for at skrive indenfor 15. måneder er det stærkt gået. For han leverer altid en spændende historie med acceptable plot.
4 Diamanter. Næste titel: Jeg Tilgiver Dig Ikke er klar og er lige på trapperne i marts måned.
Finn Hansen