Anmeldelse fra forlaget Avanti

PALLE SCHMIDT. EXIT. 401 Sider. Det er det fjerde bind i den gode Palle Schmidts Hauge serie. De tre første var krimier. Den ny er en ægte gangsterroman med alt hvad der hører til i bedste Goodfather stil. Handlingen: En lastbil forsvinder syd for grænsen, og hash for millioner er pist væk. Rockerpræsidenten Kian og den nyligt løsladte krigsminister, der går under navnet Bageren, er sikre på, at de ved, hvem der står bag, men det er Hauge ikke så sikker på. Som prøvemedlem og præsidentens højre hånd bliver Hauge sat på en loyalitetsprøve nemlig at finde gerningsmændene og bringe dem for broderskabets egen interne domstol. Udsat for pres fra klubben og jaget af politiet må Hauge kæmpe med skjulte fjender og sin egen samvittighed.
Palle Schmidt har som skrevet skabt en hårdkogt gangsterkrimi, der foregår dybt inde i det danske rockermiljø. En gennem researchet spændingsroman, der sender kærlige tanker til The Godfather og Gomorra. Normalt er detektiven i især danske krimier en fordrukken politimand med rod i familielivet eller en ung kvindelig journalist, der opklarer forbrydelser. I Palle Schmidts bøger er det forbryderen, der er i centrum. Hauge er en sammensat personlighed; på den ene side en kuldslået bølle og samtidig en mand med en stærk retfærdighedssans og skarp intelligens. Derfor er Palle Schmidt bøger
interessante og gennemtænkte og virker meget realistiske. Det er Exit endnu eksempel herpå. Og naturligvis håber vi ikke, at det er Exit ikke skal tages bogstavligt når det gælder hans forfatterskab. 5 Diamanter.
Finn Hansen.

PALLE SCHMIDT BLOD VED DAGGRY. 255 Sider Kr.
Blod ved daggry er forsætteren fra Ulve Blandt Ulve og De Efterladte. Der starter med at en rockerkrig er underopsejling på Vestsjælland. Hauge er løsladt fra fængslet efter en voldsdom og ude i sit livs værste nedtur. Da rockerbossen Jimmy samler ham op. Han ved han godt at det ikke er for hans blå øjnes skyld,næh han ved at det vil give problemer i hobetal. Da han kort tid efter står foran en død rocker midt i en skov på Vestsjælland, bliver det startskuddet på en helvedes nat. En krig mellem to kriminelle grupperinger er på nippet til at bryde ud i lys lue. Og Hauge er den eneste, der kan standse det.
BLOD VED DAGGRY – holder de samme gode takter når det gælder spænding og action fra øverste hylde. 4 Diamanter.
Finn Hansen.

PALLE SCHMIDT. ULV BLANDT ULVE. 282 Sider.
Hovedpersonen Hauge er vant til at sidde i hotel gitterly, men denne gang er helt anderledes. Udenfor venter kæresten Kirstine og hendes lille dreng, og Hauge selv er blevet en helt anden person. Volden er ikke længere hans første løsning på diverse problemer. Men da en medfange hænger sig i isolationscellen, aner Hauge at der står et komplot bag. Derfor bryder han fangernes regel nr. 1 – aldrig at sladre med personalet – og tilbyder i stedet fængselsdirektøren hjælp til at opklare det såkaldte selvmord, han er nemlig sikker på at det er en forbrydelse. Hauge starter på den døde fanges afdeling, i håb om at finde en morderen og dermed få nedsat sin egen straf. Men det er farligt, at stikke næsen i andres sager. Især indenfor fængslets tykke mure, hvor uskrevne regler og usynlige alliancer styrer. ULV BLANDT ULVE – er en spændingsroman, der foregår i et lukket fængsel og en selvstændig fortsættelse til DE EFTERLADTE (2018). Det er ganske spændende intrigesom også virker meget realistisk og den holder spændingen til sidste punktum. Joh, Palle Schmidt leverer for anden gang varen. 4 Diamanter.
Finn Hansen.