Dag: 20. december 2019 (Side 1 af 2)

ZARA.

ANMELDELSER FRA FORLAGET ZARA.

ALICE FEENEY. STEN SAKS PAPIR Oversat af Annemette Goldberg efter ROCK PAPER S SCISSORS. 2021 335 SIDER. Dette er den anden bog der bruger ansigtsblindhed som tema og motiv. Handlingen er som følger her: ”TI ÅRS ÆGTESKABTI ÅR MED HEMMELIGHEDER OG EN BRYLLUPSDAG, DE ALDRIG VIL GLEMME? Tror du i øvrigt, at du kender den person, du er gift med? Så tænk dig om endnu en ekstra gang … Der har længe været noget galt mellem hr. og fru Wright. Arbejdsnarkoman og manuskriptforfatter Adam Wright har levet med ansigtsblindhed hele sit liv. Han kan ikke genkende familie eller venner, knap nok sin egen hustru. Hvert år på deres bryllupsdag giver parret hinanden små gaver – papir, læder, træ, bronze – og hvert år skriver Adams hustru et brev til ham, som hun dog aldrig lader ham læse. Før nu. Da Adam og Amelia vinder en weekendophold til Skotland, og det er det måske lige, hvad deres ægteskab har brug for at blive peppet op. De ved begge, at denne weekend vil have stor betydning for deres ægteskab, men det er ikke tilfældigt, at de har vundet dette ophold. Nogen lyver, og nogen ønsker ikke,at de skal leve lykkeligt til deres dages ende. For undertegnede har jeg ingen tvivl til at udråbe i alle kroge at det er en af de mest , spændende og originale krimier i år. 6 Diamanter.

Finn Hansen.

HELEN COX MORD PÅ HEDEN. Oversat af Søren K. Barsøe efter MURDER ON THE MOORLAND.2020. 311 Sider.
Så er der godt nyt til alle Helen Cox fan og yndere af Kitt Hartley, detektiven bibliotekaren. Må i arbejdstøjer da hun vågner op til nyheden om, at der er begået et mord i Irendale. Stedet er en lille landsby på den vilde Yorkshire hede netop der hvor hendes kæreste, kriminalkommissær Malcolm Halloran, boede med sin hustru, indtil hun blev myrdet for fem år siden. Noget tyder på de to mord synes at være identiske helt ned til det symbol, som er skåret ind i offerets hånd.
Ude af stand til at lade det lokale politi løse mordgåden, tager Kitt og Halloran til Irendale, hvor der venter et litterært mysterium, der skal løses, før mordet kan opklares. En linje fra et angelsaksisk digt er blevet fundet på offeret, og det fører Kitt og Halloran til et skjulested og endnu et kryptisk spor. Hvad er forbindelsen til mordet på Hallorans hustru for så længe siden?
At finde morderen kræver stor opfindsomhed fra Kitt og Halloran og deres særprægede venneflok.
Mord på heden er tredje bog i serien om Kitt Hartley. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie. Kitt Hartley-serien byder læseren på spænding, humor, skæve personligheder og ikke mindst kærlighed. Det er en spændende mordsag til den store guldmedalje Men det har vi ikke på Krimicirklen så vi giver 6 Diamanter til Helen Cox og hendes venner.
Til sidst kan det nævnes at der ligger disse titler og venter på beddingen, Death Waits In Durham, The Witch Hunt In Whitby, Body By The Lighthouse og Murder In Mill Town.
Finn Hansen.

HELEN COX. MORD I BOGHANDLEN. Oversat af Kamilla Pontoppidan Haderup efter BODY IN THE BOOKSHOP. 2019. 314 Sider
Det er et glædeligt gensyn MED KITT HARTLEY BIBLIOTEKAR, LADY GREY TE-DRIKKENDE, NO-NONSENS KVINDE … OG DETEKTIV!
Julen nærmer sig i York, men det ser ud til, at julehyggen ikke helt har indfundet sig endnu …
Ikke mindst på grund af at kriminalassistent Char-lotte Banks er blevet suspenderet fra politiet. Hun er under mistænkt for at have overfaldet en formodet indbrudstyv. Den teori nægter bibliotekar Kitt Hart-ley og hendes veninde, Evie Bowes, at tro på. Så spørgsmålet er hvem forsøger at hænge Charlotte op på overfaldet?
Da Charlottes chef, kriminalkommissær Malcolm Halloran, ikke er i stand til at hjælpe på grund af hendes suspendering, beslutter Evie at tage sagen i egen hånd. Det kræver ikke meget at få overtalt Kitt til at hjælpe hende, for det gælder Charlottes kar-riere, og så skal de to amatørdetektiver også finde de stjålne værdifulde bøger!
Kitt og Evie efterforsker i et sammenspist fællesskab af boghandlere i York, og de kører på den mest sladderbefængte busrute i landet for at finde frem til sandheden bag indbruddet.
Opdagelsen af et lig øger presset på Evie og Kitt. Og nu bliver sagen også personlig for Kitt. Kan de fange morderen i tide?
Liget i boghandlen er anden bog i serien om Kitt Hartley. Hver bog indeholder en selvstændig, afslut-tet historie. Der er udkommet 7 bind pt. Næste bind har den engelske titel: Murder On The Moorland vi håber at Forlaget Zara hurtigt får oversat den for undertegnede kan bare ikke få nok af Helen Cox og hendes Kitt Hartley. Der er naturligvis 6 Diamanter fra Krimicirklen.
Finn Hansen.

HELEN COX. DØDBRINGENDE BESKED. Oversat af Kamilla Pontoppidan Haderup efter MURDER BY THE MINSTER 2019.
Mød Kitt Hartley – bibliotekar, Lady Grey te-drikkende, no-nonsense kvinde … og amatørdetektiv!
For hovedpersonen, Kitt Hartley, begynder arbejdsdagen som mange andre på Universitetsbiblioteket i Vale i York. Det vil sige lige indtil kriminalkommissær Halloran dukker op. Han fortæller nemlig, at hendes bedste veninde, Evie Bowes, er anklaget for mord på sin ekskæreste, Owen. Han er fundet død med en fyldepen stukket gennem hjertet og et papir med en besked. Desværre peger alt på Evie som den skyldige. Kitt ved helt sikkert, at Evie ikke kan have myrdet Owen, da hun stadig er forelsket i ham. Forfærdet over, at politiet kan tage så meget fejl, begynder Kitt at undersøge sagen i egen hånd. Hun har læst hundredvis af krimier – så hvor svært kan det være? Men da endnu en ung mand findes myrdet med en fyldepen solidt plantet i hjertet, går det op for Kitt, at hun er på dybt vand.
“Dødbringende besked” er første bog i serien om Kitt Hartley. Der ligger 4 titler og venter på oversættelse. Bl.a den næste som også er fra 2019 Murder In The Bookshop. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie. For undertegnede er det bestemt en forfatter og hovedperson man gerne vil træffe hurtigst muligt igen. Skøn bog 6 Diamanter.
Finn Hansen.

URSULA POZNANSKI: FEM. Oversat af Jakob Jonia efter FÜNF. Sider. Kr.
Pas på – geocaching (er en hobby hvor man ved hjælp GPS eller Smartphones kan finde skatte). Og Fem er ikke for sarte sjæle! For det man bliver ledt til af en bindegal morder er dele af parteret ligdele!
Foruden at være en højspændt krimi / thriller.er det der udspilles et uhyggeligt spil kaldet Død. Hvert lig eller ligdel er nemlig et spor! Dramaet starter med at en kvinde findes død på en mark, hvor køerne nok så fredeligt går og græsser i morgendisen. Kvinden er myrdet på bestialsk vis.
På hendes fodsåler er tatoveret GPS koordinater.
De fører til en hånd, indpakket i plastfolie, og en underlig gåde, hvis løsning igen fører til en ny boks med en anden adskilt kropsdel.
Det er et blodigt spil, som kriminalduoen i Salzburg drabsafdeling, Beatrice Kaspary og Florin Wenninger, er nødt til at spille med i.
Hvert vidne, politifolkene finder frem til, finder frem til er dræbt kort tid efter, og mordene følge på hinanden i stadigt voksende tempo, og efterforskerne er ved at løbe tør for tid. Og hvad værre er at, der stadig mangler en enkelt brik – nemlig den den alt afgørende. Denne østrigste kriminalforfatter har skrevet en virkelig spændende, interessant og originalthriller/krimi. En pageturner som vi garanterer Du ikke kan lægge fra Dig.
Finn Hansen.

DAVID JACKSON. HJÆLPEREN. Oversat af Annemette Goldberg efter THE HELPER. 2012. 428 Sider. Kr. David Jackson er et af de helt store talenter. Det vise han med Paria. At han er en forfatter der går sine egne veje befæster han med den aktuelle Hjælperen. Handlingen: En anonym person ringer og er villig til at give dig et fingerpeg, der vil hjælpe dig med at løse en række mord. Det er det bogens hovedperson tilbydes. Men … der er en betingelse: du må ikke fortælle nogen om den hjælp, du får. Hvad gør du i sådanne en situation? Hvis du afslår tilbuddet, har du ikke noget at gå efter, og flere mennesker vil lide døden. Men hvis du accepterer og ikke tolker sporene korrekt, vil de alligevel dø, og du vil have skjult oplysninger, der kunne have stoppet en morder. Den beslutning, du tager, vil få konsekvenser, som vil hjemsøge dig resten af dit liv. Det er det dilemma som

hovedpersonen fra Paria og Hjælperen stilles overfor. Det er en af mine favoritter som Årets Bedst Oversatte krimi 2019! Der er en regn af 6 Diamanter til David Jackson. Til sidst vil vi gerne fra krimicirklen komme med følgende opfordring: Få 27 hurtigst muligt udgivelsesrettighederne til resten af David Jacksons bøger: Marked og Cry Baby. Det var måske også en ide at få fingrene i den anden serie som Jackson skriver under titlen Liverpool serien. Finn Hansen.

TURBULENZ.

ANMELDELSER FRA FORLAGET TURBULENZ.

CARINA BERGFELDT: SYV DAGE TIL DØDEN. 236 sider. Kr.
I Texas har man stadig dødsstraf. Journalisten Carina Bergfeldt har opholdt sig en uge i Texas.
Her har hun besøgt Vaughn Ross, han er dødsdømt og sidder på dødsgangen,  har en uge tilbage at leve i. Han er dømt for at have dræbt sin kæreste og en hvid mand hun var sammen med. De er begge fundet skudt i den hvide mands bil. Carina skal gennem et voldsomt sikkerhedstjek for at komme ind i fængslet, for derefter at gå ind på eget ansvar. Der møder hun mennesket Waughn.
I Texas er det at være farvet problematisk, hvis man også er uden uddannelse har man ikke mange rettigheder. Waughn studerer, men har tidligere været fængslet. Ingen vil genoptage hans sag, men han har aldrig påtaget sig skylden. I de syv dage der er tilbage følger vi hans dagsprogram.
Sideløbende interviewer forfatteren en del mennesker der har været i tæt kontakt med dødsdømte.
Vi hører om en kvinde der  har skrevet sammen med en dødsdømt, om deres kærlighedsforhold, om deres vielse og om afskeden når ens elskede ligger på dødslejet.
Vi hører om præsten der er den sidste der taler med de dømte  og hører deres sidste udtalelse. Om inspektøren der ikke går ind for dødsstraf , selv om han arbejder i et fængsel. Vi er også med en tur på fængslets kirkegård hvor de fleste af fangerne bliver begravet, Den sidste hvileplads efter mange år alene uden fysisk kontakt med omverdenen.
Det er en meget fin og varm beskrivelse man får af de mennesker forfatteren har mødt.
Der er mange spændende emner i Carina Bergfeldts beretning om forbrydelse og dødsstraf .
Jeg vil varmt anbefale bogen.
Hanne Pedersen

BEN ELTON: KAMP MOD TIDEN. Oversat af Poul Henrik Westh efter TIME AND TIME AGAIN. 394 Sider. Kr. 299,95
Da jeg fik en bog til anmeldelse skrevet af forfatteren Ben Elton, blev jeg meget glad.
Jeg har nylig læst hans tidligere roman To Brødre, Det er en fantastisk historie om jødedom, krig, overlevelse og kærlighed. En bog jeg varmt vil anbefale. I KAMP Mod TIDEN  foregår i fortid, nutid og fremtid. Årstallene er 1687, 1727, 2024 0g 1914.
Et brev skrevet af Isac Newton blev i 1727 afleveret til master Richard Bently på Cambridge Universitet. Det skal gå fra master til master indtil 2024 hvor master Sally McCluskey får det. Hun udvælger en tidligere studerende Hugh Stanton til at udføre den opgave der er beskrevet i brevet. Spørgsmålet er hvad man vil gøre  hvis man fik muligheden for at ændre verdenshistorien.
Hugh Stanton bliver nu en tidsrejsende der sendes fra 2024 tilbage til 1914. Forinden er hans familie udslettet. Det er en vild historie med kejsermord og store rejser rundt i Europa. Den store krig skal forhindres. Urealistisk med elektronisk ur og computer i 1914. Ben Elton er godt skrivende , derfor er det muligt at læse bogen , den lever dog ikke op til mine forventninger. Temaet er ikke mig.
Hanne Pedersen.

MARY KUBICA: DEN PERFEKTE PIGE. Oversat af Helle Albech efter THE GOOD GIRL. 2014. 348 Sider. Kr.299,95
Den Perfekte Pige– Er endnu en af de beretninger der ligger sig i slipstrømmen af: Kvinden Der Forsvandt og Kvinden I Toget osv. Den er samtidig endnu et fremragende eksempel på hvordan sådan en historie skal skæres.
Historien er bygget op om Før og Efter. Men vi røber ikke hvorfor og hvordan det er fat.
Bogens hovedperson Mia Dennett. Hun er datter af en fremtrædende dommer fra Chicago. En nat tager hun på bar for at møde sin date, han dukker imidlertid aldrig op, så hun smutter i stedet hjem med en karismatisk, fremmed mand Colin. Han virker på overfladen som en rigtig god affære. Men det viser sig hurtigt at man ikke altid kan skue hunden på hårene. Kort sagt det skulle hun aldrig have gjort- for det viser sig at være Mias største fejltagelse i hendes liv.
Herfra udvikler historien sig i rivende hast gang på gang bringes læseren ud på kanten af stolen. Gang på gang får historien en ny og overraskende drejning for til sidst at give læseren en mavepuster der siger spar to. Det viser sig også at Den Perfekte Pige fra den Perfekte familie måske ikke er så perfekte.
Den Perfekte Pige – er både en sindsoprivende og rystende thriller, som skrevet står. En fortælling læseren ikke ryster af sig lige med det samme. Endnu en thriller der endnu en gang afslører, hvordan intet er, hvad det giver sig ud for, selv ikke i den perfekte familie.
Finn Hansen.

ROSAMUND LUPTON: LYDEN AF STILHED. Oversat af Birgitte Brix efter THE QUALITY OF SILENCE.  2015. 350 Sider. kr. 299,95
Med Søster og Efter Branden var Rosamund Luptons navnet slået fast med 7” tommer søm. Og populariteten får da heller ikke en nedadgående  kurve, tværtom for det 3. værk Lyden Af Stilhed fra Lupton lever fuldstændigt op til forventningerne. Denne gang er det især miljøet der spiller den store rolle på flere niveauer. Handlingen starter en mørk novemberdag. Her ankommer Yasmin og hendes 10-årige døve datter Ruby til Alaska. Få timer senere kører mor og datter alene gennem den frosne ødemark. Sammen leder de efter Rubys far, som er forsvundet i det stille landskab. Et sted, hvor ingen bor, hvor tårer fryser til is, og natten synes uendelig. De kan ikke finde ham. De opdager snart at nogen holder øje med dem i mørket. Den er intens skrevet læseren føler i mere end en forstand langsomt kryber op af ryggen jo længere personerne nærmer sig målet i det stille iskolde hvide farefulde miljø. Lyden af stilhed er som skrevet den engelske succesforfatter Rosamund Luptons tredje roman. Hendes omtalte debutroman Søster blev en international bestseller, der tog anmelderne med storm. Romanen har solgte over 1,3 mio. eksemplarer verden over og er nu oversat til 30 sprog.
Derfor får den de varmeste anbefalinger til alle de læsere der gerne vil have et godt og gedient koldt gys.

Finn Hansen.

CODY MCFADYEN: BØDLENS VÆRKSTED. Oversat af Poul Henrik Westh efter THE TRUTH FACTORY. 522 Sider. Kr. 299,95
Endelig er bind 5, af Cody McFadyens serie om FBI agenten Smoky Barrett. Der ER gået 3 år siden vi fik serveret det 4. BIND Efterladt. Nu møder vi atter FBI-agenten Smoky. Hun er imellemtiden blevet højgravid. Og det er hårrejsende da hun bliver kaldt ud til et rædselsvkkende syn. Den måde som tre familier er blevet myrdet på er så sygt at det er svært at forstå for normale mennesker. Morderen har udført sit sindssyge håndværk med stor præcision og tålmodighed uden lige, samtidig udfordrer galningen Smoky med besked skrevet med ofrenes blod på et gerningsstederne. Sporene fører Smoky ind i et rædselskabinet, der indeholder ubegribelige dimensioner af skinbarlig ondskab. Snart står Smoky ansigt til ansigt med en torturbøddel, der finder stor nydelse i udførelsen af sit håndværk. Og ikke nok med det han er ikke den eneste.
Bødlens værksted er absolut ikke for sarte sjæle. Det er sikkert og vidst. Der lægges i slutningen op til et 6. bind. Desværre er det ikke muligt at nævne event. titel på den.
Finn Hansen.

CODY MCFADYEN: EFTERLADT. Oversat af Jacob Giese efter ABANDONED. 2009. 441 Sider. Kr. 249,95 Under et træf på bogmessen 2013, forspurgte vi fra Krimi-Cirklen side, om forlaget Turbulenz ikke ville udgive det fjerde bind. Den gang var forlaget i tvivl, for bøgerne var mærkeligt nok ikke slået igennem. Men nu, vender (endelig) FBI-agent Smoky Barrett er tilbage.  I Efterladt jager hun  en af de mest kyniske og iskolde seriemorder i sin hidtidige karriere. Seriemorderen har holdt en kvinde fanget i otte år, tilsyneladende uden motiv. Der har ikke været noget krav om penge, der er ingen mistænkte, og slet ingen svar. Men Smoky Barrett og hendes team finder snart ud af, at seriemorderen også har bortførte flere kvinder, men spørgsmålet er hvor mange og hvor er de  andre ofre er gemt. Smokey som ellers netop er hjemvendt fra en  skøn tur på Hawaii  sammen med kæresten Tommy. Samtidig skal Callie, teamets anden kvindelige agent giftes, og det meste af FBI og det lokale politi er tilstede for at fejre begivenheden. Men knap har parret sagt ja til hinanden, før en bil braser ind på området og smider en nøgen kvinde på jorden, hvorefter bilen forsvinder. Kvinden viser sig at være en betjent fra LAPD, hun har været forsvundet i 8 år, er netop erklæret død, og ex. manden har fået udbetalt hendes livsforsikring.
Smokey får samtidig tilbudt et nyt job, der vil påvirke teamets videre fremtid, og som den sidste lille krølle, har Smokey et par hemmeligheder, der nu bliver nødtvunget kommer for dagen. Smokey og teamet starter  en hæsblæsende kamp mod tiden og mod en ekstremt intelligent gerningsmand. Vil det lykkedes for dem at finde flere kvinder inden det er for sent, eller kommer der nye ofre – måske i egne rækker? Det er endnu en gang en nervepirrende thriller Cody McFadyen præsenterer for læseren. Et handlingsmættet drama  hvor læseren bringes helt ud på kanten af lænestolen og er tabt for omverden. Den er forrygende, overraskende og den er fandme uhyggelig.
Desværre ser det ud til at Mcfadyen ikke p.t. har skrevet flere. Men mon han snart ikke sætter sig til PC´en igen? Vi håber det.
Finn Hansen

EDWARD RUTHERFURD: RUSSKA. Oversat af Birgitte Brix efter RUSSKA. 1991. 1006 sider. Kr.
– Edward Rutherfurd er født 1948 i Salisbury, England og uddannet på Universiteterne Cambridge og Stanford.
– RUSSKA er en velskrevet, voldsom historisk saga om Rusland
på godt og ondt, om udviklingen af en nation, gennemsyret af krig, politisk forvirring og religiøs omvæltning, fyldt op med veldokumenterede historiske, geografiske og kulturelle detaljer. Ruslands søgen efter frihed og identitet fra 180 e. kr. til 1945.
– RUSSKA handler bl.a. om tre rivaliserende familier, Bobrovs,
Suvorins og Romanov. Gennem snørklede ægteskaber, fødsler og andre drejninger af skæbnen, forfædre og efterkommere af disse mennesker flytter fra et århundrede til de følgende, fyldt til dørs af babariske tatarer, blodtørstige kosakker, div. kejserinder og i sidste ende  velkendte socialister, bolsjevikker, marxister, brutale ledere og andet “godtfolk”. En kunne blive ved, Rutherfurd bruger den store kost, de er der alle som en, Skide godt Ivan. Der er dog et lille minus ved RUSSKA, ikke handlingen, men bogens størrelse, nemlig 1.146 gram, fordelt på 1006 sider, en kampestens roman, der skulle være delt i 2 bind. Det forhindre dog ikke undertegnede at anbefale RUSSKA, der er en spændende tju bang historisk-slægtsroman. Tak.
Og er en blevet varm på flere historiske romaner af Edward
Rutherfurd, så har Forlaget Turbulens en mindre håndfuld af disse historiske romaner.

Per Norman Block.

TURBINE.

ANMELDELSER FRA FORLAGET TURBINE.

TOM EGELAND. FALKEN. Oversat af efter Rasmus Klitgaard Hansen efter FALKEN. 2221. 497 Sider.
Endnu en gang viser norske Tom Egeland at han er en af stærkeste forfattere der bringer læseren helt ud på kanten af lænestolen når det drejer sig om spændingsromaner. Et af kardinalspørgsmålene er: Hvad gør man, når manden der sidder bag dig i sporvognen trækker et våben og råber, at sporvognen er kapret? Især vigtigt, når du ser bæltet med sprængstof, han er udstyret med rundt om livet, og du er klar over, at han ikke er alene?
Det er, hvad passagererne i sporvognen en kvælende varm sommer-dag i det ellers fredelige Oslo udsættes for. De ti vil opleve deres livs værste mareridt. De bindes fast til sæderne, mens de er med på en faretruende sporvognstur gennem Oslos centrum. Hvad er terroristernes krav? Og hvad gør politiet? Hvilke større politiske konsekvenser vil det medføre?
Kristin Bye dækker sagen og får ved et tilfælde en direkte kontakt ind i sporvognen, hvilket medfører, at ABC TV-kanalen ved lige så meget som politiet under den igangværende politioperation.
Atter en gang leverer den norske forfatter en gedigen spænding der siger spar to.
Der er 6 Diamanter til Egeland.
Finn Hansen.

HENRIK BRUUN: DEN POLSKE LYKKEJÆGER – 407 sider. 299,95.
Henrik Bruun er uddannet journalist. Han har været reporter på Dagbladet Information og er i dag udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.
Romanens hovedperson er den danske journalist Ketil Brandt, der er kendt fra fire tidligere bind – Den danske lokkedue, Den norske lakaj, Den svenske løgner og Den finske patriot. De kan alle læses uafhængigt af hinanden.
Femte bind – Den polske lykkejæger – fra Henrik Bruns hånd, om Ketil Brandt,
starter, da han bliver sat på sagen om en dansk fagforeningsbos’  pludselige og voldsomme dødsfald ved en demonstration imod polsk arbejdskraft i Danmark og Sverige. En demonstration der forgik på haveanlægget i Trelleborg, hvor tre busser, med polske gæstearbejdere, netop var kørt i land på havneanlægget.
Den succesfulde polske forretningsmand Karol Lijewski, der er leder af kortegen, flygter over stok og sten fra området, og går under jorden. Han bliver diskret efterlyst via Europol. Men det lykkes ham at krydse landegrænser, uden at blive opdaget.
Efterfølgende bliver han dog frikendt, da Henrik Thisteds dødsfald viser sig at være af naturlige årsager. Ikke desto mindre fortsætter Lijewiski sin flugt. Ketil Brandts instinkter fortæller ham, at der er mere på spil end 3 busser med polske gæstearbejdere.
Han følger Lijewskis spor gennem Sverige, Tyskland og Polen og inden han ser sig om er han viklet ind i et edderkoppespind, spundet af radikale nationalister, efterretningstjenester, dubiøse ministre og erhvervsfolk. Grunden til den hovedløse flugt er en sandhed, som ikke tåler dagens lys.
Den debat om udenlandsk arbejdskraft, der stjæler arbejdet fra svenske og danske lønmodtagere er ikke ny. Den har eksisteret i lang, lang tid, meget tidligt kom polske arbejdere til Lolland for at arbejde som landarbejdere med roerne. I 1960’erne var det vietnamesere, senere tyrkiske gæstearbejdere, i 2000’erne har det i stor stil været østeuropæere. Det er ofte håndværkere fra f.eks. Polen, der tilbyder at arbejde for en lavere løn end danske håndværkere. Synsvinklen er Karol Lijewskis, at han har mange bolde i luften – gør ikke problematikkerne mindre.
Journalisten Kertil Brandt er dog overordentligt tilfreds med sig selv, da sagen afsluttes.
Han mener, at de onde græd og de gode lo.
Min varmeste anbefaling til en kold regnvejrsdag.
Anne-Lise Hansen

HENRIK BRUUN: DEN FINSKE PATRIOT. 375 sider. Kr. 299,95.
Henrik Bruun er uddannet journalist. Han har været reporter på Dagbladet Information og er i dag udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.
Den danske journalist Ketil Brandt er kendt fra tre tidligere bind Den danske lokkedue, Den norske lakaj og Den svenske løgner. De kan alle læses uafhængigt af hinanden.
Fjerde bind – Den finske patriot – fra Henrik Bruns hånd, om Ketil Brandt, der netop fører en omtumlet tilværelse i Talin, Estland. Han er på mental nedtur efter bruddet med sin kæreste.
Krimien starter med beskrivelse af et bestialsk mord i en sauna i det østlige Finland, lige på grænsen til Rusland.
Ketil befinder sig i Estland og bliver sat på sagen, der berører mordet på den kendte russiske aktivist Sevastian Sidorov, der kæmper for homoseksuelles rettigheder. Mordet fører til diplomatisk krise mellem EU og USA på den ene side og Rusland på den anden. 
Ketil er tæt på at blive fanget i et livsfarlig spil mellem russiske dissidenter, aktivister og den ortodokse kirke.
Han samarbejder tæt med en medarbejder på det Morgenbladet Helsinki, Marlin Lindström. De udnytter hinanden på bedste journalistiske vis.
Hele plottet bygger på storpolitiske temaer, her kommer Henrik Bruns dybtgående kendskab til området til sin ret. Det er ikke småting Ketil kommer ud for og han må bruge al sin snilde og sine forbindelser for at holde skuden oven vande.
En stor del af bogen foregår i Finland. Man får her et kendskab til finsk historie og politik og en fornemmelse af, hvordan det er at have en stormagt til nabo. Med alt hvad det fører med sig af besværligheder.
Det er aldrig smart at træde sin største storbroder over tæerne.
Undertrykkelse af de homoseksuelles rettigheder og begrænsninger i deres rettigheder er stadig uhyggeligt aktuelle.
Persongalleriet er spændende og troværdigt, det være sig de ”høje” såvel som de ”lave”.
En spændende thriller, et plot som er troværdigt og et persongalleri, man gerne vil hilse på igen.
Min varmeste anbefaling til en kold regnvejrsdag.

Anne-Lise Hansen. 

CECIL & BRUNSSCHWIG: HOLMES. (1854/1891.) ANDEN BOG: BLODETS BÅND.oversat efter HOLMES. (1854-1891) LIVRE II. LES LIENS DU SANG. 41 Sider. Kr. 249,- Som bekendt døde Sherlock Holmes den 4. maj i 1891 i Reichenbachvandfaldet. Conan Doyle var på det tidspunkt træt af ham. Der rejste sig som bekendt et ramaskrig så han blev nødt til at genoplive ham igen. Sherlock Holmes ofrede sit liv for at tage sin værste fjende, professor Moriarty, med sig i den våde grav. Nyheden spredes meget hurtigt over hele verden og bekræftes af hans bestandige rejseledsager, doktor Watson.Efter Holmes´ død er det op til doktor Watson at samle trådende fra efterforskningen. Han tager læseren med gennem den dramatiske efterforskning og 1800-tallets London med mørke gader og skumle kroge. Og det er den periode imellem de to franske tegneren Cecil og fortælleren Brunsschwig tegner skarpt i grå/grønne /brune farverog giver deres bud på. Som anmelder er det svært at røbe for meget så derfor siger vi kun det er endnu et most for alle Sherlock Holmes fan gamle som unge.
 Finn Hansen.

RIKKE DAHL: SOM OM VI ALDRIG RIGTIGT FANDTES. 471 Sider Kr.249,95. Rikke Dahl som er debutant får et godt ord og ros med på vejen af ingen andre Gunnar Staalesen som skriver: Fremragende komponeret”.
“Vi dør snart, Christin. Allesammen.”
En af hovedpersonerne, den succesrige scenograf, Christin Lindberg, modtager den foruroligende ovennævnte besked i telefonen. Det er samtidig et opkald fra fortiden, der tvinger hende til at rejse tilbage til barndomsbyen – noget hun ellers har forsvoret at hun nogensinde havde agtet at gøre.
Nikolaj Hoffman, den engang så karismatiske og talentfulde forsanger i bandet Smaltown Empire, er fundet død i en grøftekant. Og noget er der galt, fornemmer Christin. Noget der rækker tilbage til personerne omkring bandet og de tilsyneladende uskyldige, farverige og eventyrlige ungdomsår.
I sin søgen efter hjælp kontakter Christin den lokale journalist, Micki Reiss. Sammen afdækker de trin for trin de forskellige personers fortid, hvor intet var som det først seer ud til.
Som Om Vi Aldrig Rigtigt Fandtes – er som Staalesen udtrykker sig: En fremragende thriller om ambitioner, dystre hemmeligheder, skyld, fortrængning og mord – en uhyggelig og imponerende og overraskende fortælling om de ting, som det lykkes at leve med – og de ting man ikke kan leve med. Og plottet havde man ikke lige set komme. 5 diamanter fra Krimicirklen.

Finn Hansen.

RASMUS DAHLBERG: DØDENS DRONER. EN SAG FOR PADORACELLEN. 351 Sider. 299,95 Kr.
Begyndelsen på Dødens Droner sættes i gang af fem unge mennesker der en søndag i september ankommer til Danmark. Denne hændelse starter nedtællingen til et uhyggeligt drama af hidtil usete dimensioner herhjemme. Ondskaben nærmer sig i det skjulte og fra flere sider der afslører det åbne samfunds som Danmarks sårbarhed over for trusler, som ingen grænser kender. Men hvad er terroristernes oprindelige mål , og hvorfor er det netop Danmark de angriber?
Hovedpersonen er Jonas Kvist fra Beredskabsstyrelsens. Han leder den analytiske afdeling kaldet Pandoracellen – en lille specialenhed som ved hjælp af alternative analysemetoder ser ind i fremtiden og rådgiver myndighederne om hvad mulige udviklingsscenarier under alvorlige kriser kunne se ud. Efter tidligere at have været med til at afværget en atomkatastrofe har Jonas opnået en stor anerkendelse fra de danske myndigheder for sin utraditionelle tilgang og evne til at tænke direkte ud af boksen.
Atter må Jonas aktiverer Pandoracellen, da Nordjylland bliver ramt af et fejt angreb af international terrorisme. Midt i blodbadet må han også håndtere sin egen personlig krise, og mens volden vises for fuld udblæsning og detaljeret direkte på alverdens nyhedsflader. Sammen med Pandoracellens medlemmer forsøger Jonas med at finde mening i det blodige kaos.
Dødens droner som er det andet selvstændige bind i serien om Pandoracellen. Temaet er også baseret på en virkelig kriseøvelse som er blevet gennemført af vores egen Beredskabsstyrelsen. Det første bind Pandoracellen fik også en fin anmeldelse og fire stjerner af Politikens anmelder. Krimicirklens anmelder Anne-Lise Hansen var lige så begejsret.
Og undertegnede her er endnu mere begejsret for den nye . Den er kort og godt spændende fra start til slut. Og uhyggeligt virkeligheds tro!
Finn Hansen.

RASMUS DAHLBERG: PANDORACELLEN – 337 sider.Kr. 299,95
Pandora ”alles gave”, er hovedperson i en oldgræsk fortælling, hun er udstyret med en krukke (æske), hvoraf al slags ulykke kom ud, når låget blev taget af, kun håbet blev dog tilbage, da Pandora atter satte låget på
Romanen Pandoracellens grundelement er iscenesættelse af den nationale krisestyringsøvelse KRISØV15, der blev afholdt i 2015. Formålet med øvelsen var at træne det nationale danske krisestyringsapparats evner til at håndtere en alvorlig nuklear hændelse.
Romanens forfatter Ramus Dahlberg deltog i øvelsen.
Der bliver gjort opmærksom på, at romanen er fiktion.
Men dog ikke helt utænkelig.
Bogens hovedperson er Jonas Kvist – specialkonsulent i Beredskabsstyrelsen. Han er tidligere civilt ansat i Værnfælles Forsvarskommando. Han er Cand.jur.
Han er ”anbragt” i Beredskabsstyrelsen, han er homoseksuel og var ilde set på sin tidligere arbejdsplads. Han lever sammen med en mand, men har været gift og har en datter. Hans tilværelse er kompliceret og problemfyldt og der er ikke meget skub i ham.
Men det kommer der, da der pludselig opstår en krisesituation – i en stor storm kolliderer en atomdrevet russisk isbryder med et fragtskab fra Grenå, isbryderen tager vand ind og kaptajnen beslutter at sætte skibet på grund ved øen Hjelm.
Der er brand ombord og mulig begyndende fare for radioaktivt udslip.
I sin nye ansættelse i Beredskabsstyrelsen er Jonas stødt på det omtalte krisestyringsværktøj, og da hans direkte overordnede er gået hjem på grund af sygdom, beslutter han at tage det i brug.
Han indkalder en specialgruppe, der isolerer sig og de forsøger via deres meget forskellige kompetencer, at udtænke mulige hændelsesforløb og løsningsredskaber. De fire medlemmer i specialgruppen har en uortodoks måde at problemløse på, og det viser sig, at de ofte rammer plet, og har set hændelserne, før de er sket. De fungerer som en slags djævelens advokater – der stiller spørgsmålet – hvad nu hvis?
De handler på tingene, indtil Jonas indhentes af sin fortid i skikkelse af sin tidligere chef.
Der er flere vinkler i historien. Der er bl.a. en militant miljøbevægelse, Sea Guardian – med en Peter Arnhem, som leder, der forsøger at få noget opmærksomhed på sagen/organisationen.
Jonas bryder med sin homoseksuelle kæreste, da han tænder på en kvindelig kollega, der er til hurtig, hård uforpligtigende sex.
Hele plottet kunne sagtens vise sig, at være virkelighed – det er ikke mange dage siden, der sejlede en gigantisk stor russisk ubåd gennem danske farvande, og som sagt af mange før mig – der blæser igen kolde vinde fra øst.
Min anbefaling. Læs den.
Anne-Lise Hansen.

TOM EGELAND. CODEX. Oversat af Rasmus Klitgaard Hansen efter CODEX. 500 Sider.299,95 Kr.
Siden Dan Brown præsenterede Da Vinci Mystriet har han haft følgeskab af norske Tom Egeland, gang på gang når nordmanden de samme højder som Brown – (nogen siger at han tit slår Dan Brown) Men uanset hvad er Tom Egelands bøger altid gennem researchet og begge har de givet læserne mange spændende historier der foregår i de regiøse miljøer. Mange af Egelands har før haft forbindelse med Jesus. Nu kommer kommer fortællingen om tornekronen som Jesus bar pinefuldt under korsfæstelsen. Så tornekronen er atter et kodeks. Og et spændende mysterie af Tom Egeland. Handlingen er som følger:
I en paves grav i Rom finder et hold arkæologer Jesus tornekrone og en 2000 år gammel tekstsamling – et kodeks – som kaster et nyt dramatisk lys over kristendommens tilblivelse. Da to arkæologer kort efter bliver fundet dræbt, og tornekronen og kodekset forsvundet må arkæolog Bjørn Beltø naturligvis igen i arbejdstøjet og forsøge at opspore relikviet og det gådefulde manuskript – for at afsløre, hvem der står bag drabene.
Codex er en teologisk thrilller af Tom Egeland, som atter holder spændingen oppe på fuld damp og læseren i et jerngreb. 6 Diamanter.


Finn Hansen.

TOM EGELAND: LAZARUSEFFEKTEN 576 Sider. 299,95 Kr.
Der står på coveret der pryder forsiden ”Bjørne Beltos Største Sag” Det er nok rigtigt men det er også et digert værk på 576 Sider! Vores gamle ven arkæologen Bjørn Belto leder nemlig efter en ældgammel tekst, kaldet De Dødes Bog. (Det er der også andre forfattere der har brugt som den røde tråd i deres bøger) Men han er heller ikke den eneste, der leder efter dette mystiske manuskript fra oldtiden. En hemmelig og farlig munkeorden gør det samme. Og denne Orden er villig til at gå langt for at standse ham.
Samtidig er et forskningsprojekt kaldet Lazaruseffekten i gang. Det er en række medicinske forskere fra USA der er i gang med at afdække, ikke mindre end hemmeligheden hvad der sker med os efter døden. Forskningsprojektet har fået kodeordet Lazaruseffekten efter Bibelens Lazarus, som blev vækket fra de døde efter fire dage i graven.
Til sidst afdækker Beltø en skræmmende sammenhæng mellem De Dødes Bog og Lazaruseffekten.
Egeland er stadig en af de ypperligste forfattere fra Norge. Han er fænomenal til at konstruerer et plot der fanger for spids. Men volumemæssigt må han gerne skrue lidt ned for antallet af sider.
Finn Hansen..

TOM EGELAND: NOSTRADAMUS´TESTAMENTE. Oversat af Rasmus Klitgaard Hasen efter NOSTRADAMUS´TESTAMENTE. 2012. 583 Sider. Kr. 299,95 Norske Tom Egeland har for længst vist, at han er ligeså skrap til at skrive konspirationsromaner som Dan Brown. Han har bl.a. skrevet Pagtens Vogter, Cirklens Ende og Lucifers Evangelium, bare for at nævne nogle af dem. Med den nye serverer han endnu en gang en spændende thriller med masser af symboler gode og onde mennesker og organisationer. Det hele starter med at en italiensk professor med afkodning af middelalderlige håndskrifter som speciale bliver kidnappet af svært bevæbenede anonyme mænd fra en videnskabelig kongres i Firenze. Det kaster arkæologen og albinoen Bjørn Beltø og professorens kone sig ud i en hæsblæsende jagt og flugt. I hælene på dem har de den ubarmhjertige munkeorden Vicarius Filii Dei, den amerikanske efterretningstjeneste og et 500 år gammelt broderskab af bibliotekarer. Beltsø og professorindefruen må selv afkode et brev fra spåmanden Nostradamus til den magtfulde Medici-familie i Firenze før kidnapperne selv lykkedes at gøre det – samtidig prøver de at redde professorens og hans tiårige søns liv. Bjørn Beltø søgen efter sandheden der skjuler sig bag de mystiske koder bringer den nervøse albino på sporet af ikke indre end bibelens ´Pagtens Ark´ og det legendariske bibliotek i Alexandria, men også på sporet af en overraskende ny forståelse af menneskets forestilling af Gud. Atter en gang leveres en page turner. Den er så spændende og interessat at den på trods af sidevolumet blev læst i et hug.
Bravo Egeland.
Finn Hansen.

DAVID GARMARK: STEMMER DER DRÆBER. 350 Sider. 295,95 Kr
Furuden at være forfatter er David Garmark også skuespiller. Stemmer Der Dræber – er Garmarks 3 bind siden han debuterede i spændings-genren med Det Fjerde Menneske og den nye historie er ikke så tosset endda. Atter skal vi følge vores ven og hovedperson agent Ditlev Martins. Han er lige flyttet til Sydhavnen efter at have erkendt, at hans liv i Venedig sammen med sin tidligere forlovede Giulietta ikke kan betale at satse på i fremtiden.
En dag dukker to ting op: Et mærkeligt mystisk brev med en latinsk tekst. Samtidig med dukker også kollegaen og vennen Dina Klein-Schildt op. Hun, for at kæmpe for forældremyndigheden over sin autistiske datter. En anden person er strømeren Rosseau. Han møder omsider en uhyre interessant kvinde, men denne romance ender brat og bestialsk. Da Giulietta meldes savnet og kort tid efter dukker op i Paris iført et bombebælte. Er Ditlev klar over, at nogle lyssky elementer er ude på at eliminere ham og hans nærmeste.
Inden Ditlev Martins får set sig om, er han på vej til en tysk nazibunker i det græske øhav for at tage et overraskende, men længe ventet opgør med sin tidligere arbejdsgiver.
David Garmarks ’Stemmer der dræber’ er som skrevet det 3. selvstændige bind om Ditlev Martins. David Garmark bygger sin serie r på en bred vifte af videnskabelige retninger, konspirationsteorier og hightech. Samtidig bruger forfatteren virkelige hændelser, blandet på fornemvis med fiktive virkemidler, så skellet mellem virkelighed og fiktion sløres på en unik måde. Stemmer Der Dræber – leverer varen .
6 diamanter til Garmark.

DAVID GARMARK:DET FJERDE MENNESKE. 344Sider. Kr 299,-
I 2012 sker der noget voldsomt på Anarktis. Nogle forskere støder på en dødbringende virus der har været gemt i isen. Forskerne angribes, deres stationer nedbrænder.
I 2014 gør en anden forsker et opsigtsvækkende fund i Ny Guinea, måske er det det fjerde menneske? Forskeren rapporterer hjem til medicinalindustrien og kaldes derefter hjem.
Samme år i Slovenien vågner en såret mand i en kiste, en anden ligger død på gulvet.
Manden fra kisten redder sig ud, opsøger en læge hos hvem han bliver behandlet et par dage ,men nu kommer ukendte personer ind i huset og skyder lægen. Manden fra kisten tager lægens papirer og bil og flygter. Det viser sig at denne mand er agenten Ditlev Martins, han har desværre pådraget sig hukommelsestab hvilket giver både ham og læseren problemer. Han ved ikke hvem han er og hvorfor han flygter. Alligevel kommer han til Rom og opsøger sit gamle hotel og har en fornemmelse af at der er en kæreste. Det varer længe inden man får et billede af hvem og hvad han er. Men noget er galt.
Nu kæmper man sig gennem femoghalvtreds kapitler, gennem storbyer bla. Rom, Venedig, Berlin,
Paris og London. I London sidder et overhoved og styrer sine mange agenter som bekriger hinanden. Det er ikke nemt at føre krig og lide af hukommelsestab.
Hvis nogen ikke lever op til kravene likvideres de.
Kampen og jagten går efter en kuffert indeholdende farlig virus. Slutspillet foregår i Spanien hvor alle støder sammen i et stort opgør som røvere og soldater. Ditlev Martins klarer skærene og er klar til nye udfordringer.
Forfatteren har varslet en serie om agenten Ditlev Martins. Jeg synes det er nok med denne.
Et positiv er opdelingen af kapitler, ellers var jeg aldrig kommet i mål.
Hanne Pedersen.

KATI HIEKKAPELTO:DE UBESKYTTEDE. Oversat af Siri Nordborg Møller efter SUOJATTOMAT. 2015. 356 Sider. Kr. 299,95 Vi stiftede bekendtskab med finske Hiekkapelto da Turine udgav hendes debut kriminalroman i Kolibrien i 2014. Nu kommer den finske forfatter med 2´eren. Handlingen begynder med at en gammel mand findes død på en vej – tilsyneladende kørtover. Fundet bliver gjort af en ungarsk au pair pige. Kriminalassistent Anna Fekete bliver hurtigt overbevist om, at det ikke bare en tragisk ulykken. Hun er sikker på at der ligger mere bag end hvad det umiddelbart ser ud til. Hun begynder at optrævle sagen. Jo mere efterforskningen skrider frem mere komplekse bliver den. Hun bliver ledt på et dødbringende spor, hvor ulovlig indvandring, narko og i sidste ende mord truer ikke bare hendes overbevisning, men også hendes liv. Annas tro væbner og kollega Esko, er optaget af en anden kompleks sag, men lige så dødsensfarlig sag. Den handler om uhyggelige aktiviteter i en indvandrerbande, hvor udvisninger og razziaer medfører spændinger mellem bandemedlemmer og politiet. Det hele eskalerer for alvor da der dukker en blodig kniv op i sneen, og pludselig kobles de to sager sammen på en måde, som ingen i deres vildeste fantasi havde kunnet forudse.
“De ubeskyttede” er en gribende, foruroligende og skræmmende krimi af en af de mest interessante fra den nye finske krimistjerne i Norden. Kati Hiekkapelto vandt da også prisen som Finlands bedste krimii 2014 og blev nomineret til den eftertragtede pris Glasnøglen.

På Krimi-Cirklen håber vi på nummer 3 dukker op fra Turbine.
Finn Hansen.

MARTIN HOLMÉN: CLINCH. Oversat af Sigurd Toftdahl Terkelsen efter Clinch. 351 Sider. 299,95 Kr.
Vi skriver Stockholm Anno 1932. Depressionen, alkoholrationering kører for fulde sejl og den isnende kolde vinter holder byen i et jerngreb som ikke gør situationen bedre. Hovedpersonen den tidligere bokser Harry ”Kvisten” Kvist lever kun af at indsamle gæld fra skyldnere. Det går for alvor galt for ham da han gennembanker en mand, som ikke kan betale, og da han vender tilbage dagen efter for at hente pengene, er manden død og lejligheden brændt ned til grunden. Politiet mistænker naturligvis Kvisten, og han rodes hurtigt ind i en dødbringende leg katten efter musen for at rense sit navn. Jagten sættes ind på et forsvundet hovedvidne i byens skyggeside, via spillehaller og sortbørsklubber, hvor loyaliteten skifter lige så hurtigt, som pengene bytter ejer. Kvisten konfronteres med et farverigt persogalleri af, glædespiger, morfinister og lejemordere og andet godtfolk. Til sidst er det eneste, han kan stole på, er sine barkede næver og sin dårlige hukommelse.
Clinch er en benhård, nordisk noir-krimi. En historie der emmer af et broget og troværdigt tidsbillede med et fremragende plot af 1930ernes dystre Stockholm. Bind 2 er på vej har titlen Nede Til Tælling. Clinch får 5 Diamanter.

Finn Hansen.


JOHANNA HOLMSTRÖM. HUSH BABY. Oversat af Lotte Kirkeby Hansen efter HUSH BABY. 2025. 426 Sider. 299,95 Kr.
Johanna Holmström – er en præsentation af endnu en ny finsk forfatter fra Turbine Forlaget som efterhånden har præsenteret en række fremragende bøger fra tusinde søers land. Den nye er heller ikke nogen undtagelse.
Handlingen foregår i et slags nybyggersamfund. Det er vokset frem af skoven ligger byen Vråkören nord for Helsinki. Alt ånder tilsyneladende i fred og idyl i det fornemme rigmandskvarter, men ikke for børnepsykologen Robin. Hun har kun dårlige minder fra sin barndom fra stedet. Så dårlige, at hun har afbrudt kontakten med sin mor, som stadig bor i sit nydelige hjem. Alligevel mod forventning lader hun sig drage af fortidens minder og ønsket om et endeligt opgør med den mand, der forpestede hendes − og ikke mindst hendes brors − barndom. Men inden længe er hun indvolveret i nye intriger, gammelt nag og smålighed, som skjuler sig godt bag de forlorende og gabende panoramavinduer i luksusvillaerne med perfekt udsigt over bugten og skoven. Hurtigt konstaterer Robin, at noget er helt rivrav ruskendegalt i det ellers så polerede samfund: Børnene leger nogle mærkelige sære lege i mosen. En armbrøstmand huserer i den tætte underskov. Men værst af alt bliver det klart for Robin at hændelserne trækker tråde til hendes egen dunkle barndom, som hun har brugt det meste af sit voksenliv på at flygte fra.
Hush Baby – er en spændingsmættet, dyster thriller om udnyttelse, magtsyge og pengebegær. Men ikke mindst en medrivende historie om at miste og genfinde. Og om hvor langt en mor vil gå for at beskytte sit barn.
Turbine skal have tak for at de fandt det fremragende og originale forfatterskab til danske læsere. Denne isnende kolde thriller får de varmeste anbefalinger.
Finn Hansen.

MICHAEL LARSEN: DØDENS KODE. 445 Sider. Kr. 299,95
Michael Larsen har i mange år haft sin residens på Ærø. Det var han så begejstret for at han i 2015 skrev Mordet På Øen. En bog der gik rent ind hos læserne og anmelderne.
Nu tager Larsen os med til Ærø igen i Dødens Koder. Der starter med et brutalt mord på en helt ung pige. Derfor sendes Drabsafdelingens Jens Folmer ekspres til Ærø. Han konstaterer at en række bemærkelsesværdige kendetegn synes på mystisk vis at tilknytte mordet til en aldrig fuldt belys. Ent sag om mordet på en ung modeblogger fra København.
Jan Folmer gør et særdeles makabert fund og må snart erkendeat, han står over for en langt større forbrydelse end frygtet. Og en farligere og meget mere snedig og udspekuleret modstander, end han havde troet. En anden vigtig person, journalisten Charlotte Monson, sidder nemlig inde med en viden, der er afgørende for Jan Folmers sag. Hun har tydet en kode – en kode, der handler om mere end mord. Langt meget mere. Men hun er på flugt fra fjender, der ikke skyr nogen midler for at slå hende ihjel. Og uret tikker hurtigt meget hurtigt. For både hende og Jan Folmer. På en måde, som ingen af dem i deres vildeste fantasi har har kunnet forudse.
Dødens Kode – er foruden et skønt gensyn med personer og universet fra Michael Larsens anmelderroste krimi-comeback“Mordet på Øen”, en spændende historie med et godt og gennemtænkt plot. Undertegnede løser gerne en billet til færgen når forfatteren præsenterer et nyt værk.
Finn Hansen.

MORTEN KÆRSÅ:DEN SYMFONISKE GÅDE. 277Sider. Kr.
Titlen lyder spændende og bogen er da også inddelt som en ssymfoni. Der er det hele , Largo Adagio, Allegretto og Diminuendo.
Præludiet er nærmest et samleje med Kristina.
Hovedpersonen skal skrive en symfoni. Han er til Minnas begravelse, Minna er fra hans fortid.
Nutiden er Kristina, hun er ikke med , har ikke kendt Minna.
Ved begravelsen møder han Nina , hun er også fortid, men tættere på for han følger da med hende hjem. Han bestemmer at symfonien skal handle om hende.
Så ligger han og drømmer om et indbrud på et hotelværelse i Frankrig. På værelset ligger en mand lænket til sengestolpen, kvinden er en dansk politiker.
Man springer mellem fantasi og virkelighed, druk, sex, korruption , svindel, russisk mafia.
For mig er der for mange instrumenter og de spiller ikke rent. Måske er det rock.
Jeg er nået halvt ind i Allegretto og kan ikke komme videre. Hvis det var en koncert ville jeg gå hjem.
Det skal dog ikke afholde andre fra at læse bogen.
Hanne Pedersen.

JAN KÖRNER: TRONFØLGEREN. 332 Sider. Kr. 299,95
Jan Körner har sin daglige gang på Ekstrabladet og har over tyve år dækket Kongehusets gøren og landen både der og på andre ugeblade og aviser. Og han sparrer bogstavligt ikke på krudtet i Tronfølgeren.
Det hele sættes i gang af et bombeattentat i Kongens Have. Det feje attentat tager livet af den danske kronprins Valdemar. Der står hurtigt klart for Ulrik Lindtoft, chef for Center for Terroranalyse under PET, at det er et velplanlagt attentat, som er rettet direkte mod kronprinsen personligt eller kongehuset. Selvom PET i de seneste år haft udviddet fokus på overvågning af radikale muslimer i landet, og mistanken peger hurtigt på de to unge muslimer Yusuf og Mehmet, som efter forlydende har gennemført en Taleban-træningslejr for den nye verdens martyrer. Eftersom både PET og statsministeriet er under hårdt pres af folkestemningen vedtages det hurtigt, at det er denne vinkel, der skal sælges til medierne:”Kronprinsen myrdet af radikale muslimer”. Men Ulrik Lindtoft har sine tvivl. Det er almindeligt kendt, at kronprinsen i sin ungdom har haft det svært og opført sig alt andet end eksemplarisk opå til flere gange. Men den rå sandhed er blevet syltet fra øverste holds ledelse for at beskytte monarkiet. De to mistænkte muslimer, Yusuf og Mehmet, bliver skudt af politiet. Avisernes forsider melder, at »morderne er blevet myrdet«. Men det viser sig hurtigt, at dette er meget langtfra sande sandhed. Bogen er spændende som bare pokker og Körner tager da også r…. på læseren da gerningsmanden og motivet til slut afsløres. afsløres.
Anbefales varmt.
Finn Hansen.

HANS OLAV LAHLUM:MENNESKEFLUERNE. Oversat af Sara Ejersbo Frederiksen efter MENNESKEFLUENE. 2010. 333. Sider Kr. 299,95 Hans Olav Lahlum er en ny spændende forfatter fra Norge. Han debuterede med aktuelle bog i 2010. Med foreløbig fire krimier har Lahlum solgt over 147.000 eksemplarer! Det der gør lahlum unikt er, at han har forstået at forene tre grene af genren på en fornem måde, nemlig med skelen til den klassiske kriminalroman, den historiske og den psykologiske. Menneskefluerne – tager sin begyndelse i hovedstaden Oslo, datoen er 4. april 1968. Her findes den tidligere minister og modstandshelt Harald Olesen fundet skudt og dræbt – låst inde i sin egen lejlighed i bydelen Torshov. På gerningsstedet findes hverken mordvåben eller noget andet spor efter morderen. Sagen lander i skødet på den ambitiøse unge politibetjent Kolbjørn ´K2´ Kristiansen. Han fornemmer straks, at morderen kun kan være en af de syv andre beboere i opgangen. Men det er ved hjælp af de skarpsindige ræsonnementer fra en noget utraditionel rådgiver, nemlig den 18-årige kørestols funktionshæmmede Patricia Louise Borchmann der kommer gang i opklaringen. Patricia er datter af en professor. Hendes betragtninger bringer efterforskningen tættere på en usædvanligt udspekuleret og koldblodigt morder. Gennem den videre efterforskning afsløres det gradvist, at så godt som alle opgangens beboere præges af dystre begivenheder fra fortiden, og stadig flere spor peger direkte tilbage mod besættelsestiden under 2. verdenskrig. Hans Olav Lahlum har foruden Menneskefluerne også skrevet : Maurtuemordene, Kameleonmennskene, De Fem Fyrstikkene Katalysator-mordet og Satellitmenneskene.Kan man give forfatteren bedre anmeldelse end dem seer vi meget gerne på dansk? Nej vel ?
Finn Hansen.

ALI LAND: GOD ME. BAD ME. Oversat af efter GOOD ME. BAD ME. 2017. 358 Sider. Kr.
NYT NAVN. NY FAMILIE. NY IDENTITET.
”Jeg fortalte historien igen. Og igen. Samme historie. Forskellige ansigter kiggede på mig, forskellige ører lyttede. Jeg fortalte dem det hele. Eller, altså. Næsten det hele”.
”Annies mor er nemlig seriemorder. Og i ly af sit arbejde som sygeplejerske på et asyl for voldsramte kvinder, lokker hun børnene fra deres mødre, som hun er ansat til at hjælpe. Annie er tvunget til at hjælpe sin mor, indtil det en dag det bare bliver for meget. Annie angiver sin mor til politiet, og derefter tildeles hun en ny identitet og sættes i familiepleje frem til hun skal vidne i retssagen. Men blod er tykkere end vand, og selvom Annies mor ikke længere har fysisk kontrol over hende, spøger hendes stemme stadig i Annies hoved. Og selvom Annie så gerne vil være god, er der noget mørkt i hende, der trækker…
Gode Mig, Onde Mig er en mørk psykologisk spændingsroman om en ung pige med et stort behov for at blive elsket. Men spørgsmålene er om Annies eget sind selv er for splittet? For kan man lære at elske, når man er opdraget med et forskruet billede af, hvad kærlighed er? Gode Mig, Onde Mig – er skrevet af en af de mest enestående amerikanske debutanter i 2017.
Derfor kort og godt, tildeles den de varmeste anbefalinger.
Finn Hansen.

NOVA LEE MAIER:SUNDHEDSPLEJERSKEN. Oversat af Miriam Boolsen efter DE KRAAMHULP. 2014. 350 Sider. Kr.  379,95
Lad Jer endelig ikke forlede af den pæne og neutrale tittel Sundhedsplejersken. For det er ikke en hyggelig roman om hjælpen som kommer og vejleder familien når der er kommet et nyt lille famileforøgelse, tværtom. Dette er en af de mest uhyggelige psykologiske krimier undertegnede har læst længe.
Efter en vanskelig fødsel er Didi mere end lettet over at få daglig uventet hjælp fra den dygtige og forstående sundhedsplejerske Hennequin. Med hende har familien lukket en ”slange ind i paradiset”, for
Hennequin er ikke den, hun udgiver sig for at være. Hun har nemlig sin helt egen forfærdelig plan med Didi og hendes lille nybagte familie.
Samtig med er bogens anden hovedpersonMiriam de Moor, kriminalinspektør ved Rotterdam politi, på sporet af Hennequin, som hun mistænker for at have begået en alvorlig forbrydelse mod hendes egen familie. De næste 10 dage bliver skæbnesvangre og afgørende for, om hun når at opklare, hvem Hennequin egentlig er, og om Miriam kan forhindre en ny grusom forbrydelse.
Læseren følger både parallelt Sundhedsplejersken modbydelige planer og handlinger og Miriams undersøgelser og efterforskning. Sidstnævnte gør det mere og mere tydeligt at noget rigtigt grusomt er under opsejling.
Sundhedsplejersken er ikke bare en klassisk psykologisk thriller, hvor spændingen udvikler sig til det yderste fra start til slut i en stramt velkomponeret historie om jagten på en udspekuleret psykopatisk kvinde. Slutningen overrasker mere end en gang.
Bag pseudonymet Nova Lee Maier gemmer den hollandske Esther Verhoef. Hun har bl.a. skrevet den psykologiske thrillere Close-Up som udkom på Politikens Forlag i 2010. Alene har hendes thrillere solgt mere end to millioner eksemplarer i Holland og alle hendes thrillere har været nomineret til flere priser og ofte har hun har også vundet prisen.
Finn Hansen.

DEON MEYER: KOBRA. Oversat af efter Steen Sohn efter COBRA. Det var det nu lukkede forlag Sohn der introducerede den Sydafrikanske spændingsforfatter Deon Meyers (fulde navn Deon Godfrey Meyer) forfatterskab for de danske læsere. Det skete med titlerne: 7 Dage- 13 Timer. Jægerens Bytte og Jægerens Hjerte. Det er også et gensyn med politikaptajn Benny Griessel Nu tager Turbine den fremragende forfatter op på deres udgivelsesprogram. Det sker med det 5. bind af de 6. Handlingen: Åbner med et blodigt skyderi i et luksuriøst gæstehus på en smuk sydafrikansk vingård. To mænd lider døden, men opmærksomheden og mistanken rettes mod den, der savnes, nemlig Paul Morris, en britisk statsborger med et spritnyt pas, ny kuffert, nyt tøj og ingen som helst forhistorie. Det eneste indicium er en mystisk indgravering på hvert af de efterladte patronhylstre, der findes på gerningsstedet – hovedet af en spyttende kobraslange! Samtidig i et indkøbscenter arresteres en ung indkøbstyv for at stjæle en pung. Sikkerhedsvagt, der afhører tyven, henrettes uden videre af en ukendt snigmorder – Igen efterlades de karakteristiske patronhylstre med kobraen på. Det er en chokerende og mystisk sag der tvinger Benny Griessel i arbejdstøjet og så indledes en medrivende spændende jagt. En jagt der er først lige begyndt. Deon Meyer er både en fremragende skribent og en pragtfuld miljøbeskriver af det barske land. Atter en gang har han kreeret et realistisk plot. På Krimicirklen håber vi også at få det 5. bind Icarus fra Turbine.
Finn Hansen.

LOTTE PETRI: HVIDT SNIT. 318 Sider. Kr. 299,-
Hvidt snit er det 4. bind i krimiserien om forskeren og lægen Selma Eliassen. Hun står som den ansvarlige for forebyggelse af epidemiske udbrud og angreb med biologiske våben. I Hvidt Snit – er det et sensationel fund af en død ulv på dansk grund. Fundet får hurtigt en yderligere uhyggeligere dimension, da der findes nogle knoglerester fra et menneske findes i ulvens mavesæk, og snart findes resten af ofrets skelet. Den retsmedicinske undersøgelse viser, at skelettet er omkring 30 år gammelt, og at der er tale om et grusomt mord. Sagen tager for alvor fart da der kort efter dør en indsat fange under mystiske omstændigheder på Sikringen – et moderne topsikret fængselshospital, hvor landets allerfarligste sindssyge, kriminelle er sat bag lås og slå. Selv om at der er 30 år imellem deres dødstidspunkter, aner politiet art der er en sammenhæng. Begge ofre har nemlig fået foretaget det hvide snit gennem øjet – en operativ indgreb, der ellers ikke har været anvendt i længere – og begge er blevet forgiftet med et yderst sjældent stof. Samtidig har Selmas studieveninde, retsmediciner Lone Olsen, rendt ind i store personlige problemer. Hun har gået meget stille med at hun lider af den arvelige genfejl ´Turners syndrom´ – og bliver totalt rystet da hendes sygejournal pludselig dukker op på en ny-nazistisk hjemmeside, der plæderer for udryddelse af alle mennesker med arvelige genfejl som en del af racehygiejnen. Midt i det hele dukker en gammel farlig kendig det hvirvler Selma og hendes kolleger ind i en dødsens farlig efterforskning mellem psykisk syge kriminelle og tegn på ny-nazistiske rørelser, og efterforskningen tyder på, at der er kynisk seriemorder på spil, der har ladet sig inspirere af nazisten Josef Mengeles uhyggelige menneskeeksperimenter. Vi skrev sidste gang, at ”Lotte Petri skriver sig stille og roligt op blandt eliten i den danske spændingsgenre, og det skulle ikke undre, om hun en dag også gør sig gældende på den internationale scene” citat slut. Vi har ikke konstateret om der har været internationale forlag på banen, men vi vil nu forsætte med, “at nu er Lotte Petri oppe blandt eliten i den danske spændingsgenre.” Og der er lagt op til et nyt drama med Selma Eliassen.

Finn Hansen.

STEFAN TEGENFALK: ONDSKABENS TONER. Oversat af Louis Ardenfelt Ravnild efter PIANOSTÄMMAREN. 2012. 371 Sider. Kr. 299,-
I det 4. bind Ondskabens toner stilles vores gamle venner, politifolkene Walter Gröhn og Jonna de Brugge over for endnu en vanskelig sag. Det sker i den fritstående fortsættelse af  Stefan Tegenfalks populære krimiserie.
En16-årig pige findes død nær vandet i Bromma. Et brutalt mord, hvor gerningsmanden meget grundigt har slettet alle spor efter sig. Alle på nær ét – nemlig det han gerne vil have, at politiet skal finde.
Snart kastes Jonna de Brugge og de andre i Walter Gröhns efterforskningsgruppe ved Stockholms politiind i jagten på en morder, som ikke blot er usynlig, men også virker til at mangle et motiv.
I takt med at efterforskningen skrider frem, og politiet trænger dybere ind i den lukkede verden, som pigen levede i, dukker flere og flere blindgyder op. Jagten på morderen udvikler sig i rivende hast men det bliver den bare mere og mere til et mareridt for Walter og hans team. For er alt bare en tåge af løgn? Hvem taler sandt, og hvem kan man stole på?
For 4. gang leverer svenskeren en realistisk krimiintrige som rummer masser af mystik, spænding og viser det sig et uhyrer aktuelt tema.
P.t. ligger der ikke ifølge Tegenfalks egen hjemmeside ikke nogen ny krimi og venter, men mon ikke, det bare er et spørgsmål om tid før det sker ? Det håber vi på KC.
Finn Hansen.

ULRICH RITZEL: SLANGEHOVED. Oversat af Poul Lyk Sørensen efter SCHLANGENKOPF. 2011. 424 Sider. 379,95 Kr. Ulrich Rizel- er en af Tysklands bedste kriminalforfattere. Han har modtaget et hav af priser. Nu stifter vi danske læsere også bekendskab med Rizel.
Historien starter en forårsnat i Berlin. Her går en ung mand forbi den gamle Garnisonskirkegård. Da en landrover der holdt parkeret i godt skjul af mørket, pludselig sætter den langsomt i gang og accelererer voldsomt og efterlader en død mand pågaden.
Det bringer Berndorf, der er tidligerekriminalkommissær men nu har etableret sig somprivatdetektiv. Han får mistanke om, at den dræbte er blevet forvekslet med et helt andet offer. Så nu går den mand, som var det egentlige mål for attentatet, og svæver i største livsfare. Berndorf går heller ikke ram forbi. Han kommer nemlig selv i søgelyset hos folk af en skrapere og kynisk kaliber end ham selv. Folk som ikke vil finde sig i indblanding fra en pensioneret kriminal-kommissær der vil forhindrer dem i at høste udbyttet af de lukrative forretninger, som de selv satte i værk under den blodige jugoslaviske borgerkrig.
Der er ikke noget at sige til at Ulrich Rizel er så populær. I Slangehoved bruger han et mange henvisninger til konkrete steder i Berlin som enhver der har gæstet byen nikker gentagende til. Samtidig kan forfatteren den tysk historie til fingerspidserne og når han har krydret med farverige karakterer, og en interessant personlighed som privatdetektiven Berndorf. Det er rigtig underholdende, intelligent ,og med et fremragende realistiskplot. Kan man så forlange mere? Det skulle da lige være et gensyn med Ulrich Rizel.

Finn Hansen.

RILEY SAGER: FINAL GIRLS. Oversat af Britt B. Tippins efter FINAL GIRLS. 2017. 440 Sider. Kr 249,95
”DEN FØRSTE HELT STORE THRILLER I 2017” – Således var ordene fra gyserkongen Stephen King da han fik debutanten Riley Sagers Final Girl i hånden.
Temaet og den røde tråd i historien er hvad skal der til for at overleve et massemord? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet i den nye amerikansk thriller. Den har som som hovedperson har Quincy Carpenter. Hun gør alt hvad hun kan for at leve et helt normalt newyorkerliv med sin kæreste, Jeff, og sin bageblog, Quincy’s Sweets. Men det er ikke så nemt , når fortiden bliver ved med at indhente hende. Quiency er nemlig den eneste overlevende efter en blodig massakre i skovhytten Pine Cottage. Forbrydelsen som skete for ti år siden, men Quincy bærer rundt på en uafrystelig identitet som ’Final Girl’. En titel, medierne har tildelt hende, sammen med to andre kvinder, Lisa og Samantha. De har hver især været de eneste overlevende i lignende mordsager. For Quincy, der bare gerne vil videre med sit liv, er det et ufrivilligt skæbnefællesskab. De tre Final Girls har derfor heller aldrig mødt hinanden. Men da den ene af pigerne, Lisa en dag bliver fundet død i sit hus, genoplives de gamle traumer og spørgsmål i Quincy. For hvad var det egentlig under den blodige massakre dengang i Pine Cottage? Og hvorfor var hun den eneste, der overlevede? Hun har et sort hul i hendes hukommelse der i mange år har skjult den fulde, grumme sandhed, en der nu banker virkeligheden på døren. Final girls tager læseren med på en hæsblæsende jagt ind i et mørkt univers, hvor personernes individuelle motiver hele tiden sløres mere og mere, så man med skrækblandet nysgerrighed bare må videre til næste side.
Om forfatteren Riley Sager oplyses det, at det er et pseudonym for en forfatter, som tidligere har udgivet bøger under andet navn. Riley er også foruden forfatter, redaktør og grafisk designer og bor i Princeton, New Jersey .
Bogen får de varmeste anbefalinger og så tilslutter undertegnede sig i Kings Hyldestkor.
Finn Hansen.

LOTTE ELMANN WEGNER:ER HER NOGEN 276 Sider. Kr.199,95.
Lotte Elmann Wegner er debutant i krimigenren. Og debutanten starter med et enestående bud på en psykologisk kriminalroman skal skæres.
Det starter med at en ung kvinde pludseligt ikke dukker op på sit arbejde. Hun er sidst fanget på et overvågningskamera i en kiosk i nærheden af sin bopæl. Men kameraet har også fanget en mand. Her konstateres det, at han taler til hende, og at han følger hende ud af døren.
På de sociale medier bliver han hurtigt politiets hovedmistænkte, men ordensmagten har ingen som helst beviser. Vibe Engberg arbejder i en antikvitetsforretning i samme by. Den ene dag ligner den næste. Indtil den tidligere hovedmistænkte en dag træder ind ad døren i antikvi-tetsforretningen. På samme tid dukker en charmerende mandlig kunde op. Vibe og han indleder et stormfuldt forhold. Langsomt går det op for Vibe, at noget er helt galt, og hun drives ind i et liv, hun ikke kan undslippe.
Først da Vibe står tættest på afgrunden, går det op for hende: Der er nogen derude, og de holder øje.
Er Her Nogen? – Det er en af de mest rystende og nervepirrende psykologiske kriminalromaner hvor der hele tiden er en uhyggelig undertone. Det er en bog om kontrol, hustruvold og nedgørelse. Det er ogå en bog der giver stof til eftertanke.
Finn Hansen.


TRYKVÆRKET.

ANMELDELSER FRA FORLAGET TRYKVÆRKET

STEEN HARVIG: A.R. 233 Sider. 269 Kr.
Steen Harvig er altid garanti for spænding og medrivende læsestof. Han er også en forfatter der gerne vil prøve at eksperimentere. Det er sådan en fortælling som A.R. er et eksempel på.
Historien starter en sen nattetime her er en bilist på vej fra København til sit sommerhus på Røsnæs. Han er næsten ved at arriverer sin bopæl, da han pludselig får øje på en forkommet kvinde, der skrigende og gestikulerende vakler rundt midt på vejen foran ham. Han standser naturligvis, og stiger ud af bilen og forsøger at få kontakt med kvinden, men det lykkes ikke. Chokeret får han bragt hende hjem til sin egen bolig, men heller ikke her er det muligt for ham at skabe en fornuftig kontakt til damen. Hvem er hun? Og ikke mindst hvad har hun været udsat for der har bragt hende ud af ligevægt?
A.R. er en psykologisk kriminalroman, der tager udgangs-punkt i en tragisk hændelse, men hvad eller hvem gemmer der sig bag bogstaverne er et af kadinalspørgsmålene: Er det en kode? En forkortelse? Nogle initialer? Det er den opgave Politiassistent Morten Krag må forsøge at løse i en nærmest hermetisk lukket sag.
Atter en gang har Harvig leveret en psykologisk krimi/ spændingsroman der hele tiden leger kispus med læseren og til sidst udmunder i et troværdigt logisk plot.
Finn Hansen.

STEEN HARVIG: MANDEN DER VENDTE TILBAGE. 234 sider Kr.
Da jeg modtog denne roman var den islandske præsident i København. Han talte til dronningen og det danske folk og forærede os de nyoversatte islandske sagaer. Disse sagaer trækker spor gennem  hele roman. Ikke uinteressant.
John Grey er litteraturforsker på universitetet i Rykjavik , med speciale i de islandske sagaer. En stilling han på mystisk vis fik da den tidligere lektor omkom. Sammen med kone og adoptivdatter  indebrændte han i et sommerhus på Møn. I nekrologen stod at han efterlod en 21årig søn. Denne søn har ingen beskæftiget sig med siden. Han hed Mark, blev soldat og udstationeret i Afganistan .
John Grey lever adskilt fra sin kone Helen der er journalist i København, hvor datteren Anne studerer. John er opslugt af sagaerne og sine skriverier. Familien mødes kort i København, her skal deres søn Anders begraves. Også han var udstationeret i Afganistan hvor han er blevet dræbt. Rygter siger at han er skudt af en af sine egne landsmænd. Sagen er lukket. Efter begravelsen skilles familien, Helene og Anne skal rydde lejligheden, John skal ud og lede efter en gammel soldaterkammerat Hintje,han er psykisk skadet og lever som eneboer i en skov, kun sammen med sin kat. Hintje kender forholdene i Afganistan og ved noget, lover at hjælpe John. Men Hintje er bekendt med andre ting.
På Island har John haft et forhold til en af sine studerende, hun er gravid og forsvundet, nogen mener hun har begået selvmord, men skal blive klogere.
Under oprydningen i lejligheden finder kvinderne en seddel hvorpå der står DenMark. Har Anders været hjemme uden nogen har vidst det? Anne føler sig forfulgt og overvåget, får politibeskyttelse . Helene rejser til Afganistan og filmer i byen hvor Anders døde, bagefter bliver hun kidnappet, voldtaget og hvad dermed følger. Kidnapperen er maskeret , men taler dansk.  Han udleverer et fotografi og sætter Helene på en opgave hjemme i Danmark. Fem dage har hun til opgaven, ellers vil Anne blive myrdet. I hemmelighed arbejdes der på mange fronter. Er kidnapperen en IS kriger og hvorfor.
Der er mange spændende omdrejningspunkter i denne historie. At man selv besøgt Island og kender Møn gør ikke det hele mindre spændende.
Sten Harvig har skrevet mange spændingsromaner.
Jeg giver min bedste anbefaling.
Hanne Pedersen

STEEN HARVIG: MANDEN DER VENDTE TILBAGE. 234 sider Kr.
Da jeg modtog denne roman var den islandske præsident i København. Han talte til dronningen og det danske folk og forærede os de nyoversatte islandske sagaer. Disse sagaer trækker spor gennem  hele roman. Ikke uinteressant.
John Grey er litteraturforsker på universitetet i Rykjavik , med speciale i de islandske sagaer. En stilling han på mystisk vis fik da den tidligere lektor omkom. Sammen med kone og adoptivdatter  indebrændte han i et sommerhus på Møn. I nekrologen stod at han efterlod en 21årig søn. Denne søn har ingen beskæftiget sig med siden. Han hed Mark, blev soldat og udstationeret i Afganistan .
John Grey lever adskilt fra sin kone Helen der er journalist i København, hvor datteren Anne studerer. John er opslugt af sagaerne og sine skriverier. Familien mødes kort i København, her skal deres søn Anders begraves. Også han var udstationeret i Afganistan hvor han er blevet dræbt. Rygter siger at han er skudt af en af sine egne landsmænd. Sagen er lukket. Efter begravelsen skilles familien, Helene og Anne skal rydde lejligheden, John skal ud og lede efter en gammel soldaterkammerat Hintje,han er psykisk skadet og lever som eneboer i en skov, kun sammen med sin kat. Hintje kender forholdene i Afganistan og ved noget, lover at hjælpe John. Men Hintje er bekendt med andre ting.
På Island har John haft et forhold til en af sine studerende, hun er gravid og forsvundet, nogen mener hun har begået selvmord, men skal blive klogere.
Under oprydningen i lejligheden finder kvinderne en seddel hvorpå der står DenMark. Har Anders været hjemme uden nogen har vidst det? Anne føler sig forfulgt og overvåget, får politibeskyttelse . Helene rejser til Afganistan og filmer i byen hvor Anders døde, bagefter bliver hun kidnappet, voldtaget og hvad dermed følger. Kidnapperen er maskeret , men taler dansk.  Han udleverer et fotografi og sætter Helene på en opgave hjemme i Danmark. Fem dage har hun til opgaven, ellers vil Anne blive myrdet. I hemmelighed arbejdes der på mange fronter. Er kidnapperen en IS kriger og hvorfor.
Der er mange spændende omdrejningspunkter i denne historie. At man selv besøgt Island og kender Møn gør ikke det hele mindre spændende.
Sten Harvig har skrevet mange spændingsromaner.
Jeg giver min bedste anbefaling.
Hanne Pedersen

TORGARD.

ANMELDELSER FRA FORLAGET TORGARD

THÓRARINN LEIFSSON: MANDEN DER HADEDE BØRN. Oversat af Nanna Kalkar efter Maðurinn sem hataði börn. 247 Sider. Kr.199,-
Historien handler om en serimorder myrder  unge drenge på grusomvis og efterlader dele af deres lig på forskellige steder i Islands hovedstad, Reykjavik. På sammetid flytter en mystisk lejer og hans hæslige lille hund ind i huset hos hovedpersonen, den 12-årige Sylvek og hans bedstemor.
Den underlige lejeren siger, at han hader børn, og Sylvek får hurtigt mistanke om, at manden der hader børn har forbindelse til mordene på de unge drenge og beslutter sig for at udspionere ham.
I løbet af historien møder læseren nogle groteske og spændende personer som: Den skaldede kriminalassistent Blakkmann, der ikke kan tåle at se blod, en køn kvindelig journalist, en berømt forfatter, de frygtindgydende Steroid-trolde fra Reykjaviks underverden og ikke mindst tv-kanalen Stasimon, som er i gang med et realityprogram, der ikke har set sin lige.
Leifssons historie er både spændende original og anderledes i sit plot. Lige en bog for teenager men som også kan nydes af et mere modent publikum.Det ses bl.a. ved, at…..
Manden der hadede børn var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2015, og Det Islandske Filmselskab har købt rettighederne til at filmatisere bogen.  
Finn Hansen.

TWO FEET INTERTAINMENT

ANMELDELSER FRA FORLAGET TWO FEET INTERTAINMENT

D. S. HENRIKSEN. GENVEJEN. 130 Sider
Handlingen. En genvej leder en gruppe unge ind på en sær, gammel kirkegård en sen sommeraften, og mens mørket falder på og skyggerne synes mere levende, ændrer alt sig, og et mareridt folder sig ud.
‘Genvejen’ er en stemningsfuld gyser om forskellighed, mangel på trygge rammer, forelskelse og om det, der måske gemmer sig i skyggerne, når fantasien leger med, og det, der måske er virkeligt i al sin rædsel.
D. S. Henriksen, eller Daniel Henriksen som han også kalder sig, har i løbet af 2010’erne markeret sig som en ny frisk og sprudlende dansk forfatter. Hans bøger er både humoristiske og uhyggelige og skrevet med Henriksens helt egen og let genkendelige pen. ‘Genvejen’ er D. S. Henriksens første udgivelse på 2 Feet Entertainment.
Anmeldelsen. Genvejen er et eksempel på hvorledes en gyser til ungdommen skal skæres. Og når det er Steen Langstrup der er udgiver kan man også fryde sig over det smukke layout som historien er sat bi. 4 Diamanter fra Krimicirklen

SARA BLÆDEL, GRETELISE HOLM. LARS KJÆDEGAARD. STEEN LANGSTRUP: I SKYGGEN AF SADD. 1. 209 Sider. Kr. 229,95
Samme titel er egentligt allerede brugt af Erik Amdrup i  følge SAXO 1998 og udkommet på Gyldendal- men den er forkert skrevet af SAXO. Den har nemlig kun titlen ”I Skyggen”. Nå nok om det.
Byen kunne være en hvilken som helst storby i Europa. Sadd kunne også være en hvilken som helst gangsterboss. Derfor foregår der mange lyssky ugerninger i hans skygge. Nogle disse kender han til. Andre er det bedst,
han aldrig nogensinde hører om.
Men det er ikke helt almindelig fortegelse, uanset hvad det er for en by i Europa, at man kører rundt med et lig i en varevogn. Som en af personerne gør. Samtidig er oceaner af beskidte penge i omløb, en uligevægtig advokatfrue er på banen og stribede akvariefisk.
Mød som der står en veloplagt en beskidt Gretelise Holm, en lun Lars Kjædegaard og en legende Steen Langstrup. Alt i ingredienser i en  og samme stafetroman.
Det er en dansk anbefalelsesværdig hårdkogt Noir kriminalroman når den er bedst. Spændende og originalt opbygget i historie, personer  og plot.
Finn Hansen.

AGNETE FRIIS. GRETELISE HOLM. LARS KJÆDEGAARD OG STEEN LANGSTRUP: I SKYGGEN AF SADD2. 186 sider. Kr. 269,95
I bind 2 er Agnete Friis gledet ind som ny i kvarteten. Hun har overtaget Blædels plads.
Læseren føres tilbage til samme By, ti år senere. Penge kan stadig købe alt, og ingen stiller nysgerrige spørgsmål om, hvor de kommer fra, sålænge der er nok af dem. Hovedpersonen Jimmy Sadd er nu en respekteret forretningsmand, der færdes hjemmevant i Byens bedste kredse. Men der foregår stadig mange lyssky ting i hans skygge. De fleste forstår han at udnytte til eget formål. Andre kan slå ham ihjel. Det er stedet, hvor den stærkes ret til at udnytte den svage er lov, også er intet farligere end kærlighed.
Læseren møder bl.a. en død ministerkone i et badekar, samt en stuepige med ar på sjælen. Det hele drejer sig om en karriereskabende sag om mord og ægte kærlighed, hvor man mindst venter det.
Læseren møder en cool veloplagt Agnete Friis, en dybt engageret Gretelise Holm, en musikalsk Lars Kjædegaard og en kynisk ankermand Steen Langstrup.
Begge I Skyggen Af Sadd bøgerne er et fremragende eksempel på hvordan en stafetkriminalroman skal skæres. Det er forrygende spænding fra først til sidst.
Finn Hansen.

STEEN LANGSTRUP. FRYGT FABRIK FÆLDE. BIND 1 -2. 242 + 282 Sider 199,95 Kr. pr bind
En ting ved Du som læser når Du træder ind i Steen Langstrups bogunivers er Du altid garanteret, at de små hår rejser sig og koldsveden pibler ned af ryggen!
Og her har Du et nyt forrygende eksempel her på. En gruppe Urban Explorers er i selskab med en kunstfotograf og besøger et gammelt fabriksområde i hjertet af København.
Fabrikken har været nedlagt i årtier. Den har tilsyneladende fået lov til at ligge uberørt hen bag den høje mur, der omkranser området. Der er ingen tegn på, at der har været andre mennesker på fabrikken i mange år. Intet affald, ingen graffiti, ingen knuste ruder. Det viser sig hurtigt at det er en fælde og gruppen har vadet lige ind i den.
Det er en lun sommerdag, den fredag, gruppen besøger stedet. Alligevel er der noget ved fabrikken, der giver flere i gruppen en kold fornemmelse indeni.
De er ikke alene på fabrikken.
Uhyggen får tildelt 6 Diamanter.


Finn Hansen.

STEEN LANGSTRUP: KATRINE. 150 Sider. Kr.
Katrine handler om en bogens hovedperson Katrine bliver stalket. Historien er, at Katrine er flyttet til København på Wagner-Kollegiet. Det gør hun for at komme væk fra det hele: Mor, far, landsbyen, sladderen og ikke mindst voldtægten. Men hun har ikke boet længe i København, før en mystisk mand dukker op i mørket neden for hendes vindue. Det er ham, voldtægtsmanden. Det er hun sikker på.
Voldtægtsmanden. Mareridtet er kun lige begyndt. Denne bog er en personlig skildring af tiden op til og under den meget medieomtalte sag om forfølgelse af et voldtægtsoffer på Wagner-kollegiet i København, fortalt af en ung kvinde, der havde hele forløbet tæt inde på livet.
Bogen er absolut læseværdig og den ender overraskende som det plejer når Steen Langstrup står bag.
Finn Hansen.

STEEN LANGSTRUP: Ø. 212 Sider. kr.
Det er lidt af en overraskelse for Noah Simon da han ringer og siger at hans kæreste er død og at de befinder i Kematian National park. For i den anden ende af røret kommer personen med denne chokerende besked at, der findes ikke nogen Kematian Nationalpark. Hvad siger du? at Kematian Nationalpark ikke eksisterer gentager personen. Hvad mener du?, siger Noah. Jeg er blevet fundet på selvsamme ø, hvor de også fandt Selinas lig på øen. Selvfølgelig findes den. Hævder Noah. Så din historie er, at Selina Quist Hansen døde af en forgiftning? Det er ikke ’min historie’, det er sådan, det skete.  Konsulatet har været i kontakt med politiet og andre myndigheder derhjemme i Danmark. Vi har trukket forskellige oplysninger på dig. Du har en tolv år gammel betinget voldsdom.…— Ikke alle, der siger, de er uskyldige, viser sig at være det. Jeg slog ikke Selina ihjel. Vi stod og skulle giftes. Jeg havde lige friet. Du er nødt til at tro på mig. Ligner jeg en morder? Sådan fortsætter dialogen som bliver mere og mere mystisk. Hvad er op og ned på begivenhederne? Ja, se det må læseren selv finde ud af hvad der er sket på Øen der ikke findes.
Atter en gang, (næh ikke kun en gang men gang på gang chokerer Steen Langsstrup læseren. Det er en medrivende gyser med stort G. Det er et fremragende plot. Og om føje tid bliver Langstrups anden bog ”Alt Det Hun Ville Ønske Hun Ikke Forstod” filmatiseret.
Men nyd Ø her og nu.
Finn Hansen.

STEEN LANGSTRUP: ALT DET HUN VILLE ØNSKE HUN IKKE FORSTOD. 152 Sider. Kr.
Steen langstrup er Danmarks ubestridte Horror, splatter og gyserforfatter. Gang på gang river og flår han i læserens nervetråde med sine rystende gys. Nærværende er et nyt forrygende eksempel på horror og splatter i højeste potens
Historien begynder ellers stille og roligt for Danmark er i finalen. Landet ligger totalt øde hen. Alle sidder plantet foran husaltret for at se kampen live. Det er et historisk øjeblik.
På tankstationen ude ved hovedvejen er de to unge kvinder Belinda og Agnes mødt på arbejde til – hvad kvinderne regner med bliver – en meget stille og rolig aften. Men heri har de taget grundigt og skæbnesvangert grueligt fejl. Ingen kunder betyder ingen vidner. Og snart er de unge damer  udset til en særlig rolle i en helt anden forestilling.
Bogen filmatiseres i øjeblikket.Den er også vinder af Dansk Horror Selskabs pris: Årets Danske Horror Udgivelse 2011. Læs den men luk alt hvad der kan lukkes inden du tager fat horroren. Og selv om det lyder som gentagelse af sig selv – SÅ ER DET IKKE EN BOG FOR SARTE S

STEEN LANGSTRUP. FRYGT FABRIK FÆLDE. BIND 1 -2. 242 + 282 Sider 199,95 Kr. pr bind

En ting ved Du som læser når Du træder ind i Steen Langstrups bogunivers er Du altid garanteret, at de små hår rejser sig og koldsveden pibler ned af ryggen!

Og her har Du et nyt forrygende eksempel her på. En gruppe Urban Explorers er i selskab med en kunstfotograf og besøger et gammelt fabriksområde i hjertet af København.

Fabrikken har været nedlagt i årtier. Den har tilsyneladende fået lov til at ligge uberørt hen bag den høje mur, der omkranser området. Der er ingen tegn på, at der har været andre mennesker på fabrikken i mange år. Intet affald, ingen graffiti, ingen knuste ruder. Det viser sig hurtigt at det er en fælde og gruppen har vadet lige ind i den.

Det er en lun sommerdag, den fredag, gruppen besøger stedet. Alligevel er der noget ved fabrikken, der giver flere i gruppen en kold fornemmelse indeni.

De er ikke alene på fabrikken.

Uhyggen får tildelt 6 Diamanter.

Finn Hansen.

SOLIDARITET.

DAVID DOWNING. BAHNHOF ZOO. Oversat af Niels Frölich efter BAHNHOF ZOO. 328 Sider.

Hovedpersonen er englænderen John Russell. Han er medlem af det udenlandske pressekorps i Berlin og førstehåndsvidne til Hitler og nazipartiets brutale intriger under krigsforberedelserne i de tidlige måneder af 1939.

Pludselig sker der en skæbnesvanger ændring,da en gammel bekendt dukker op på hans pensionat, begynder at ændre Russells liv. Med en både en blanding af trusler, penge og appeller til hans samvittighed overtales han gradvist til at blive spion – først for Sovjetunionen og derefter også for englænderne.

Med førkrigstidens-Berlins dystre gader, leve i konstant angst og overfladiske glamour udgør sammen med udflugter til Prag, Danzig, London og Østersøkysten – et overdådigt bagtæppe, mens Russell, der er en modstræbende helt og for nogen en frelser, prøver at holde balancen i et rum mellem russerne, englænderne og Gestapo, der bliver mindre og mindre.

David Downings Zoo serie leder tankerne tilbage til tiden i 1960,erne e og især 70, erne. Her begyndte en da en række forfattere som John Lee Carre, Len Deighton, osv. osv. bare for at nævne to af de ægte foregangsmænd. De løftede spionromanen ud af vadestedet og gøre den mere realistiske og troværdige. (”Hjulpet og næsten for godt dokumenteret godt på vej af de ting der samtidig skete i den rigtige verden”) En pragtfuld stribe af spionromaner. Det der fik betydning med deres stramme, intelligente plots fulde af moralske og umoralske tvetydigheder med et persongalleri af helt andre typer end f.eks. James Bond og for hvem det at bedrage er lige så naturligt som at trække vejret. David Downing får 6 Diamanter og vi håber at vio får den næste station, Silesian Station.

Finn Hansen.

PETROS MARKIRIS: SLUTAFREGNING.EN GRÆSK KRISEKRIMI BIND 2. Oversat af Peter Vejleskov efter græsk roman. 303 Sider 150,00 Kr. Den første krisekrimi fra det græske kontinent var som bekendt Forfaldne Lån. Nu følger 2. bind: Slutafregning. Handlingen er som starter med: En anonym person, der kalder sig “Den Nationale Skatteopkræver”, har sat sig om mål at myrde rige mennesker. Rige personer der ikke selv kan finde ud af at betale den rigtige skat de skylder. De betaler kun hvad de selv synes. Som følge af den økonomiske krise der kører for fulde sejl i Grækenland er der mange der sidder på flæsket. Krisen der også har resulteret i kommissær Haritos’ løn er blevet kraftigt forringet og hans løntillæg er pist væk, og hans datter vil emigrere til Afrika for at finde arbejde. Ikke desto mindre, finder kriminalkommissær Haritos det noget af af et stort dilemma, at skulle pågribe den mand, der netop rammer de personer, der har bragt hele landet ud i katastrofen.
Slutafregning – er endnu en stærk spændende og medrivende og grotesk fortælling med en barsk gennemsyret sort ironi. Petros Markaris er så afgjort en Grækenlands største krimiforfatter og store samfundsdebatør. En krimi der i høj grad giver stof til eftertanke over årsagerne og konsekvenserne af den økonomiske og sociale krise i Grækenland. Brød, Uddannelse og Frihed – er tredje bind i Markaris’ Krisetrilogi som er på vej til at blive anmeldt.
Finn Hansen.

PETROS MARKARIS: FORFALDNE LÅN. Oversat af Peter Vejleskov fra græsk   308 Sider. Kr. 100,- Undertegnede bekendt, tror jeg det er første gang, vi bliver præsenteret for en græsk kriminalforfatter på dansk.
Navnet er Petros Markaris. Forfatteren er foruden også en flittig samfundsdebatør i sit hjemland hvor han også har skrevet teaterstykker, drejebøger til film og har oversat klassiske tyske værker til græsk.
Hans første krimi, med sin gennemgående helt, skulle det senere vise sig, kriminalkommissær Haritos. Som det ses er bogen allerede skrevet i 2010. Set i lyset af hvordan vi hver dag i TV kan følge et Grækenland på vej mod afgrunden vis de ikke4 lader sig dikterer af EU  
Handlingen: Sommeren 2010 raser finanskrisen i Grækenland med det til følgemasse af fyringer, og drastiske nedskæringer af lønninger og pensioner, samt flere og flere krav fra EU om yderligere nedskæringer – og støtte til bankerne.
Men da en bankdirektør halshugges samtidig med en plakatkampagne, der opfordrer lånere til at springe op og ned på at betale deres lån tilbage til bankerne. Yderligere to finansfolk og ejeren af et inkassobureau bliver halshugget, mens endnu en kampagne mod bankerne bliver iværksat. Midt i hele suppedasen står Kommissær Haritos. Han står over for en af sine vanskeligste sager og kommer naturligvis under voldsomt politisk pres og ditto fra medierne. Først må han kæmpe internt for at afvise, at der er tale om terror. Derefter må han jage en genial seriemorder, der hele tiden er et skridt foran ham.
Ja, så aktuel kan en kriminalroman være. Petros Markaris viser med Forfaldne Lån hvorfor han regnes som Grækenlands største krimiforfatter. Værket er også det første bind i “Krise-trilogien” der alle i krimiens univers beskæftiger sig med den græske krise.
Det er en stærk aktuel bog for den samfundskritiske krimilæser som giver stof til eftertanke over hvad de egentlige årsager til og konsekvenser af den økonomiske og sociale krise i Grækenland. Det er samtidig en perfekt krimi for dem, der gerne vil undersøge det hektiske og kaotiske dagligliv i Athen eller for dem, der er til en afslappet badeferie på de græske øer. Bogens hovedperson, politikommissær Haritos fungerer som en ny og alternativ detektiv som det er interessant at følge i de to næste bøger.
NB. Bemærk også prisen.

Finn Hansen.

SNEPRYD.

ANMELDELSER FRA FORLAGET SNEPRYD

CLAUS HAGSTRØM: SOLSTREF. Sider. 354. Kr. 249,95
Lad det være sagt og skrevet med det samme. Denne bog er absolut ikke for sarte eller bornerte sjæle. Tema i Soltrejf SM med stort. For læseren bliver meget detaljeret for denne mørke side af sexualiteten på det område.
Historien starter med at man finder liget af en rigmandsdatter i en dyb og kold sø. Pigen er blevet kvalt og seksuelt mishandlet på det grusomste. På hendes lig finder politiet et Andreaguldkors. Andreas-korset bliver ofte anvendt symbol i sadomasochistiske verden. Drabsafdelingen står på bar bund, derfor ser den ingen anden udvej end at involverer den dybt alkoholiserede konsulent Kristian Wang. Han bliver hyret til at opklare det bestialske mord sammen med den
med kriminalbetjenten Signe Keldsen. Her kommer den første overraskelse for læseren. Signe er nemlig selv SM ´er. Så det umage par trænger længere og længere ind i sm-miljøet. En verden som kun de indviede kender til.  En verden af tvang, underkastelse og straf. Men i miljøet gemmer den anonyme morder der skjuler sig bag navnet Bødlen. Og denne vil gøre alt for at holde denne sorte verden hemmelig. Mordet på rigmandsdatteren bliver ikke gerningsmandens sidste. Og snart er Kristian Wang og Signe i alvorlige vanskeligheder.
SOLSTREJF er første bind i en planlagt serie på i alt fem bøger om den forhutlede konsulent Kristian Wang.
Det er hård og brutal bog. Forfatteren har tjek på dette miljø og han leverer en god gang spænding med et par store overraskelser undervejs.
Finn Hansen.

SKJØDT.

ANMELDELSER FRA FORLAGET SKJØDT

ANDRÉS BARBA: SMÅ HÆNDER. Oversat af Ane-Grethe Østergaard efter LAS MANOS PEQUENAS. 97 Sider. 149,95 Kr.
Det er noget af et åbningsscene som Små Hænder lægger ud med”Min far døde på stedet, min mor på hospitalet.”Marina har lært at sige sætningen uden tristhed, ligesom man siger sit navn til en fremmed, ligesom jeg hedder Marina og er syv år. På børnehjemmet bliver hun beundret af de andre piger.Og holdt udenfor. Dukken tager de fra hende. Men så finder Marina på en leg. På skift bliver pigerne klædt ud som dukke. Dukken ligger stille og kan ikke tale. Bare lytte. Endelig en nat får Marina lov at være dukken. Små hænder er under filmatisering af det anerkendte britiske produktionsselskab 4Film Production, som bl.a. har været med til at lave film som 12 Years a Slave, Slumdog Millionaire, Dancer in the Dark og Buena Vista Social Club. Andrés Barba fik i 2017 tildelt den store spanske romanpris Premio Herralde for Lysende republik, som også er udkommet på dansk. Prisen favner hele den spansktalende verden og er tidligere tildelt blandt andre Roberto Bolano, Guadalupe Nettel og Álvaro Enrigue.
Forlaget skriver:”Fra tid til anden dukker en forfatter op, som ikke bare registrerer ting, men optegner en helt ny virkelig, der kan kaste lys over vores mørkeste følelser. Franz Kafka gjorde det. Bruno Schultz gjorde det. Og nu også Andrés Barba. Edmund White. Forlaget Skjødt har gjort det sin metié at præsenterer de forfatter fra de spansk talende lande”.
Der er kun at tilføje fra Krimicirklen . Det er både en spændende og sproglignydelse at læse dette lille unike værk.
Finn Hansen. Derfor 5 Diamanter

SKRIVEFORLAGET.

ANMELDELSER FRA FORLAGET SKRIVEFORLAGET.

SVENNING SVENNINGSEN. HUSET VED SØEN 270 Sider.
Hovedperesonen i huset ved søen er den pensionerede kunderådgiver Jens. Han er flyttet ud i skoven i et lille hus med smuk udsigt over søen, stedet hvor livet er godt. Desværre er der andre personager, der der har andre planer med området ved søen og hans lille hus, og de forsøger gang på gang at presse Jens til at sælge. Efterhånden eskalerer presset og bliver til den skinbarlige terror. Men hvem er bagmændene der i virkeligheden står bag?
Jens og kriminalkommissær Møller prøver at komme til bunds i mysteriet, for at afsløre hvem der er ondskabsfuld nok til at bruge terror som våben, og hvad er det i virkeligheden, det hele handler om?

Undervejs må Jens ikke bare forholde sig til den skjulte trussel, men også til kærligheden, der banker på, og som forstyrrer midt i alle trængslerne og opklaringsarbejdet, der ellers kræver al hans opmærk-somhed. Til sidst viser det sig, at den hemmelige fjende og mysteriet trækker uhyggelige tråde går tilbage til Anden Verdenskrig, til nazismen og jødeforfølgelsen – en sammenhæng, som kun langsomt dæmrer for Jens og kriminalkommissær Møller.
Som anmelder er man ganske godt underholdt og forfatteren har også tjek på miljø, personerne og ikke mindst et troværdigt plot. 5 Diamanter.
Finn Hansen.

LARS TECHEN NIELSEN. KORS FOR KALVEHAVE. 379 Sider
Kors for Kalvehave – er Lars Techen Nielsens tredje krimi. Igen med den tidligere strisser Mikkel A. Jacobsen og politikommissær Liz Lærke i de centrale roller. I Kalvehave får Mikkel besøg af en kvinde, der ligner den amerikanske countrysangerinde Emmylou Harris. Hun fortæller at hendes navn er Charlotte Jørgensen og beretter videre, at hun trues på livet af sin eksmand, og at truslerne trækker tråde tilbage til et uopklaret drab på Møns Klint.
I København leder Liz efter en kvinde, som er forsvundet på et tog fra mellem Aalborg til København. I hovedstaden møder hun tilfældigt Mikkel foran den norske sømandskirke på Amager. Liz kører med Mikkel til Kalvehave og overbeviser ham om, at mordet på Møns Klint er noget helt andet, end kollegerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kom frem til, og jagten på en fælles fjende fra fortiden tager sin begyndelse. Kors for Kalvehave er også historien om frygten for, at den lille ø Lindholm i Stege Bugt bliver udrejsecenter og skal huse over hundrede kriminelle udlændinge, og om at Rigspolitiets it-systemer ikke altid lever op til, hvad de lover. Kors for Kalvehave foregår i en verden, hvor rige rager til sig, amerikanske it-giganter høster data som ingensinde, og kun få gør noget for at forhindre klimaet i at gå amok. Det er en uhyre realistisk handling og et spændende plot 5 Diamanter.
Finn Hansen.

BETTINA BJELKE. DØDE HJERTER. 260 Sider. Kr.219.00 Det er en uhyre spændende kriminalroman med flere aspekter i den er anderledes og godt skrevet. Ibrahim åbnede forsigtigt døren. Der var helt mørkt i lokalet. Nede for enden af rummet kunne han ane en lyssprække bag en reol. Ibrahim skubbede reolen til side, så han kunne klemme sig indenfor. Synet af de spejlblanke torturinstrumenter, som lå på bordet, ætsede sig fast på hans hornhinder. Det løb ham koldt ned ad ryggen. Ud af øjenkrogen fik han øje på en kummefryser. Ibrahim tog mod til sig og lettede på låget – Ingen kunne havde forberedt ham på det syn, som mødte ham i fryseren. Fra det øjeblik var Ibrahim klar over, at hans liv var i fare. Han var nødt til at flygte fra sin chef, den skånselsløse Mustafa …
Bettina Bjelke er debutant og levere en spændende og tankevækkende spændingsroman. En rystende beretning om magt og misbrug. Jeg vil ikke fortælle mere fordi det vil være synd at røbe mere om plottet. Men anbefalingen bliver belønnet med 5. Diamanter.
Finn Hansen.
Forside følger senere.

ROAR BRUUN. DEN FORSVUNDNE SYRER. 271 Sider Kr.
Roar Bruun har med den Forsvundne Syrer virker uhyggelig og desværre meget realistisk når man tænker hvad der sker i verden i dag. En gammel gymnastiksal ved et asylcenter i Jelling brænder ned til grunden. Alle elleve syriske mænd, der spiller bold i den gamle træbygning, dør på en bestialsk måde. Det ligner en mordbrand som optakt til et forestående folketingsvalg. Den nyudnævnte politidirektør Helle Bork får ansvaret for opklaringsarbejdet. Og det kan bare ikke gå stærkt nok. Hun ser sig hurtigt nødsaget til at hente forstærkning udefra, og den leveres af den succesfulde dna-forsker Bjørn Porse. Han involveres stærkt mod sin vilje. På kort tid lykkes det Bjørn Porse både at skabe total forvirring på hændelserne og på mystisk vis at ”opklare” sagen sammen med sin assistent, Body. Det viser sig nemlig ved nærmere gennemgang, at en af de syriske mænd, Løjtnanten, er undsluppet. Og han er den eneste, der ved, hvad der er skete under branden. Som skrevet uhyre realistisk måde lige til 5 Diamanter for en brillant person – og miljøbeskrivelse og troværdigt plot.
FINN Hansen..

BJARNE BENTZEN: TRILOGI – 1. BIND OVER PARI, 463 sider. Kr. 299.- 2. BIND BLÆNDVÆRK, 462 sider, Kr. 299,- 3. BIND SYNDEBUKKEN, 522 SIDER, Kr. 299,-

BJARNE BENTZEN: OVER PARI.
Bjarne Bentzen har skrevet en trilogi, hvor man følger den totalt dysfunktionelle familie Ludendorff.
Det første bind – Over Pari –  har sønnen Palle Ludendorff som gennemgående hovedperson. Han har et fejlagtigt billede af sig selv og har storhedsvandvid ud over det tænkbare. Han er i sin egen optik, ”klogere end politiet tillader”, smartere og dygtigere end alle andre.
Han er af sin far indsat som direktør på en kemisk fabrik tæt på en østjysk provinsby.
Baggrunden for hans ansættelse er at hans far, Oscar Ludendorff, har godt fat i fabrikkens egentlige ejer. Ejer og stifter har efter en sag om kurspleje og mandatsvig bosat sig permanent i England.
Persongalleriet i bogen er Palle og hans kone, Ulla og datter, politistyrken i Hanevad, et lyssky miljø i København.
Palle Ludendorff anser alle andre for at være nogle bonderøve og åndsamøber, og har ingen respekt for love og regler – han bøjer alt, så det passer ind i hans eget billede af verden. Forudsigelsen om at det må gå galt, kommer til at holde stik.

BJARNE BENTZEN: BLÆNDVÆRK.
Det andet bind – Blændværk – har den svenske kusine Ulrikka Ludendorff som gennemgående figur. På et tidspunkt, hvor hendes far forsvinder bliver hun indlogeret hos den danske familie Ludendorff. Her er selvglade Palle en stjerne, som hun ikke kan få øjnene fra. Hun bor på et tidspunkt sammen med ham og får 2 børn.
En dag fortæller Palles mor hende en mørk familiehemmelig og hun går totalt i opløsning og i en afmægtig frustrationsrus kvæler hun i affekt begge sin børn. Børn, som hun elsker, og er glad for.
Ulrikka er i bund og grund en god, kvik og intelligent pige, som livet har behandlet ufatteligt dårligt. Hun udvikler med tiden nogle lettere anløbne moralbegreber og en flosset forretningsmoral.
Vi følger stadig politiet i Hanevad og politiet i København, der jagter Oscar Ludendorff. Der tegner sig en sammenkædning af familien Ludendorff og politiets ansatte.
Intet er hvad det giver sig ud for at være.

BJARNE BENTZEN:PSYKOPATERNE. 328 sider Kr.
Dan Ole har været voksenlærling på en maskinfabrik i Albertslund. Nu er han ansat som specialarbejder samme sted , han kører rundt i landet og servicerer de robotter som fabrikken har solgt.
Efter en tur i Jylland hvor Dan Ole har gjort ophold ved en motorvejsbro. Her springer en ung pige ind i bilen til ham. Senere på dagen findes et lig under broen. Det er den unge pige der er stranguleret med et slips fra Dan Oles firma.
Det er politiet i Horsens der står for efterforskningen, men da slipset stammer fra Albertslund er også Københavns politi involveret i efterforskningen.
Man følger nu politiets efterforskning rundt i landet . Dan Ole har en kedelig familie og omgangskreds der består af mange mystiske småfirmaer. Den ene usympatiske person efter den anden. Man trækkes gennem den ene frygtelige og dræbende afhøring afhøring efter den anden.
Også betjentenes kærlighedsliv pensles ud.
Flere unge piger myrdes og det er svært at løse gåden.
Bogen er inddelt i mange kapitler , alle med tid, sted og dato. Det tager ca. en måned at opklare sagen.
Det er en bog der skulle være letlæselig.
Jeg har brugt måneder på at slæbe mig igennem g kan derfor anbefale andre at gå i gang.
Hanne Pedersen

BJARNE BENTZEN: SYNDEBUKKEN.
Det tredje bind – Syndebukken – har Oscar Ludendorff som gennemgående figur. Hans fortid hjemsøger ham. Han startede som ung sin karriere ved at udstykke brandfælder i de københavnske brokvarterer til ejerlejligheder og andelsboligforeninger. Hans signatur – den anløbne forretningsmoral – afholdt ham aldrig fra at gøre en god forretning. Politiet har gennem adskillige år tiltroet ham alle rævestreger og svindelnumre og des lige i miljøet. Af mærkelige kanaler er der dog altid nogle, der holder hånden over Oscar, og friholder ham for straf og ansvar.
Selv Oscar indhentes dog af sin fortid, og til det sidste aner han ikke, hvem der orkestrerer ”musikken” han lever i.
Han bliver dog menneskeliggjort af sin kærlighed og omsorg for Ulrikka. Midt i alt det dystre er der enkelte lyspunkter i de ”slemme drenges” historie.
Forfatteren Bjarne Bentzen er kendt for at skrive letlæselige krimier med et lavt lixtal. Det kan man sige de også bærer præg af. Forfatteren er underviser på Voksenskolen i Albertslund. Han arbejder med voksne med læsevanskeligheder og bruger sine egne romaner i undervisningen.
For mig var de lidt for let læselige og persongalleriet for minutiøst beskrevet.

Anne-Lise

BERTELSEN & SCHWERFEGER: FJERNSTYRING. 242 sider  
En velskrevet letlæselig krimithriller med mange overskuelige kapitler.
Årstallet er 2019, altså en fremtidsroman.
I 2017 blev der begået et terrorangreb mod Danske Central Bank. Hvem der begik handlingen er der stadig delte meninger om. Var det muslimske terrorister eller var det en international storbank.
Politikommisær Leo Brix var chef for antiterrorkorpset og blev beskyldt for at have fejlbedømt situationen. Han er blevet degraderet til narkoafdelingen mens sagen kører. Mange vil gerne af med Brix, han er en person der kan sit kram og gør sit arbejde ordentligt. Nu arbejder han sammen med nogle dejlige damer og en anden tvangsanbragt betjent. De har det ikke kedeligt, de har en del problemer med deres kørefærdigheder og støder derfor  ind i store mængder narko.  Brix tidligere chef Melby dør på mystisk vis, Brix kommer i besiddelse af bevismateriale der ikke tåler dagens lys. Et stort korrupt sikkerhedsfirma har en stor rolle i sagen.
 Ekskonen til Brix er journalist på  en TV kanal og de to støtter hinanden i opklaringen af den meget omtalte sag.
Det går over stok og sten i store dyre biler, gamle helikoptere, sneplove,droner og meget andet, til sidst lidt for vildt. Vi er jo et par år fremme i tiden, så hvem ved hvordan det bliver.
Det hele er spændende nok, men jeg synes det minder for meget om en anden serie der foregår i København med en fraskilt betjent.
Forfatterne, som ikke har præsenteret sig på omslaget, varsler en fortsættelse. Dette er deres debut.
Hanne Pedersen

JØRGEN BODILSEN: LEGENDEN – EN HISTORISK THRILLER. 222. Sider. Kr. 189,- Jørgen Bodilsen som har to andre bøger på samvittigheden, nemlig Syndikatet of Slutspillet. Nu skifter Bodilsen nemlig hest (bogstaveligt) til en historisk thriller. For på Hjultorvet i Næstved står en rytterstatue af Peder Bodilsen. Han levede i 1100-tallet og var en sjællandsk stormand. Han stod blandt andet bag et oprør for at sikre, at præsterne overholdt deres cølibatløfte. Det er dog langtfra alt, eftertiden ved om Peder Bodilsen. For blev han således myrdet af ren og skær grådighed, fordi nogen vidste, hvilken slægt ham kom fra? Eller var han af kongeslægt, eller var han i virkeligheden søn af en leder i et bondeoprør? Og var han ydermere en del af et fællesskab, der forsvarede de gamle daneres normer om, at alle mennesker var lige – et fællesskab, der måske eksisterer den dag i dag?  Alt dette aner politimanden Jens Berg ikke noget om i nutidens Danmark, da han bliver sat til at opklare en tilsyneladende gemen hærværkssag på netop rytterstatuen af Peder Bodilsen i Næstved. Men snart efter står han også over for en myrdet kvinde. Ofret har fået et kæmpe sværd boret gennem hjertet. Efterforskningen bringer ham sammen med Kate Hansen fra Nationalmuseet. Pludselig er han rodet ind i sagen til op over begge ører samtidig med at forsøger at opklare en række uforklarlige begivenheder, der trækker tråde tilbage til fortidens forbrydelser. Kan det virkelig passe, at et broderskab fra 1100-tallet drevet af grådighed stadig har magt og indflydelse i dagens Danmark og vil gøre hvad som helst for at skjule deres eksistens? Det giver Jørgen Bodilsen et ganske medrivende og spændende bud på.
Anbefales varmt.

Finn Hansen

ERIK HAURVIG: UDEN HÆMNINGER. 325 sider. Kr
Grundet dårlig ledelse søger kriminalassistent Bjørn Agger væk fra Station City. Han får job i en nyoprettet afdeling Task Force One hvor han møder gamle kollegaer.
Her venter spændende opgaver. Det hele starte med en myrdet prostitueret. Hun bliver fundet ude i Sydhavnen. Nu er man allerede i gang med det hårde liv på Vesterbro og i Sydhavnen. Kvinden er ny, er lige kommet fra Rumænien.
Der er faktisk stof til mange romaner i det forløb man nu kommer igennem. Man stifter bekendskab med høj og lav. Fra de rige i Holte til de fattige ludere fra udlandet. Narkohandlere, menneske smuglere ,alfonser , gidseltagere og somaliske pirater, skibsredere og advokater, den italienske mafia , tvangsægteskaber, ja selv et dansk krigsskib deltager.
Det er virkelig spændende og hårrejsende ting man møder. På Højde med Bedrag som vi nylig har set i TV.
Erik Haurvig har selv været kriminalassistent i området. Spændende når tingene foregår i kendte omgivelser.
Jeg kan varmt anbefale denne bog.
Hanne Pedersen

ERIK HAUERVIG: VOLDSSPIRALEN. 434 Sider. Kr. 259,-
Vi har fulgt Bjørn Agger og hans kolleger på Station City gennem Det Onde Netværk, Nemesis og Tak For Sidst. Nu er det tid at slå følgeskab igen i ny sag. Og her får politifolkene atter nok at se til. En ældre dame bliver brutalt overfaldet og ganske kynisk slået ned ved Valby Langgade Station. Gerningsmændene er Mehmet og Adem, de har ikke kun overfaldet på samvittigheden. De to baryler går også fifler med at transportere hash for en større leverandør på Christiania. De har flere voldelige røverier på samvittigheden, men snart kommer de selv i store i problemer, da et af deres ofre er mor til den sadistiske advokat, Ulrik Langer. Han handler hurtigt og engagerer et par østeuropæiske kriminelle til at finde Mehmet og Adem, og snart eskalerer det hele i blod og drab.
Bedre bliver udviklingen ikke, da Adems bror, den fængslede voldsmand Süleiman. For under dramatiske omstændigheder lykkes det ham stikke af fra fire fængselsbetjente under et besøg på Hvidovre Hospital. Nu går den vilde hævnjagt den anden vej, alt imens advokaten Ulrik Langer soler sig i Spanien eller fester på diskotek Black Pearl i København sammen med lyssky pengefolk. De kaldes ’Guldgraverne’ og har flere økonomiske interesser både i det københavnske narko-prostitutions miljø og hashklubber.
Voldsspiralen er fjerde bind i serien om kriminalassistent Bjørn Agger holder sig fra start til slut med både masser af action og dramatiske begivenheder. Så strømerne fra Station City på Vesterbro i København og tidligere kriminalassistent Erik Hauervig er stadig i fuld vigør. Anbefales.
Finn Hansen.

ERIK SANDGREEN: ALBATROS: 264 Sider. Kr 199,-
Uddrag.. ”Klokken 03:35 ringede Mortens mobiltelefon. Kriminalbetjent Kjeld Nielsen fra Lyngby Politi orienterede Morten om, at hans lejlighed var sprængt i luften. Døren til lejligheden var sparket ind, og der var smidt mindst to håndgranater. ”Havde du ligget i din seng, ville overlevelseschancen have været nul,” forklarede kriminalbetjenten. Morten lagde på. Joy stod i døråbningen. Hun så dejlig ud i næsten ingenting”.
Centrumsfiguren er den midaldrende socialrådgiver Morten Hansen. Han bliver fyret og skilt på næsten en gang. Det bevirker at han mister  fornemmelsen for, hvad der kan lade sig gøre. I frustration køber han en enkeltbillet til Manila. Her indleder en dødsensfarlig jagt på uretfærdighed, misbrug af børn og de usynlige bagmænd. Men hurtigt ramler han ind i vild i korruption, allierede og fjender, og på en dykkertur går det for sent op for ham, hvad det er, han har kastet sig ud i.
Albatros er en tankevækkende spændingsroman om Asiens sorteper. Den er skrevet på baggrund at der ifølge UNICEF står skrevet at det ”såkaldte ferieparadis” Filippinerne står for den højeste forekomst af børneprostitution i verden, og det anslås, at 80.000 børn arbejder som prostituerede i Filippinerne. Det er som skrevet en tankevækkende beretning. Det siger sig selv, at det ikke er nogen rar læsning men det er en beretning der burde læses af mange personer som i Danmark udnytter disse perverse glæder. Det har man læst masse af  gange i medierne.
Finn Hansen.

INGE WEINGARTE: BLODHÆVN. 459 sider. Kr. 299,-
Inge Weingartes anden krimi Blodhævn – har samme persongalleri på opdager- og journalistsiden som den Bosniske forbindelse – et gensyn med Bengt Langers team og journalisten Beate Grehn. Disse to har fælles interesser i mere end en forstand.
En tidlig morgen er en arbejder på cykel på vej gennem havneområdet ved Helsingør Havn.
Han står og nyder en cigaret inden dagens arbejde, da han pludselig opdager noget udefinerligt i vandet, han tror først det er en plastiksæk, men opdager til sin rædsel, at en kvinde ligger i færgelejet, hvor færgen fra Helsingborg netop er ved at lægge til.
Her starter Bengt Langers team sit opklaringsarbejde med at fastslå kvindens identitet. Hvilket viser sig at være vanskeligt – da ingen er meldt savnet. Først da pressens hjælp ønskes, og der offentliggøres et foto af hende og hendes meget iøjefaldende røde sjal, får man fastslået hendes navn.
Hun hedder Zamira Hajdini, genkendt af en kollega fra det rejsebureau, hvor hun er ansat.
Zamira er sammen med sin mor, en lillesøster og en lillebror kommet til Danmark i 1999 efter at have siddet i flygtningelejr. De er flygtet fra Jugoslavien efter voldsomme etniske udrensninger.
Næsten samtidig findes også liget af en unge pige i et sommerhus i Nordsjælland.
Begge hændelser peger på ære-skam eller en der ved noget, som hun ikke burde vide.
Zamira havde haft en dansk kæreste, som hun havde slået op med, da han ikke var ambitiøs nok til at finde sig et arbejde efter en fyring. Han bliver politiets første mistænkte.
Zamira færdedes i de kredse, hvor hendes tidligere landsmænd holdt til bl.a. på Café Balkan på Nørrebro.
Hun havde et iltert temperament, og kom ofte i diskussions-og klammerisituationer med andre på Cafeen. Her møder politiet også i sin efterforskning integrationsmedarbejder John Kruse, som opfører sig underligt og mistænkeligt.
Efterforskningen på Cafeen peger på en serber Bosco Markovic, bosat i Malmø. Dette spor efterforskes med hjælp fra det svenske politi.
Journalist Beate Grehn har sideløbende beskæftiget sig med sagen. Man følger livets gang på redaktionen på en avis og deres besværligheder. Beate er en iderig og opfindsom person, og rejser med hjælp fra Bengt Langer og politiet i Albanien til Albanien og Kosovo for at undersøge sagen.
Det er en meget blodig og afskyelig beskrivelse af de etniske udrensninger. En meget detaljeret gennemgang af politiets spor og undersøgelser i sagerne – og deres tilfredshed, når en sag er løst.
Persongalleriet virker troværdigt og de sympatiske er sympatiske og de usympatiske meget usympatiske.
En meget blodig, dramatisk og overraskende slutning. En vedkommende roman, også i dag, hvor lignende hændelser sker rundt omkring i verden.
Min bedste anbefaling.
Anne-Lise Hansen

« Ældre indlæg

© 2023

Tema af Anders NorenOp ↑