ANMELDELSER FRA FORLAGET MODTRYK.

TOVE ALSTERDAL. STORMFALD. OVERSAT AF Lilian Kingo efter ROTVÂLTA. 366 Sider. Med Stormfald præsenterer den svenske forfatter sin nye serie ÅDALENSERIEN. Og senere vinder bogen både Glasnøglen for Bedste Nordiske Krimi! Og bliver kåret som Årets Bedste Svenske Krimi.
Handlingen. Knægten Olof var kun fjorten år, da han tilstod mordet på en lidt ældre pige, Lina. Nu er der gået treogtyve år, da han senere drejer han af E4 i Ångermanland, og han kører ind på de små veje, der fører til hans barndomshjem.
I badeværelset finder han sin far død, myrdet med en jagtkniv. Eira Sjödin er også lige vendt hjem til sin barndomsby – for at arbejde ved politiet og for at tage sig af sin mor. Efterforskningen af mordet på Olofs far vækker hendes fortid til live. Eira var ni år, da Lina blev myrdet. Olof var drengen fra hendes mareridt.
STORMFALD er første bog i en ny serie, der udspiller sig i Ådalen, det norlandske skovland ved Ångermanelvens bred. Der er bestemt ikke nogen der vil harselerer over at Stormfald vinder ovennævnte priser. På fremragende måde beskriver Alsterdal sit miljø og persongalleri. Der er ingen tvivl om denne serie godt kan gå hen at blive en milepæl i den svenske litteratur.
Finn Hansen.

KRISTINA OHLSSON. STORMVAGT. Oversat af Lilian Kingo efter STORMVAKT.2020. 470 Sider. Med Stormvagt – introducerer Kristina Ohlsson en ny serie der som hovedperson har den navnkundige i (nyere udgave) August Strindberg. Den tidligere finansmand August Strindberg ankommer til Hovenäset i Bohuslän på den samme stormfulde nat, som en populær, lokal lærer, Agnes, forsvinder.
August har en succesrig karriere i finansverdenen bag sig, men nu vil han udleve sin drøm at åbne en secondhandbutik. Endelig skal han også lave noget, han elsker, og samtidig bo på sit favoritsted, hvor han har lykkelige barndomsminder fra.
Men vestkystidyllen krakelerer, da Agnes forsvinder. Politiet – med den empatiske og ambitiøse politiefterforsker Maria Martinsson i spidsen – leder efter hende dag og nat, men håbet om at finde Agnes i live svinder. Hvad er der sket? Og hvorfor får August en ubehagelig følelse af, at han selv sidder inde med en del af gådens løsning?
STRINDBERGSERIEN er som skrevet en ny serie som tegner godt. Strindbergserien foregår på den smukke svenske vestkyst, hvor atmosfære og mysterier kombineres på en fantastisk god måde!. Og Du kan glæde Dig for det andet bind er lige på trapperne med titlen Isbryder. Mens vi venter så er 5 Diamanter til Fru Ohlsson.
Finn Hansen.

KRISTINA OHLSSON. ISBRYDER Oversat af Lilian Kingo efter ISBRYTARE.Hvis Du ligesom undertegnet ver begejstret for den nye serie som Kristina Ohlsson udgav under titlen ”En Strindberg Krimi” Så bliver Du garanteret ikke skuffet for Isbryder – nej tværtom for den sidder lige i skabet. Handlingen: Vinteren ligger stadig hvid over Hovenäset. Vores ven August Strindberg er nyforelsket, og hans antikvarboghandel går strålende. Men så er det slut med idyllen da en brand ryster hans lykkelige tilværelse.

En iskold januarnat brænder to bådehuse samtisdig. Det ene tilhører August, det andet er Axel Ehnboms, en ældre mand, der har boet på Hovenäset hele sit liv. Politikommissær Maria Martinsson knokler med efterforskningen, hvor der inden længe også indtræffer der også et mord.

Nogen på Hovenäset gemmer åbenbart på mørke hemmeligheder som er villig til at gå langt for de stadig skal forblive hemmelige. Snart er hverken Maria eller August i sikkerhed.

ISBRYDER – er som skrevet det andet selvstændige opus i Strindberg serien, hvor intrigerne foregår på den smukke svenske vestkyst, fyldt med atmosfære og mysterier. Der er 5 Diamanter.

Finn Hansen.

ANDERS DE LA MOTTE & MÅNS NILSSON. ”MORDENE PÅ ØSTERLEN”. BIND 1.DØDEN GÅR TIL FREMVISNING. Oversat af Andrea Fehlauer efter DÓDEN GÅR PÅ VISNIN 2021. 367 sider.
Det er de to svenske forfatteres forsøg, på en god gammel nostalgisk skrive Puslespils-krimiserie. De kalder serien ”Mordene På Østerlen” (som det kan ses). Og det er med det hele poletjavsen. En personliste over alle aktørerne. Som er med excentriske og farverige karakterer og skønne miljøer som baggrundsscene, og en fortælling med ond og pludselig død. Det hele starter da stjerneejendomsmægleren Jessie Andersson findes myrdet i forbindelse med en fremvisning af et hus på Østerlen, og det bliver den kantede og let ubehøvlede politikommissær Peter Vinston involveret i efterforskningen, selv om han egentlig bare er på besøg i området. Til hjælp får han den lokale politibetjent Tove Esping, uerfaren, men ambitiøs og opvakt. Bag havernes hække på den idylliske Skåneslette lurer en morder. Spørgsmålet er bare hvem.
Svenskerne er meget tro mod de gamle traditioner som datidens forfattere mestrede til fulde. Det samme gør De La Motte & Måns Nilson. Krimicirklen stiller sig op i række af hyldekoret og giver 5 Diamanter. Forlaget er sikker på at svenskerne nok skal blive en succes som danske læsere vil tage til sig. De, (Modtryk) bebuder nemlig at bind 2 er vej med titlen: Et Fund At Dø For.
Finn Hansen.

SVEN PETTER NÆSS. KVINDEN I FLODEN. Oversat af Ilse M. Haugaard efter SKJEBNESTEINEN. 2020. 345 sider.
Sven Petter Næss er en ny norsk forfatter som kommer godt fra start med Kvinden I Floden. Hvor en uhyggelig hændelse starter det hele med en norsk student bliver bortført i Edinburgh,for et døgn senere blive fundet stærkt skadet og bevidstløs i floden. Hun er niece til den norske politiefterforsker Harinder Singh, der rejser til Skotland for at bistå familien.
Bortførelsen synes at have forbindelse til likvideringen af en stikker i Oslo et halvt år tidligere. Harinders kollega Rachel Hauge kommer på kollisionskurs med to berygtede nattelivskonger, der styrer en stor del af narkotrafikken i Oslo. Turen til Edinburgh bliver en konfrontation med Harinders egen familiehistorie, og både gamle som nye relationer er i fare for at ende fatalt. Der er kun at tilføje at Sven Petter nok også vil tage de danske læsere med storm. Der serveres 4 Diamanter til forfatteren.
Finn Hansen.

ILARIA TUTI. HELVEDESBLOMSTER. Oversat af Lorens Juuel Madsen efter FIORISOPRA L´INFERNO. 2018. 340 Sider
Julie fra Bog & Ide postulerer at det nok er lang tid siden at jeg har læst en italiensk krimi. Der må jeg for mit vedkommende at der skyder Julie forbi. Jeg har læst en lang række italienske krimier. Især har jeg læst alle de krimier som forlaget Arvids udgiver (Arvids er nemlig specialister når det gælder de italienske krimi. Men nok om det for Julie foreslår at hun vil anbefale det helt store nye stjerne frø på Støvlelandets forfatterkreds. Titlen er HELVEDESBLOMSTER – og er skrevet af Ilaria Tuti. Tuti bruger med stor dygtighed sine egne egne hvor hun er vokset op. Når hun samtidig lykkedes hende at skrive med en god gang spænding og en original hovedperson. Som præsenteres således ”Mit navn er Teresa Battaglia. Jeg har en hemmelighed, som jeg ikke engang selv tør kende, og for første gang i mit liv er jeg bange.
Der er noget, der skjuler sig i de ældgamle skove, på de stenede bjergsider og mellem flodens isduftende, smaragdgrønne vandreservoirer. Jeg kan se det på blodsporene, og jeg ved af erfaring, at det kun er begyndelsen.
Noget fortvivlende har fundet sted i disse bjerge. Noget der kræver alle mine efterforskningsevner.
Mit navn er Teresa Battaglia, jeg er politikommissær, specialist i profiling, og hver eneste dag vandrer jeg gennem helvede. Mit bedste våben er ikke min pistol eller uniform – det er min hjerne. Men den forråder mig. Ikke min krop, slidt af tidens tand, eller mit forpinte hjerte. Mit klarsyn er i fare, og det betyder, at efterforskningen også er det.
Der 5 Diamanter og et stort ønske om forfatterskabet følges op af forlaget Modtryk.
Finn Hansen.

ÅSA LARSSON. FÆDRENES SYNDER. Oversat af Lilian Kingo efter: FÂDERNAS MISSGÄRNINGAR. 545 Side.
“Fædrenes synder” er lige blevet tildelt prisen for Bedste Svenske Krimi af Det Svenske Kriminalakademi. Og det er der ikke noget at sige til. Bogen er nemlig samtidig en fænomenal finale til Åsa Larssons utroligt stemningsprægede og smukt skrevne spændende krimiserie om Rebecka og byen Kiruna. I “Fædrenes synder” af Åsa Larsson er foråret kommet til selv de nordligste dele af Sverige. Der sker dog mere i det smukke Norbotten end blot optøende is på Torneälven.
Den hårdtarbejdende jurist Rebecka Martinsson er arbejdstræt og udbrændt, men har alligevel svært ved at sige nej. Især da hendes uhelbredeligt syge kammerat retsmedicineren Lars Pojahanen, kommer med sit sidste ønske: han vil have Martinson til at efterforske et gammelt mord, der har overskredet forældelsesfristen.
Det viser sig hurtigt at den gamle mordsag bliver blot begyndelsen på en overraskende efter-forskning, der fører Rebecka på sporet af nye mord, mennesketrafficking, korruption og russiske mafiosoer. Og inden længe smelter sporene sammen med Rebeckas egen familiehistorie og fortidens dystre hemmeligheder.
“Fædrenes synder” af Åsa Larsson er sjette og sidste bog i den populære svenske krimiserie om Rebecka Martinsson, der begyndte med debutromanen “Solstorm”. Til sidst skal der lyde en stor tak for Rebecca Martinsson serien som er en af milepælene i den svenske krimigenre. Derfor er der naturligvis 6 Diamanter.
Finn Hansen

KRISTINE GETZ POPPY. Oversat af Ilse M. Haugaard efter POPPY. 343 Sider. Kristine Getz har skrevet en isnende og rystende krimi der giver stof til eftertanke. Den handler og har omdregningspunktet Den nye trend som florere på internettet. Den norske forfatters bog handler om en influencers lille datter, der bliver kidnappet på grusom vis.

Poppy er en smuk, skøn og dejlig to-årig pige, hvis tandløse grin er et velkendt syn på sociale medier. Hendes mor Lotte Wiik har tæt på en halv million følgere på Instagram og står bag en populær blog om at være mor, hvor Poppy er den store hovedattraktion. Faktisk er Poppy familiens primære indtægtskilde, eftersom Lotte og manden Jens tjener til dagen og vejen ved at reklamere for sponsorer, der ønsker at blive forbundet med Poppy. Hele sit liv har Poppy derfor skulle promovere alt fra strømpebukser til pålægschokolade.

For få timer siden lagde Lotte og Jens et billede op af Poppy, der står udenfor sine bedsteforældres hus på Bygdø. Nu er hun pist forsvundet. Alle på nettet føler, at de kender den lille pige personligt og inden længe er både de to forældre og alle Poppys mange fans helt ude af sig selv af bekymring for Poppy.

Politiefterforskerne Emer Murphy og Mons Tidemand bliver tildelt den celebre og tidspressede bortførelsessag, hvor hver en time tæller. Hvem er dog interesseret i at bortføre Poppy? Handler det om penge, er det tænkt som en lærestreg til de for deleglade forældre eller er det mon knyttet til Lottes mystiske fortid?

“Poppy” er skrevet af Kristine Getz og er hendes imponerende forfatterdebut om de lurende farer ved at overeksponere de kære små på internettet og placere dem i rampelysets skær via mobiltelefonens blitz.

Som skrevet er det et must at læse hvordan sådanne noget kan udvikle sig og svært komme ud af. 5 Diamanter.

Finn Hansen.

LISA BJERRE & SUSAN CASSERFELT. DET STILLE VIDNE. Oversat af Rane Rørdam Knudsen efter ENSAMT VITTNE 378 Sider. Med udgivelsen at Det Stille Vidne træder et spritny krimiforfatterpar ind på på scenen nemlig svenskerne Lisa Bjerre & Susan Casserfelt. Det sker med første bind i serien Linje 17.
I “Det stille vidne” starter med et hårdt og brutal mord. Det sker i i den svenske bydel skyderier i den svenske forstad Bagarmossen. Men det er et helt usædvanlig skuddrab. Det skiller sig nemlig ud fra andre likvideringer ofret er en ung kvinde, der er blevet skudt og det mest mystiske er at hun ingen forbindelse til de kriminelle miljøer.
Lisa Bjerre og Susan Casserfelts spændingsroman “Det stille vidne” følger bl.a de to politibetjente Lina Kruse og Jack Kalberg opklaringsarbejde. De skal slet og ret der skal finde årsagen, hvad der der ligger til grund for bestialske mord på den unge kvinde. Indtil videre ved de, at drabet er begået i en lejlighed, hvor en 13-årig dreng ved navn Eddie bor med sin mor, lillesøster og bror. Broren er bandemedlem, men har det i det i det hele taget noget at gøre med den dræbte kvinde? Og hvad er det Eddie ved?
Find selv ud af den spændende intrige som forfatterne har kreeret ud af det, om Kruse og Kalberg kan få den stilfærdige dreng til at afsløre hvad han ved “Det stille vidne”. Bogen er den første i serien Lisa Bjerre og Susan Casserfelts der har undertitlen Linje 17. Der er 5 Diamanter.

Finn Hansen.

ARTTU TUOMINEN. MØRKEBROR. Oversat af Siri Nordborg Møller efter VERIVELKA 381 Sider. Der er for alvor blevet gang i oversættelser af finske krimier. Den aktuelle her er kåret som årets bedste finske krimi 2019. Samtidig bogen det første bind i forfatterens Floddelta-Serie.
Handlingen: To drenge vokser op sammen. Den ene i en velbjerget fa-milie, den anden under miserable forhold. Trods deres forskellighed er deres venskab stærkt, og de sværger altid at hjælpe hinanden.
En mand bliver knivdræbt til en fest. Vidnerne til drabet er for fulde til at have set ret meget, men politiet arresterer snart en mistænkt, der flygtede umiddelbart efter drabet. Det virker oplagt, at han er den skyldige – men snart begynder bevismaterialet at forsvinde.
der kredser om de tre politifolk Jari Paloviita, Linda Toivonen og Henrik Oksman. Det er en kuldslået krimi om barndommens afslutning. Om ubrydelige løfter. Og først og fremmest en historie om kærlighed og evigt venskab. Der er ingen anmelder der kan harcelerer over at den blev Årets Bog. Det er helt sikkert. . Naturligvis 6 Diamanter.
Finn Hansen.

DENISE MINA. AT SIGE SANDHEDEN. Oversat af Kirsten Heltner efter CONVICTION. 331 Sider. Kr.
Som der står skrevet under rubrikken Sidste Nyt – er Mina et kendt navn i Danmark.. At Sige Sandheden er et thriller der især henvender sig til de læsere der podcaster. Her har mina tænkt dette hvad nu vist du lige selv er en af de medvirkende i podcasten og du ikke altid lige har sagt sandheden og hvad det udvikler sig til! Så Handlingen er som følger.
Det er en normal hverdagsmorgen for Anna McDonald, der pakker madpakker, gymnastiksæt, gør alle klar og klar, indtil hun åbner hoveddøren. Hendes bedste ven, Estelle, står på forreste trin iført en ny kjole og holder en kuffert. Anna vender sig for at se sin mand være øverst på trappen. Han har også en kuffert. De rejser sammen, og de tager Annas to døtre med sig.
Efterladt alene i det store mørke hus kan hun ikke klare, hun kan ikke tænke, hun kan ikke tage det ind. Hendes sikre, forudsigelige verden er knust og Anna gør, hvad hun altid gør: distraherer sig selv med en historie. En ægte forbrydelses podcast denne gang. Det er overbevisende. Der er en sunket yacht i Middelhavet, flere mord og et strejf af magt og korruption. Så indser Anna, at hun kendte et af ofrene for længe siden, i et andet liv. Hendes fortid, så omhyggeligt skjult indtil nu, vil ikke længere forblive tavs. Men hun er overbevist om, at hun ved, hvad der skete. Dette er et mordmysterium, som hun ikke kan ignorere.
Anna bliver privatdetektiv og efterforsker sagen minutiøst. Det sker især ved hun, at hendes tidligere og nuværende liv er kollidere og vender og giver fortællingen endnu en ny drejning.
Her vil jeg ikke fortælle om At Sige Sandheden. Det gælder om at være omhyggelig for at følge denne finurlige thriller. Og så vil jeg belønne den med 5 diamanter.
Finn Hansen.

KEIGO HIGASHINO I OND TRO. Oversat af Anders Juel Michelsen & Mette Holm efter AKUI. 2001. 235 Sider. Kr.
Det er et kærkomment gensyn med— KYOICHIRO KAGA TIDLIGERE LÆRER, NU KRIMINALASSISTENT.
HANDLINGEN. Der er ingen tegn på indbrud eller andet påfaldende på gerningsstedet, da Osamu Nonoguchi finder sin gode ven, bestsellerforfatteren Kunihiko Hidaka, myrdet i sit hjem.
Kriminalassistent Kagas logiske sans bliver endnu en gang udfordret, for desværre har to af de mistænkte- Hidakas kone og Nonoguchi solide alibier for mordtidspunktet. Alligevel fatter Kaga mistanke til Nonoguchi. De to kender hinanden fra den gang, de arbejdede som lærere på samme skole. Mens Kaga blev politimand, forfulgte Nonoguchi sine forfatterdrømme, dog uden at opnå den samme succes som vennen Hidaka.
Med stor møjsommelighed, tålmodighed og en fantastisk sans for detaljens betydninger begynder Kaga at trevle sagen op, og måske skal nøglen til opklaringen af mordet findes i fiktionens verden.
Keigo Higashino har atter skrevet en psykologisk puslespilskrimi med en mordgåde, der skal løses med logikkens hjælp.
Den samme passion som undertegnede har for de franske psykologiske krimier som Bussi og Musso har han også for denne japanske forfatter. Der er 6 Diamanter og ønske om flere af Keigo Higashinos værker.
Higashino fik sit gennembrud med spændingsromanen ­Den Hengivne Hr. X.
Finn Hansen

ANDERS DE LA MOTTE. SENSOMMERJAGT. Oversat af Louise Urth Olsen efter 379 Sider. Kr.
Historien: En sensommeraften i 1983 forsvinder en femårig dreng fra sit hjem på en gård i Skåne. Selv om hele byen er med til at lede efter ham, bliver han aldrig fundet, og sorgen og uvisheden får hans familie til langsomt at gå i opløsning.
Tyve år senere leder hans storesøster Veronica en gruppeterapisamtale i Stockholm. Her dukker en ung mand dukker op og fortæller en historie om en forsvindingssag. Historien er skræmmende velkendt for Veronica, der bliver tvunget til at vende tilbage til Skåne for at lede efter sandheden om, hvad der skete den sommeraften for så længe siden.
Sensommerjagt – er det første bind i serien ”Skånekvartetten. Og lad det være sagt med det samme, at det er en læseroplevelse af de helt store. En historie der kæler for det psykologiske islæt samt miljø – og personbeskrivelserne. Der er 6 Diamanter.
Finn Hansen.

JØRN LIER HORST. NÅR HAVET STILNER. Oversat af Rolf Stavnem efter NÅR HAVET STILNER. 2006. 344 Sider. Kr. Det er skønt at sige at undertegnede nu har læst og anmeldt samtlige bøger at Wisting af Jørn Lier Horst.

Og der er ikke sparet på krudtet i det 3. bind. Fra start af bliver politifolkene kaldt kort efter hinanden til to gerningssteder. Den første hændelse sker en tåget aften- Her går alarmen på apoteket i Stavern. Foran på apotekets trappesten findes en bevidstløs mand med et skudsår i maven. Det er tydeligt, at han er placeret på trappen for at blive fundet. Han er dog ikke blevet skudt der. Kort efter finder politiet forkullede knoglerester på en brandtomt i nærheden, og for det ikke er nok skyller et opsvulmet lig op på stranden, og læseren forstår drabsefterforsker William Wisting får mere end nok, og han har denne gang har at gøre med en kriminalsag af helt andre dimensioner, end han er vant til.
6 Diamanter.
Finn Hansen.

JØRN LIER HORST. DEN ENESTE ENE. Oversat af Rolf Stavnem efter DEN ENESTE ENE Sider. Kr.’
Det 4. Bind i Wisting serien starter en varm julidag. Her er den populære håndboldspiller Kajsa Berg er på vej til fitnesscenteret, da hun forsvinder sporløst. Kort efter bryder en skovbrand ud. Under efterforskningen finder brandfolkene et forkullet lig af en mand lænket med håndjern til et træ. Men Kajsa er og bliver forsvundet. Efterhånden som undersøgelserne skrider frem konstateres det at hele hendes omgangskreds ser ud til at have urent mel i poserne skjule. For William Wisting bliver mordsagen optakten til hans livs mørkeste stunder. Allerede fra bind4 kan læseren stadig glæde sig over forfatteren endnu en gang levere et spændende og medrivende drama med en realistisk handling og plot.
5 Diamanter.
Finn Hansen.

JØRN LIER HORST. FELICIA FORSVANDT. Oversat af Rolf Stavnem efter FELICIA FORSVANDT. 2005. 333 Sider. Kr. Bind 2. i Horst´es Wlliam Wisting serie starter med at der under en udgravning dukker liget af en kvinde op. Hun ligger i et gammelt metalskab. Noget tyder på, at denne kvinde er blevet udsat for en for-brydelse og at hun er den samme kvinde, som forsvandt for mange år siden. William Wisting må på jagt i arkiverne, for hvis liget tilhører den forsvundne kvinde, er der kun kort tid til før forældelsesfristen på 25 år for mord bliver gældende. Kort inde i efterforskningen forsvinder der en ung kvinde. Politiet indser alt for sent, at der kan være tale om en forbrydelse og Wisting må besejre tiden for at redde den unge kvinde, og for at forhindre at en morder slipper afsted ustraffet for sine umenneskelige gerninger.I “Felicia forsvandt” af Jørn Lier Horst kommer drabsefterforskeren William Wisting i en kamp mod uret for at finde morderen i en snart forældet sag, og inden flere ofre bliver slået ihjel.Der er 6 Diamanter for en gang solid og medrivende spænding.

Finn Hansen

KRISTINA OHLSSON. DEN DER BANKER PÅ. Oversat af Lilian Kingo efter HENRYS HEMLIGHET. 2019. 404 Sider Kr. Den der Banker På – Er Ohlssons tredje bind i hendes Advokat Martin Brenner-Serie. Handlingen er som følger. Foråret nærmer sig, og med det et forestående bryllup, en seance som advokat Martin Benner som på ingen måde har lyst til at deltage i. Samtidig skal hans ven, Henry, begraves. Der er der dog ét lyspunkt: Martin får muligheden for at udleve en drøm og overtage Henrys andel af en antikvitetsforretning i New York. Men efter begravelsen bliver Martin opsøgt af en mand, der påstår, at Henry ikke døde af naturlige årsager. Og så er fanden løs den gode advokat må træde i karakter og udrede de spegede tråde.Et antikt skakspil og jagten på sandheden om hvem Henry egentlig var, leder Martin til en kirke med for meget magt og en antikvitetsforretning med skumle metoder. Ingen tvivl om at det er spænding og action fra start til slut. 5 Diamanter.

Finn Hansen.

JØRN LIER HORST. NØGLEVIDNET. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt efter NØKKELVITNET. 2004. 285 Sider. Der er det gode ved at være anmelder, når man får en forfatters debutroman efter vedkommende har udsendt 10 – 12 stykker før, at man så kan skrive det er helt sikkert at denne forfatter er et stjernefrø og det er vist at han er kommet for at blive. Det er lige hvad man kan skrive om nordmanden Jørn Lier Horst.”Nøglevidnet” er en nervepirrende krimi i Jørn Lier Horsts serie om drabsefterforskeren William Wisting, der skal opklare en chokerende brutal sag (inspireret af virkelige hændelser i Norge).
Stavern brænder under sommerens sol, da William Wirsting tilkaldes til fundet af et lig. Mordscenen er usædvanlig makaber. Den myrdede, Preben Pramm, har været død i en uges tid, og han er blevet efterladt nøgen, bundet og med tydelige spor efter tortur. Morderen eller morderne har endevendt lejligheden, men tilsyneladende uden at finde det de søgte Den myrdede havde hverken familie eller den store bekendtskabskreds, så hvorfor skulle netop han myrdes, på denne bestialske vis?
I “Nøglevidnet” er Jørn Lier Horst som skrevet inspireret af en af Norges mest chokerende drabsager, som rystede hele nationen. “Nøglevidnet” indgår i William Wisting-serien, men kan læses som selvstændig krimiroman. 5 Diamanter.
Finn Hansen.


JØRN LIER HORST. OND VILJE. Oversat af Rolf Stavnem efter ILLVILJE. 2019. 334 Sider. Kr.
HANDLINGEN: Den dømte og nu fængslede seriemorder Tom Kerr har tilstået et hidtil uopklaret mord. Og der bliver lavet en aftale med politiet. Kerr er gået med til at vise politiet, hvor han har skjult liget. Ansvaret bliver overdraget til William Wisting og Cold Case-efterforskeren Adrian Stiller. Rekonstruktionen vil ikke blot afslutte en drabssag. Den giver også give politiet mulighed for at få Kerrs medskyldige frem i lyset. Ham som politi og offentlighed kun kender som Den Anden. Rekonstruktionen går frygtelig galt, og Wisting står tilbage med en undsluppen seriemorder og flere hårdt sårede politifolk. Tom Kerr og Den Anden har frit spil til at finde flere ofre blandt de unge kvinder, de er så interesserede i. Men eftersøgningen tager en uventet drejning ja faktisk flere. Det er en af nordmandens bedste historier i serien. 6 Diamanter. Bogen er tredje bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
Finn Hansen.

JØRN LIER HORST. NÅR DET MØRKNER. Oversat Agnete Dorp Stjernfelt af efter NÅR DET MØRKNER. 2016. 197 sider. Kr
Man kan sige at Forlaget Modtryk er konsekvent. De har nemlig besluttet at en af deres mest populære forfattere Jørn Lier Horst som de nu har udgivet 10 krimier med den norske efterforsker Wisting. Der ligger fire fra starten af Horst´karriere dem skal danske læsere ikke gå vente på. Så derfor den 7. maj udsender de fire der ligger og venter på en gang som pocketbøger. Noget at glæde sig til. Nu tilbage til den aktuelle: Når det Mørkner som fortæller om Wistings allerførste sag og beretningen om han træder ind som efterforsker ved norske vestfold, Anno 1983: Julen står for døren, og sneen falder tungt. William Wisting er lige blevet nybagt tvillingefar og nyuddannet og ambitiøs politibetjent. Under et brutalt røveri havner han i centrum for de dramatiske begivenheder. Men den videre efterforskning overdrages til de mere erfarne og garvede politifolk. En tilfældig vennetjeneste leder ham imidlertid på sporet af en anden forbrydelse. Det er ikke bare uopklaret sag, men sandsynligvis også uopdaget, drabssag. For gemt og glemt i en forfalden lade står en gammel bil fra ruder konges tid med et kuglehul i. Meget tyder på, at bilens fører ikke slap levende fra skuddet. Sagen kommer til syvende og sidst til at forme William Wisting som politimand og giver ham en indsigt, han vil bære med sig resten af sin karriere: Slægt skal følge slægters gang. Som alle forfatterens bøger, kan de læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
Det er et flot plot og på en forunderlig måde går det hele op i en spændende enhed.
5 Diamanter.
Finn Hansen.

TORKIL DAMHAUG. SE DEN ANDEN VEJ. Oversat af Ilse M. Haugaard efter SE EN ANNEN VEJ. 372 Sider. Kr.
Norske Damhaugs nye thriller viser endnu en gang og stadig er en af Skandinaviens ypperligste skribenter. Handlingen.
I en travl markedshal i Budapest stjæler to hjemløse drenge noget, de skulle have holdt nallerne fra. Det er en dametaske med et indhold så værdifuldt, at de to hjemløse snart jages af hele byens underverden. På en forunderlig måde bliver Karol og Mareks historie filtret ind i net sammen med andre skæbner, ikke mindst med den norske medicinstuderende Marlens. Marlen, som også selv gemmer på en hemmelighed.
Se Den Anden Vej – er en medrivende og intens psykologisk thriller. Det er en by hvor antisemitisme og fremmedhad florerer og eksisterer side om side med venskaber og familiekærlighed. Hvor traumer og vold kolliderer med håbet om en bedre fremtid. Hvor alt for mange vender ryggen til, og hvor man er nødt til at se sig over skulderen. Det er Torkil Damhaug for fuld skrue. 5 Diamanter.
Finn Hansen.

ANNE HOLT. EN GRAV TIL TO. Oversat af Sara Koch efter EN GRAV FOR TO. 2018. 363 Sider. 299,95 Kr.

Med Selma Falk præsenterer Anne Holt en ny hovedperson og en ny serie. Selma Falck er succesrig advokat, tidligere hånd-boldstjerne og en populær kendis. Nu er hun i dyb krise. På et splitsekund har hun mistet alt: Ægteskab, børn, arbejde og hjem. Og det værste er at det er hendes egen skyld. Hun må flytte ind i en rotterede af en lejlighed, uden andet selskab end en kat, hun absolut ikke kan fordrage.

Men forholdene forbedres dog snart. Det sker nemlig da Norges bedste kvindelige langrendsløber, Hege Chin Morell, bliver testet positiv for doping. Selma Falck bliver derfor opsøgt af skiløberens stenrige far, han mener, at hans datter er uskyldig, og har været udsat for sabotage. Han giver Selma den tilsyneladende umulige opgave at bevise Heges uskyld.

Kort efter bliver en mandlig langrendsløber fundet død efter en ulykke under træningen. Obduktionen viser, at også han har været dopet. Panikken i langrendsmiljøet er total.
I sin søgen efter sandheden og sin kamp for at få sit liv tilbage på ret køl afdækker Selma Falck korruption, økonomisk rod og lyssky forbindelser i hjertet af norsk nationalsport.

EN GRAV TIL TO – er velskrevet, og den første bog om Selma Falck. Indrømmet, den tog undertegnede med storm og den viser også at Anne Holt stadig kan skabe interessante personer og spændende plots. Den næste udkommer 2020 med titlen Vejrbidt. Den aktuelle får 5 diamanter.

Finn Hansen.

REBECKA EDGREN ALDÉN: DEN OTTENDE DØDSSYND.Oversat af Lilian kingo efter DEN ÅTTONDE DÖDSSYNDEN. 2015. 369 Sider. Kr.   
 I Den Ottende Dødssynd – kommer den skæbnesvangre uhyggelige undertone i teksten langsomt snigende ind på læseren. Det står hurtigt klart for denne, at noget er rivende galt.
Bogens hovedperson Nora har ellers al den succes hun kan forlange med sine klummer, bøger og foredrag. Her fortæller hun vidt og bredt om, hvordan alle kan opnå succes og blive lykkelige, bare de selv har viljen og gør en indsats. Det er netop den recept Nora selv har gjort efter en ulykke for ti år siden. Her overlevede hun kun med nød og næppe et fald fra syvende sal.
Nu lever hun med sin mand Frank og deres to børn i en herskabelig villa på en vej for velhavere. Så langt så godt. Men en dag flytter den mystiske Klara ind i huset overfor, og så begynder idyllen for alvor at krakelerer. Samtidig går Nora nemlig i gang med at skrive sin næste bestseller om de syv dødssynder. Her støder hun på en række problemer der udvikler sig mere og mere. Langsomt begynder der at dukke fragmenter af hendes fortid op, og en spirende mistanke plage hende – for måske var hændelsen, der skete for ti år siden, slet ikke en ulykke? Så til syvende og ottende sidst hvem kan Nora (og læseren) stole på? For er det Nora? eller Klara? eller måske Frank? Eller er det til syvende og sidst en hel anden der står bag?
DEN OTTENDE DØDSSYND – er en fascinerende, medrivende og psykologisk spændings­roman om falske facader der krakelerer og om frygtelige hemmeligheder der endelig kommer for dagens lys.
Anbefales varmt
Finn Hansen.

ARNE DAHL: INDLAND. Oversat af Anders Johansen efter INLAND. 2017. 359 Sider. Kr. 299,95.
Ikke så snart at Arne Dahl har afsluttet en serie, er han straks på banen med en ny. Og hver gang er det et nyt og anderledes koncept end de han skrevet før. Det er bare stærkt gået. Sidste år startede Dahl så serien som har Berger & Blom som hovedpersoner.
Og det er netop eks-politimanden ved Stockholms politi Sam Berger vi møder igen. Han er helt fortumlet da han slår øjnene op, han aner ikke, hvor han er. Alt omkring ham, er hvidt, en verden uden tegn. Men så står Molly Blom der, og så går op det op for ham, at de begge to er på flugt fra retfærdigheden, der er holdt op med at være retfærdig. Sam og Molly får i hemmelighed overdraget en modbydelig sag der stammer tilbage fra fortiden. Morderen er for længst fanget og dømt, men er han virkelig den skyldige?
Ja se det må kommende læsere selv finde ud af. Og der er kun at tilføje, at de går fremragende læseoplevelse som holder dem i jerngreb fra start til slut.
Finn Hansen.

ARNE DAHL: SKYGGEZONE. Oversat af efter UTMARKER. 367 Sider. Kr. 299,95. Uanset om Arne Dahl har skrevet om A-Gruppen eller OPCOP, har han hver gang leveret et spændende personglleri og spænding af meget høj kvalitet. Det ligger helt fast. Nu præsenterer han en sprit ny serie som tegner til at blive endnu en serie man kan vente sig meget af. Serien har som hovedperson Sam Berger fra Stockholms politi. Handlingen: Ellen Savinger er kun  15 år, og hun har været forsvundet i tre uger. Sam Berger frygter, at hun er offer for en seriemorder, men hans kolleger ved Stockholms Politi vil ikke lytte: intet lig, ingen forbrydelse. Der går for alvor gang i sagen da Sam kommer i kontakt med den mystiske Nathalie Fredén. Hun viser sig at have en uventet indsigt i sagen. En spændende historie med uhyggelige forgreninger til Sam Bergers eget liv toner frem i mørket, og pludselig er det jægeren der bliver den jagede. Og i Skyggezonen venter en sandhed, som alt for mange har interesse forbliver i  skjulte. SKYGGEZONE er første bind som bliver fulgt op af Indland ifølge Modtryk. Det er en kriminalroman fyldt med fælder og hemmelige rum, og gang på gang overraskes læseren i dette forrygende første bind. Finn Hansen giver den de varmeste anbefalinger.
 

TOVE ALSTERDAL: LAD MIG TAGE DIN HÅND. Oversat af ? efter LÅT MIG TA DIN HAND.  Lad mig Tage Din hånd- blev helt fortjent hædret som ”Årets Bedste Svenske Krimi ”i 2014. En kold forårsnat styrter Charlie Eriksson ned fra en altan på 10. sal i Jakobsberg, en forstad til Stockholm. Hele hendes liv har været et kaos af stoffer, kortvarige forhold og uopfyldte drømme. Politiet afskriver hurtigt hendes død som et tragisk selvmord. Charlies søster, Helene, der arkitekt og lever et stilfærdigt liv med mand og sine børn. Hun har for længst gjort op med sin fortid: om en mor der forlod dem, en far der blev alkoholiseret, og en søster der ikke kunne skelne mellem virkelighed og fantasi. Men da Helene finder ud af, at Charlie var i Buenos Aires kort tid før sin død, bliver hun meget nysgerrig.  I sin jagt på sandheden konfronteres Helene med en brutal del af Sydamerikas historie og kommer farligt tæt på skæbne­svangre hemmeligheder. Sporene leder tilbage til 1970’erne, hvor deres mor forelskede sig i en argentinsk flygtning og forsvandt. På nogen steder kan fortællingen godt være lidt langt i spyttet – Men hold ud – for hen ad vejen gør beretningen sig nemlig fortjent som der står øverst  ”Årets Bedste Svenske Krimi ”i 2014.

Finn Hansen.

THOMAS CLEMEN: JEG ER SIF. 349 Sider. Kr. 299,95
Efter to stand alone bøger med titlerne: Langs Smertegrænsen og Berlin 404 starter Thomas Clemen en spritny serie. Den har som hovedperson Sif Magnisdóttir.
Hun blev for fire år siden voldtaget og næsten dræbt i en gyde på Christianshavn. Siden har hun levet med invaliderende psykiske eftervirkninger og ikke mindst med frygten for den dag, hvor hendes overfaldsmand – den beregnende iskolde psykopat Johan Pressler – vil blive lukket ud i samfundet igen. Kort efter det er sket, eksploderer en bandekrig i Københavns gader, dirigeret af Johan Pressler bag kulissen. Og da den traumatiserede asatro krigsveteran Thor Eriksen bliver manipuleret af sted for at udrydde problemet Magnisdóttir. Snart opdager Sif, at hun er en brik i et større og blodigt spil. Men Sif har en hemmelighed en farlig en af slagsen. Hendes tid som offer er nemlig forbi. Sif er en spændende hovedperson det samme er Thor. Men lad været skrevet med det samme, at det absolut ikke er en fortælling for folk med sarte nerver. Anbefales varmt.
Finn Hansen.

THOMAS CLEMEN: BERLIN 404 Thomas Clemen. 398 Sider. Kr. 299,95.
En Thriller der er skrevet af en forfatter der er vokset op i Jordan, Australien og Danmark. Han er leder af en IT virksomhed og anmelder  rost for sin første bog Smertegrænsen.
I Berlin 404 befinder vi os i en strid mellem DDR og Vesttyskland.  I Berlin er to tog kollideret i et ingenmandsland under muren.
Da forfatteren er IT ekspert foregår alt i en , for mig, fremmed verden.
Personerne er mystiske plejebrødre med hjernelidelser. Der er spionage mellem øst og vest. Hovedpersonen der også er IT ekspert bliver sendt ind i ingenmandsland for at opklare mysteriet med de to tog.  Hans mystiske familie og andre er lige i hælene på ham. Det hele foregår via computere og eyephones.
Jeg har nu læst 175 af 398 sider. Der er intet der fanger mig, jeg forstår ikke hvad det handler om. ER du IT nørd er det måske noget for dig.
Jeg kan ikke anbefale  denne thriller.


 Hanne Pedersen

ARNE DAHL: TO MAND FREM FOR EN ENKE. Oversat af Anders Johansen efter SISTA PARET UT. 2014. 535 sider. Kr. 299,95 Ovennævnte titel er fjerde bind i svenske Arne Dahls ”Selskabsleg-Spændingsserie” Dahls såkaldte Opcop-serie, og problemmerne tårner sig op for Paul Hjelm og hans kolleger. De har selv mærket på egen krop, at stemningen i Europa er blevet hårdere og hårdere. Mafiaen har vokset sig større og større indenfor de seneste år. Narkotikamarkedet er blevet mere avanceret og kompliceret,og mere voldelige metoder er blevet en dagligdags begivenhed. Udviklingen kræver at og Paul Hjelm og hans team hele tiden er oppe på dupperne. Men så ud af det blå og fuldstændigt uventet dukker en stærkere konkurrent til mafien op fra højre og det er nu fuldstændig uvist, hvem der bliver de sidste “To Mand Frem For En Enke”.  Samtidig udsættes det lille svenske biotekselskab Bionovia AB for en avanceret industrispionage. Spionagens spor fører direkte hele vejen til Kina og til en omfattende internetaflytning. Det konstateres at de udsatte virksomheder alle arbejder på genetisk forskningsområde? I en hård og brutal verden hvor magt og spillereglerne konstant bliver indsnævret. Så måske er der bare en ting tilbage at manipulere: menneskets egen DNA.  I nu fire spændende og interssante bøger har Opcop Group sloges mod overmagten. Nogle medlemmer er blevet ofre i kampen, andre er arret på sjælen for resten livet. I Stockholm holder Kerstin Holm og Sarah Sven Hagen stadig skansen: i Haag ligger ansvaret hos Paul Hjelm og Jorge Chavez. Andre medlemmer farter rundt i forskellige missioner i verden. Der er action, spænding, mystik og dramatiske hændelser som også var den metode som den gamle afdøde mester Robert Ludlum mestrede. De fire bøger er endnu et af milepælene i kriminallitteraturen signeret af den svenske Ludlum alias Arne Dahl.
 Finn Hansen.

KJELL OLA DAHL: SØSTEREN. Oversat af Ilse M. Haugaard efter SØSTEREN. 2018. 367 sider. Kr.
Kjell Ola Dahl borger for hver gang han er aktuel med en ny krimi for en medrivende og original fortælling. Søsteren – er et godt eksempel på postulatet. Vi er i selskab med Frank Frølich. Han har droppet sit job i politiet op og er begyndt som privatefterforsker.
På vej hjem fra en banal rutineopgave for et forsikringsselskab møder han den farverige sild Matilde og forelsker sig hovedkulds i pigen. Mødet bliver også startskuddet til en række mærkelige hændelser, hvor Frølich først bliver involveret i en personeftersøgning, der skal hjælpe en asylansøger (og Matilde), men som i virkeligheden dækker over noget mere skummelt og farligere.
Han bliver direkte involveret i en bogstavligt brandvarm storpolitisk affære om passagerfærgen Sea Breeze. Fartøjet der for år tilbage under meget mystiske omstændigheder gik i brand og krævede flere end 150 dødsofre. Og pludseligt befinder Frølich sig ubehageligt centralt i det norske politis efterforskning af drabet på en forfatter, der skrev kontroversielt om både asylpolitik og Færgen. Det skinner klart igennem hvor Dahl har fået sin inspiration fra. Men det gør ikke den fiktive historie mindre interessat, tværtom. Den er både spændende og interessant.
Søsteren-er også en krimi/thriller om desperate handlinger, og om hvordan magtinstansernes gøren og laden i et samfund kan have indvirkning på det enkelte menneskes skæbne. 6 Diamanter.


Finn Hansen.

KJELL OLA DAHL: KUREREN. Oversat af Ilse M. Haugaard efter KUREREN. 2015. 352 Sider. Kr.
Norske Kjell Ola Dahl er mest kendt for sine 7 kriminalromaner. Men nu har han skiftet genre og har skrevet en en krigskriminalroman. Det var ikke noget dårligt valg. For Kureren blev kåret som den bedste norske krimi 2015. Og det er helt og aldeles fortjent.
Bogens hovedperson den er den jødiske kurer Ester Lemkov. Selv om hun bliver forrådt når hun i sidste øjeblik i 1942 at undslippe i stedet for at blive arresteret af Gestapo. I al hast når akkurat lige at flygte til Sverige og redder dermed livet. I den svenske hovedstad træffer hun på modstandshelten Gerhard Falkum. Han har i hu og hast flygtet fra tyskerne men har måtte efterlade sin lille datter i Oslo og er under mistanke for at have dræbt sin kone, Esters veninde. Deres gryende forhold får dog en brat afslutning, da Gerhard tilsyneladende omkommer i en brand.
Så springer vi til 1967. Her dukker Gerhard op i Oslo igen efter at have været erklæret død siden branden i 1943. Han ønsker at genoptage kontakten med datteren. Men hvorfor kommer han først nu og hvor har han opholdt sig? Og hvad er den egentlige grund til, at han vender tilbage?
Ester er i mellemtiden også flyttet tilbage til Oslo og lever nu et stille og roligt liv. Nu får hun imidlertid nye oplysninger om Gerhard. Oplysninger som gør, at hun må gribe tilbage i sin fortid og hente sine gamle kamperfaringer frem, som hun ikke har brugt siden krigen.

Ola Dahl har skrevet en medrivende, spændende, atmosfære fyldt krigskrimi som man ikke lige ryster af sig.
Finn Hansen

TORKILD DAMHAUG: EN FEMTE ÅRSTID. Oversat af Ilse M. Haugaard efter EN FEMTE ÅRSTID. 588 sider. Kr 299,95
Dette er nok Damhaugs mest helstøbte kriminalroman til dato. Her skriver forfatteren ikke kun en medrivende kriminalfortælling han leverer også en rigtig realistisk og troværdig gang samfundskritik.
Handlingen: Den starter i 1978 her omkommer en arbejder på en tagpapfabrik midt under VM-finalen mellem Argentina og Holland. Der forsøges med alle nidler at få smækket låget på, men fortielserne og løgnene og de andre svinestreger kommer op til overfladen knap fyrre år senere. Det sker hvor børn og børnebørn af de involverede trækkes ind i voldsomme og dramatiske begivenheder.
Ann, Victor, Helene, Nicolai. Fire unge, fire venner. De går ikke af vejen for at afprøve ting der går over grænser. En af de falige ting, de aldrig skulle have gjort, var at lukke en klassekammerat inde i kælderen på den nedlagte fabrik nede ved elven. Det var nemlig dér hvor der engang skete en grusom ulykke. Så forsvinder en af de unge kvinder fra kliken. Også….. Nej hertil og ikke længer.
En Femte Årstid – er en psykologisk thriller man ikke glemmer lige straks. læseren møder mennesker, der bliver drevet mod noget skæbnesvangert af ukendte kræfter, som de ikke forstår. Vi møder en far, der vil gøre alt for at finde sin datter, og vi møder nogle af ondskabens værste ansigter.
Til sidst er bare at sige anbefales varmt!
Finn Hansen.

THOMAS ENGER: VÅBENSKJOLD. Oversat Ilse M. Haugaard af efter VAPENSKJOLD. 2014. 376 Sider. Kr. 299,95 De første tre bøger i serien om kriminalreporteren Henning Juul: Skindød, Fantomsmerter og Blodrus beretter om Juuls jagt på sandheden på hvem der stod bag det gådefulde drab på hans søn. Serien er oprindeligt planlagt til at blive på seks bind, men nu forlyder det at det hele afsløres i det 5. bind. “Våbenskjold” – begynder med Daniel Schyman er på harejagt i sin skov i Sverige. Her bliver han ramt og dræbt af et skud. Det konstateres at grunden ikke skyldes et våde­skud. Hedda Hellberg er på vej til til Italien i tre uger for at komme til hægterne igen efter sin fars død. Hun dukker dog aldrig op på hotellet. Alle spor efter Hedda ender i lufthavnen i Oslo. Hun er forsvundet sporløst. Samtidig bliver Henning Juuls tidligere kone, Nora Klemetsen, som kendte Hedda fra ungdomsårene involveret i hendes sag. Hun tror nemlig ikke på, at Hedda frivilligt har forladt mand og børn. Gåden bliver ikke mindre af, at Heddas navn pludselig dukker op i forbindelse med drabet på Daniel Schyman. Henning Juuls vier stadig sit liv på at finde svaret på, hvem der satte ild til lejligheden, hvor hans og Noras lille søn omkom. På forunderligvis dukker sporene, Henning Juul følger, også op i den sag, Nora arbejder med. Pludselig befinder de sig begge på farlig grund midt i begivenheders centrum. Nogen er villig til at dræbe for at beskytte en hemmelighed. En hemmelighed, der trækker farlige og uhyggelige tråde tilbage til Den Anden Verdenskrig. Thomas Engers stædige jagt på sandheden om sønnens gådefulde mord fanger stadig læseren. Han er en fremragende konstruktør til at kreere troværdige plot i realistiske miljøer. Ja, vi får se om det hele sluttes i 5. eller måske først i den planlagte 6´er. Våbenskjold anbefales uanset hvad resultatet ender med.
 Finn Hansen.

JØRN LIER HORST OG THOMAS ENGER. NULPUNKT Oversat af efter NULLPUNKT. 2018 391 Sider. 299,95 Kr.
Nulpunkt er første bind af to af Norges bedste forfattere. Jørn Lier Horst og Thomas Enger har nemlig slået sig sammen og skriver en ny serie og den er gået rent ind hos læsere. Temaet er nemlig: ”Berømmelsens pris er døden”
Sagen sættes i gang med sportsstjernen Sonja Nordstrøm ikke dukker ikke op, til lanceringen af sin sprit nye selvbiografi “Evig Etter” på morgen-tv. Den unge journalist Emma Ramm tager hjem til Nordstrøm for at se, om der skulle gemmer sig en god historie i udeblivelsen. Men opdager i stedet, at bag den ulåste hoveddør finder Emma spor på at en kamp har udspillet sig, men der ingen Sonja Nordstrøm. Til gengæld er der klistret et startnummer fast på hendes tv med teksten ”Nummer 1”.
Politikommissær Alexander Blix er sammen med Ramm hovedperson-erne i den nye serie. Førstnævnte der får ansvaret for efter-forskningen af Nordstrøms forsvinding. Flere spor efter hende dukker op forskellige steder, og det hele virker som en nøje planlagt og uhyggelig plan. En morder med sans for dramatik er tilsyneladende på spil. Og snart begynder nedtællingen mod nulpunkt efterhånden som flere kendisser må lade livet
NULPUNKT er som skrevet den første bog, Horst & Enger og den lover godt . Det er i hvert fald god og gedigent spændende underholdning til 5 diamanter.

Finn Hansen.

JØRN LIER HORST & THOMAS ENGER. RØGSLØR. Oversat af Rolf Stavnem efter RØYKTEPPE. 323 Sider. 299.95 Kr. Det andet bind fra de to norske forfattere Horst & Enger alias Jørn Lier og Thomas, starter bogstaveligt med et brag! Det er Nytårsaften og der er samlet tusindvis af festglade mennesker på Rådhuspladsen i Oslo. Men på klokkeslaget 12, sætter en bombe-eksplosion en stopper for festlighederne.
Journalist Emma Ramm burde have befundet sig et helt andet sted, og hun ved endnu ikke, at hendes tilstedeværelse på Rådhuspladsen kommer til at koste hende dyrt. Hun er snart i fuld gang med at hjælpe politikommissær Alexander Blix, der er sprunget i det iskolde havnebassin for at redde en hårdt såret kvinde op af vandet.
Kvindens navn er velkendt for Blix: Ruth-Kristine Smeplass er mor til
den to år gamle Patricia, der blev kidnappet for ti år siden, og som aldrig er blevet fundet. Nu får sagen ny aktualitet for både Alexander Blix og Emma Ramm. På hver deres måde forsøger de at finde vej gennem det røgslør, der er lagt ud for at skjule sandheden om Patricia. Og det er ikke det eneste røgslør forfatterne lægger ud, næh, gang på gang tager historien en ny drejning.
Flot efterfølger. Indfrier til fulde forventninger. Ingen tvivl om at Norge har fået et stærkt forfatterpar. 6 Diamanter.


Finn Hansen.

MORTEN HESSELDAL: MANDEN FRA LAVLANDET.  282 Sider. Kr. 299,95
Statsministeren Torben Balling bliver skudt. Hans ven Palle Bengtson befinder sig i lufthavnen
da meddelelsen kommer.
 Palles kone Julia fylder snart 50 og forbereder fest. Palle orker ikke at deltage og er nærmest i en midtvejskrise. Han vælger at stå af ræset og tager det først afgående fly. Han havner i Argentina. Undervejs får han en opringning fra en medarbejder i familiens konfektionsfabrik i Bangladesh, der er problemer, fabrikken er styrtet sammen og mange arbejdere har mistet livet.
Nu sidder Palle i Argentina og funderer over livet og dets hændelser. Han møder venlige og spændende mennesker. Han får rigtig mange gode oplevelser og får meddelt sin kone at han vil skilles.
 På TV kan han følge katastrofen i Bangladesh og se at han får skylden for de dårlige arbejdsvilkår arbejderne har haft. Palle er gift ind i et familiefirma som har rigtig mange penge og stor magt. Der har han været kommunikationsdirektør.
Kapitlerne i bogen veksler på en spændende måde mellem Palles barndom, ungdom og voksenliv.
Man følger et venskab mellem fire personer. Det er Palle, Torben, Sigvard og Tilde. De har alle været enebørn , de har gået i skole sammen, de har været unge sammen, men ikke læst til det samme. De har i ungdommen talt om et bankrøveri, men ikke alle har holdt ved. De skulle skaffe penge til et sejlskib så de kunne komme ud på de store verdenshave. Bankrøveriet blev begået, nogen kom af sted  på sejltur , en blev gravid og  hashryger. Men hvem begik bankrøveriet.
 Palle passede sine studier og fik et godt job i reklameverdenen hvor alt var muligt, han skabte også en statsminister. Blev så gift ind i den rige familie og det skulle han nok have afholdt sig fra.
Ind imellem møder de venner hinanden.
Palle rejser rundt i Argentina, får nogen fantastiske naturoplevelser og møder en spændende kvinde. Kreditkortene er ikke lukket endnu, men politiet vel gerne tale med ham.
Ved bogens slutning er der kommet svar og forklaring på det meste. Resten kan man selv bygge videre på.
Det er den bedste bog jeg længe har læst, den får det højeste antal stjerner.
Morten Hesseldahl har skrevet flere spændingsromaner. Det er den første jeg har læst, men bestemt ikke den sidste.
Hanne Pedersen.

KEIGO HIGASHINO: EN MIDSOMMERLIGNING. Oversat af Mette Holm efter MANATSU NO HOUTEISHIKI. 2011. 406 Sider.299,95 Kr.
Den kryptiske titel på oversættelsen af den japanske forfatter siger videre:
”IKKE ALLE GÅDER KAN LØSES AF VIDENSKABEN”Det nye mysterium starter med at liget af en mand findes på klipperne ved kysten tæt på den fallerede turistby Hari-ga-Ura.
Tilfældet vil, at vores gamle ven og hovedperson professor Yukawa er inkvarteret på samme pensionat, som den afdøde boede på. Og tilfældet vil, at drabsefterforsker Kusanagi involveres i dødsfaldet, for spørgsmålet er at manden måske allerede var død, da han ramte klipperne.
Kusanagi og Yukawa indleder hver sin efterforskning af sagen, der er mere kompleks, at den måske er umulig at opklare. Men Yukawa er alligevel overbevist om, at der findes svar på alle spørgsmål.
En Midsommerligning foregår ved kysten kun få timers togrejse fra Tokyo. Keigo Higashino skriver sine mordgåder, der kun kan løses med logikkens og videnskabens hjælp. Han fik som bekendt sit gennembrud med bestselleren Den Hengivne Hr. X, som fulgtes op Den Ophøjede Morder – ikke noget at sige til at han er en af Japans mest populære forfattere. Han skriver så det er en fryd at læse om disse fremmede miljøer og anderledes morgåder. 6. diamanter.

Finn Hansen.

KEIGO HIGASHIMO: DEN HENGIVNE HR. X. Oversat af Jonas Steno Olsen & Mette Holm efter YOGISHA X NO KENSHIN. 2005. 308 Sider. Kr. 299.95.
Dette værk er noget så sjældent som en japask kriminalroman skrevet af en Ørigets mest berømte forfattere. Og det er et spændende og anderledes emne og motiv. For det er kampen om hvem der har den skarpeste hjerne. Er det professoren i fysik eller professoren i matematik? Og hvordan i alverden får man dette med ind i en kriminalroman.
Hele sagen starter med den enlige, plagede mor Yasuko i selvforsvar dræber sin voldelige eksmand. Hun lever i et af Tokyos utallige lejlighedskomplekser. Efter drabet tilbyder hendes gådefulde nabo, en stille matematiklærer ved navn Ishigami, at fabrikere et alibi til hende. I desperation og uden at kunne overskue konsekvenserne accepterer Yasuko naboens tilbud. Da politiet ikke kan finde huller i Yasukos alibi, konsulterer politiet den geniale fysiker professor Yukawa, hvis blændende intuition før har hjulpet politiet med at opklare komplicerede sager. Det fører læseren som vidne til en sofistikeret hjernekamp mellem fysikeren og matematik­ereren. Kan Yukawas egen matematiske intelligens hamle op med Ishigamis glasklare logik? Og hvor langt vil den hengivne matematiklærer gå for at beskytte Yasuko? Det er som skrevet spændende, medrivende, med et elegant plot og en overraskende løsning.
DEN HENGIVNE HR. X – er alle pengene værd. Det er en intelligent og overraskende kriminalroman, som foregår i et moderne Japan, der stadig præget af ældgamle begreber som ære og hengivenhed.
Finn Hansen.

JØRN LIER HORST: KATHARINA-KODEN. Oversat af Rolf Stavnem efter KATHARINAKODEN. 379 Sider. Kr.
Modtryk har nu overtaget Jørn Lier Horst´s forfatterskab efter at Forlaget Punktum desværre måtte stoppe. Foruden at have fået Punktums restlager starter Modtryk den nye serie . DVS. nye og nye for det er stadig Wistling der er hovedpersonen. Nu leder han bare en Cold Cases gruppe. KatharinaKoden er første bind.
For det er en fireogtyve år siden gammel forsvindingssag der bliver den første. Katharina Haugen forsvandt, og sagen er stadig uopklaret. Drabschef William Wisting har dog aldrig opgivet at finde gådens løsning. Han har et fast ritual. Hvert år på dagen for hendes forsvinding finder han sagsmapperne frem og gennemgår dem endnu en gang. Og samme dag aflægger han Katharinas mand, Martin, et besøg. Men i år er noget anderledes: Martin er nemlig væk.
En anden politikommissær, Adrian Stiller, arbejder med gamle, uopklarede sager, og han har fundet en forbindelse mellem Katharina-sagen plus en anden gammel forsvindingssag. Det er ikke let for den erfarne Wisting at arbejde sammen med Stiller, ikke mindst da han opdager, at Stiller vil bruge Wistings datter til at lokke gerningsmanden frem i lyset.
Katharina-koden er både spændende og meget realistisk og velskrevet. Vi seer frem til den næste Cold Case fra Eks-strømeren og kriminalforfattren Jørn Lier Horst.
Finn Hansen.

JØRN LIER HORST: DET INDERSTE RUM. Oversat af Rolf Stavnem efter DET INNERSTE RUMMET. 351 Sider. 299,95 Kr
Det Inderste Rum er eksstrømeren Jørn Lier Horst bind 2 i hans Cold Cases Serie. Det er atter også et gensyn med Wisting og hans datter Line. Den nye sag starter med at den tidligere minister Bernhard Clausen dør af et hjertetilfælde. Dødsfaldet resulterer i at William Wisting bliver hasteindkaldt til et hemmeligt møde på rigsadvokatens kontor. Man har nemlig i Clausens hytte er der gjort et fund, der er giver et helt andet uforeneligt med billedet af ham som en dygtig og hæderlig politiker, og sagen må opklares hurtigt og lukkes. Begge dele inden at pressen og offentligheden får nys om, hvad det drejer sig om. Wisting sammensætter sin egen hemmelig efterforskningsgruppe. Den består af få, udvalgte politifolk – og af datteren Line, der er journalist. Sporene fører igennem flere uløste kriminalsager og krydser den afdøde politikers fortid, og tilfældighederne vil, at politikommissær Adrian Stiller og hans cold case-gruppe også begynder at efterforske en af sagerne. Modvilligt indser Wisting, at han har brug for Stillers hjælp til at afsløre Bernhard Clausens inderste hemmeligheder. Som skrevet er Det Inderste Rum den anden bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet. Den første er Katharina-koden. Og var man begejstret for den, så er det bombesikkert at man ikke bliver snydt med den nye. 6 Diamanter.

Finn Hansen

JØRN LIER HORST & THOMAS ENGER: NULPUNKT. Oversat af Rolf Stavnem efter NULLPUNKT. 392 Sider. Kr. Nu har de to kendte og populære norske forfattere Lier Horst og Enger slået sig sammen og har startet en hel ny serie. De præsenterer samtidig et nyt opdager duo nemlig kendis bloggeren Emma Ram og politikommissær Alexander Blix.
Den første sag starter med at den forhenværende sportsstjerne Sonja Nordstrøm aldrig dukker op i TV-studie er en, hvor hun skulle have promovere sin nye selvbiografi “Evig Etter”. Den unge kendis-blogger Emma Ramm har på fornemmelsen, at der gemmer sig en god historie bag sportsstjernens udeblivelse. Derfor opsøger hun Nordstrøm hjemme, for at blive klogere på stjernens overraskende fravær. Da Emma åbner Nordstrøms ulåste fordør, finder hun bare en tom lejlighed hvor der er tydelige tegn på at der har foregået en voldelig kamp. I stuen er tallet 1 blevet klistret fast på tv’et.
Politikommissær Alexander Blix der er ansvarlig for efterforskningen. Finder hurtigt ud af at sagen er fuldt af mange vildledende spor. Der er noget der tyder på, at morderen har en bizard sans for drama og men også en nøje udtænkt plan.
De to forfattere præsenterer på fornemmestevis at de sammen kan skrive en spændende og medrivende krimi. Det er “Nulpunkt” et flot eksempel på. Vi glæder os til opus 2.
Finn Hansen.
SE OGSÅ SAMME ANMELDELSE UNDER THOMAS ENGER

PHILIP KERR: JANUARVINDUET. Oversat af Ole Steen Hansen efter JANUARY WINDOW. 2015. 345 sider. Kr. 299,95.
– Philip Kerr, halløjsa, langt om længe er tiende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie med Bernie Gunther at finde i bogladen, ak ak, skudt forbi Old Chap, et rent selvmål. Kerr har i den grad taget et mega spring fra Der Vaterland, Hitlers Berlin 1943 til Englands London, januar 2014.
– Alle ved at fodbold er et spørgsmål om “liv og død på den pæne måde”,  men denne gang er det mord. Hovedpersonen Scott Manson er træner for London City F.C., afholdt af spillere, fans og sidst men ikke mindst, klubbens ledelse, alt er fryd og gammen, også i privatlivet. Hans forhold til politiet, der dømte ham for en voldtægt, han ikke havde begået og fængslet ham, er langt fra perfekt. Klubbens cheftræner, Joâo Zarco, en yderst højtråbende portugiser, der kan og ved alt om fodbold, en mand med stærke meninger, mange gange gjorde hans lidenskab for fodboldspillet folk vrede, men fjender, der kunne slå ham ihjel, og dog. Under en kamp forsvinder Zarco som dug for solen, for så senere at blive fundet død inde på station. Fanden er løs, især for klubbens ejer, Viktor Sokolnikov, en ukrainsk mangemillionær, der vil holde politi og pressen så langt væk for sine forretninger og sit privatliv  Så han giver Scott et tilbud, denne ikke kan sige nej til. Såfremt Scott kan finde morderen, kan han overtage Zarcos trænerjob.
-Inden længe befinder Scott sig i en hvepserede af korruption og trusler i Fifas, undskyld Premier Leacues korrupte verden. Persongalleriet er mega stort, grimt som fanden men spændende og til tider morsomt, og lige for god orden. Træner Scott begår sig ganske godt som detektiv, så er du til Engelsk fodbold, så er JANUARVINDUET lige sagen. man bliver sgu godt underholdt hele vejen, også i tredje halvleg.
Tak. Per Norman Block

DAVID LAGERCRANTZ: DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL. Oversat af Agnete Dorp Sternfelt efter DET SOM INTE DÖDAR OSS. 2015. 470 sider. Kr. 299,95. Som ventet er meningerne blandet da David Lagercrantz vover atøre Millennium serien videre. Mange anmeldeere kalder det gravrøveri. Men kære kollegaer det er da meget almindelig at andre forfattere tager over når en forfatter er gået bort. Bare tænkhvormange der har skrevet videre med Sherlock Holmes, Hercule Poirot og James Bond bare for nævne nogle. Så nok om det. Lad os i stedet berette om handlingen…
Bladet har fået nye ejere. Tiderne er hårde for små blade som Millennium. Onde tunger hævder endda, at nu er tiden løbet fra Mikael Blomkvist, og selv overvejer at finde et andet arbejde. Lisbeth Salander derimod er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hacker­angreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Og dette ligner hende absolut ikke.  En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, Blomkvist op. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie. Balder har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt, nemlig Lisbeth. Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har så hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden. Blomkvists og Salanders veje krydses. Endnu en gang. David Lagercrantz fører på fornemvis Millennium videre. Han har helt og aldeles levet sig godt ind i Stieg Larssons Millennium- Universet. Han har både kreeret en spændende historie og et fremragende plot. Især en af personerne den autistiske dreng August Balder er et scoop. Mødet mellem Lisbeth og Mikael går ej heller stille af. Lagercrantz har til sidst ladet ”en kattelem stå åbent til et bind 5”. Der kan få Lisbeth endnu mere på banen og tage et drapeligt opgør med …. Nej, selvfølgelig skal det ikke afsløres. Men nyd Det Der Ikke Sår Os Ihjel og døm selv.
Finn Hansen.

JENS LAPIDUS: VIP-RUMMET. Oversat af Iben Mondrup og Niels Lyngsø efter VIP-RUMMET. 2014. 431 sider. Kr. 299,95 – Jens Lapidus, f. 1974 i Stockholm. Advokat. Gift med adelige Hedda Stjernstedt, et barn. 2008 Sveriges bedst klædte mandsperson. Sv. debut 2006, Dk. 2008.  “Denne svenske forfatter og top-advokat. Meget af en laps og endnu mere en Dandy, ifølge Bo Tao Michaelis, (Politiken 07-06-13), har med Stockholm Noir-Trilogi  “Cash”, 2008, “Aldrig Fucke op” 2009 & “Livet de Luxe” 2012, skabt sig et navn som en svensk James Ellroy agtig storbyskribent” osv. Uden for serien “Bandekrig 145”, 2010, og “Mor Prøvede” 2013, 12 fortællinger og så nu Vip-Rummet. Najdan “Teddy” Maksumic, kaldet Teddy, er efter otte år på vand og brød på vej ud i friheden. Han er fast besluttet på at forlade et liv i kriminalitet, men har et problem, han har ikke en krone på lommen, bob, bob, bob og bob. Beskæftigelses-udvalget service er en vittighed, og så er han endda tvungen til at bo hos sin søster, ak, ak, ikke godt for nogen af dem. Bedre bliver det ikke, da en gammel kending, kaldet Marlboro manden, ønsker en gæld afviklet inden for en uge, jo da, betalt af Teddy, uha da da da. Tedddy er i den grad på røven. Men når nøden er størst , er hjælpen måske nærmest. Teddy bliver kontaktet af et anerkendt advokatkontor. De har et tilbud, Teddy ikke kan sige nej til, gældsanering er noget Teddy kan bruge, men hvorfra kender advokatkontoret til hans gæld, og hvad skal han gøre, og er det lovligt? han er jo lovlydig. Efter en kort betænkningstid, hopper Teddy på vognen og spillet kan begynde. Teddy får til opgave at spore en vis Philip Schale, der er kidnappet. Hans beskidte rige familie frygter tanken om at henvende sig til politiet. Teddy er dog ikke alene på sagen, Emelie Jansson, et spirende talent på advokatkontoret, og sammen begynder de at søge efter Philip. Emelie ønsker at gøre karriere, Teddy ønsker at blive gældfri. Hun er blevet valgt fordi hun er dygtig og hurtig, og Teddy? Chefen for advokatkontoret ved noget om Teddy og hans historie, som ingen andre synes at vide. Teddy og Emelie er et umage par, men arbejder effektivt sammen og det udspiller sig i en fart, kidnappernes tålmodighed løber ud som sandet i et timeglas.  Vip-Rummet er en yderst spændende historie om forræderi, skyld og perversion for fuld hammer. Jo da, Vip-Rummet anbefales varmt, og så er den første bog i en ny serie. Tak.
Per Norman Block.

IAN MCGUIRE: NORDHAVET. Oversat af Jakob Levinsen efter THE NORTH WATER. 2016 317 Sider. Kr. Et skib stævner ud med en morder ombord – selvom der er en drabsmand ombord, er det ikke en krimi i traditionel forstand. Men det skal absolut ikke skræmme nogen læsere til at undlade at læse denne fremragende roman.Vi skriver år1859. Hovedpersonen Patrick Sumner får hyre som skibslæge på en hvalfangerbåd med kurs mod polarcirklen. Sumner har et blakket ry fra Indien, hvor han i sin tid gjorde tjeneste i den britiske hær.
Men da skibet er langt oppe i det nådesløse hav nær ved det vestlige Grønland, bliver en skibsdreng fundet myrdet, og Sumner må tage affære. Han finder hurtigt ud af, at han er oppe imod en brutalitet, der er langt værre end den, han oplevede under belejringen af Delhi. Han er oppe imod Henry Drax: harpunér, morder, monster.
Det er en forrygende thriller i et originalt miljø og et uhyre realistisk miljø godt fortalt og man fornemmer bølgeskvulp og strabadserne i det barske liv på havet.

Der bliver 4 fortjente diamanter til Nordhavet.
Finn Hansen.

MICHAEL MORTIMER: FOSSILDRONINGEN. Oversat af Henriette Rostrup efter FOSSILDROTTNINGEN. 538 Sider. Kr. 299,95. Fossildroningen – Er det andet bind i Michael Mortimer alias de herre daniel Sjölin & Jerker Virdborgs actionfyldte thrillerserie om tre kvinder der er tæt forbunden med en skræmmende naturvidenskabelig hemmelighed. For i det Herrens År 1769 fandt Carl von Linnés elev Daniel Solander en besynderlig sten i New Zealand. Det var en fossilsten som udfordrede Linnés syn på naturen og derfor måtte skjules. Så går der næsten to hundrede og halvtreds år. Her havner en del af stenen i studenten Ida Nordlunds besiddelse, og snart er hun forfulgt af et hemmeligt netværk af forskere, der vil gøre alt for at få fat i den gådefulde sten med de mystiske kræfter den indeholder. Det lykkes Ida og hendes ven Lasse at flygte over hals og hoved til Rusland, hvor Idas mormor, Alma, befinder sig. Sammen skal de forsøge at finde de tre øvrige fossildele, inden forfølgerne får held med deres forehavende. Samtidig vil Ida have svar på det spørgsmål, som har præget hele hendes liv: Hvorfor forsvandt hendes mor for mange år siden? Andet bind følger på fornemvis op med hensyn til, spænding og action så vi seer op til det næste bind.
Finn Hansen.

NESBØ: BLOD PÅ SNEEN. Oversat af Allan Hilton Andersen efter BLOD PÅ SNØ. 2015. 158 Sider. Kr. 199,95
Jo Nesbø er som bekendt, mest kendt for sin 10 binds serie om Oslo strømeren Harry Hole. Nu har nordmanden valgt at prøve med en ny hovedperson, nemlig lejemorderen Olav.
Olav er som skrevet lejemorder. Og ensom af slagsen. Når man lever af at slå folk ihjel, er det naturligvis ikke let at komme tæt på andre mennesker. Men nu seer det ud til at Olav endelig har mødt sin drømmekvinde.
Desværre er der det problem. kvinden er hans chefs kone. Og han er blevet hyret til at slå hende ihjel.
Den anden vinkel som Nesbø præsentere er både spændende og interessant han forstår at sætte Olavs dilemma og hans følelser i fokus på en realistisk måde. Vi glæder os til allerede til Midnatssol hvor Nesbø præsenterer for endnu en ny hovedperson ved navn Jon Hansen.
Finn Hansen.

JO NESBØ: MIDNATSSOL. Oversat af Allan Hilton Andersen efter MERE BLOD. 2015. 226 Sider. Kr. 199,95
Nordmanden præsenterede sidste gang en ny hovedperson, lejemorderen Jon Hansen. Det skete i Blod På Sneen som der blev taget godt imod af både læsere og anmeldere. Nu følger bind to, Midnatssol.
Den begynder med at en mand stiger af bussen i den solbeskinnede sommernat. Han hedder Jon Hansen, men kalder sig naturligvis noget andet. Han er på hastig flugt fra mafiaen i Oslo. Hans job er at skyde folk, men det er lige netop det, han ikke kan mere. Hans chef, Fiskeren, er derfor ikke tilfreds. Men pistolen i hans jakkelomme slår mod hans hofte, da han begynder at bevæge sig hen mod en klynge huse. Til alle sider ligger det nordnorske landskab barsk og stille. Så en ulåst kirke bliver hans natlogi. Han er dårligt faldet helt i søvn da han  bliver vækket af en dreng. Via ham møder og møder hans smukke mor. Herfra udvikler historien sig spændende, overraskende og medrivende.
Midnatssol – den altid svære 2´er som foregår i det allernordligste Norge i slutningen af 1970’erne lver fuldt op til forventninger og mere til. Det er en thriller, som både er en smuk kærlighedshistorie og en fortælling om en stærk tro. Jo Nesbø kan roligt skrive videre på den serie.
Finn Hansen.

JO NESBØ: MACBETH. Oversat af Allan Hilton Andersen efter MACBETH. 2018. 506 Sider. 299,95 Kr.
Med Macbeth præsenterer nordmanden en spritny krimi. “Macbeth” er nemlig Nesbøs originale nyfortolkning af William Shakespeares verdensberømte drama.
Læseren følger Macbeth, som er en af politiets dygtigste og mest anerkendte betjente. Han er kendt for sin kompromisløse handlekraft og har en stor indsigt i den kriminelle underverden. Men under den ambitiøse overflade har Macbeth sine helt egne problemer at slås med. En dyster fortid og et korrumperet sind stærkt præget af hallucinationer og paranoia. Disse begreber æder sig langsomt ind på Macbeths kamp for at opnå mere magt.
Lighederne mellem Macbeth og Harry Hole er slående. For i starten er de begge de herre helte men ender med at blive fordærvede. De vil have det hele for sig selv og går efter magten.
Med Macbeth har Nesbø, ikke bare skrevet en intens og psykologisk thriller der går helt ind under huden, han beskriver også på fremragende vis også de dystre og dunkle afkroge af menneskets sind. Macbeth er en interessant beretning om forbrydelser i en mørk og korrupt storby Anno 1970´erne. Kort sagt og skrevet endnu et mesterværk fra Jo Nesbø. 6 diamanter!

Finn Hansen

JO NESBØ. KNIV oversat af Allan Hilton Andersen efter KNIV. 502 Sider. Kr. 299,95
Siden år 2000 har Jo Nesbø og Harry Hole underholdt læsere over hele verden. Nu haer næsten 20 år efter er han aktuel med sin 12. Hole Kriminalroman.
I Jo Nesbøs nye roman Kniv – møder vi en Harry Hole, der er slået tilbage til start. Rakel har smidt ham på porten, og han han bor nu igen i Sofies Gate. Alkoholen har atter holdt Hole ved selskab i hans liv, men da han vågner en morgen med de værste gang tømmermænd og blod på hænderne, har han ingen anelse om,, at hans livs største personlige helvede først lige er begyndt.
Jagten på en gammel fjende sætter ind, og Harry må samle alle sine sidste kræfter for at bekæmpe ikke bare de ydre, men også de indre dæmoner.
Den 12. krimi om Harry Hole er atter et smukt eksempel på Jo Nesbø i topform. KNIV er (som skrevet) en knivskarp, smertelig og medrivende spændende og velskrevet historie fra nordmanden. Godt gået!
6 Diamanter.


Finn Hansen.

JO NESBØ: TØRST. Oversat Allan Hilton Andersen af efter TØRST. 523 Sider. 299,- Kr.
Samtidig med at man på det hvide lærred opleve Snemanden var undertegnede også i gang med Tørst- altså Jo Nesbø´s 11. Harry Hole krimi. Der starter med at en kvinde bliver fundet myrdet i sin lejlighed. Drabet sker efter at hun har været på Tinder-date. Hendes krop er udtømt for blod, og politiet finder nogle underlige bidemærker på kvindens hals. Både medierne og politiets ledelse er fremme i skoen og presser hårdt på for at få en hurtig opklaring af den bestialske sag. Politiet ved, at der kun er én mand, der kan løse den uhyggelige opgave, nemlig Harry Hole. Harry Hole, der nu er faldet til ro og underviser på Politiskolen. I de seneste tre år har han levet et fredsommeligt liv sammen med sin Rakel, og han har intet som helst ønske om at vende tilbage til det sted, der næsten tog alt fra ham. Men da endnu et mordoffer bliver fundet, går det op for Harry, at han må bide i det sure æble og sætte alt andet til side for endelig at få fanget den morder, det aldrig lykkedes ham at få bag lås og slå.. Hans jagtinstinkt er vakt.
Der er kun at tilføje at undertegnede hverken blev snyt af filmatiserien og ej heller bogen. Anbefaler hermed begge oplevelser.
Finn Hansen.

HÅKAN NESSER: EUGEN KALLMANNS ØJNE. Oversat af Jan Mølgaard efter EUGEN KALLMANNS ÖGON. 2017. 470 Sider. 299,95 Kr.  
Håkan Nesser har siden sin entre i krimigenren i 1998 har skrevet over 30 bøger hvor flere af dem er hædret med adskildlige priser. Nu udgiver Modtryk hans seneste bog fra 2016.
Vi er i året i år 1995. Her befinder  en række elever, lærere og en enkelt socialrådgiver sig på en skole i Norrland. Det er en sær tid, hvor fremmed-had og et mystisk dødsfald er på menuen. Og det får store konsekvenser.
“Eugen Kallmanns øjne” historien handler om Eugen Kallmann. Han er lige død, men der var ingen der kendte ham. Og ingen ved, om han døde en naturlig død eller om han havde været udsat for ondskab af groveste skuffe.
Et hagekors og trusler pryder desværre skolen, men da nogen opdager Kallmanns  gemte dagbøger i en skrivebordsskuffe, er tiden inde for at søge efter svar – og efter skyldige; Denne opgave påtager den nye lærer Leon sig.
“Eugen Kallmanns øjne” er både en gribende, sentimental og spændende krimi som der skrives. Og atter viser Nesser han er en fremragende plotmager og kan sit miljø og personregister til fingerspidserne.
Finn Hansen.

HÅKAN NESSER og PAULA POLANSKI: STRAF. Oversat af Jan Mølgaard  efter  STRAFF.  2014.  240 sider. Kr. 299,95.
– Da STRAFF udkom sidste år i Sverige, udkom den under navnet Paula Polanski og med et oversat af Håkan Nesser. Det blev dog ikke oplyst fra hvilket sprog bogen er oversat. Modtryk har valgt at udgive bogen under begge navne og har oplyst af Paula Polanski er et pseudonym for en tysk forfatter som har skrevet bogen med hjælp fra Håkan Nesser – den lader vi lige stå et øjeblik ……….. Da undertegnede ikke tror på Julemanden, tror jeg heller ikke på Modtryk, læs og du vil se.
– Hovedpersonen er forfatteren Max Schmeling, der deler navn med en forhenværende tysk mesterbokser, der modtaget et noget underligt brev fra en gammel skolekammerat, han ikke har i en menneskealder. Denne beder om hans hjælp til et personligt anliggende på en måde, han ikke kan sige nej til. Skolekammeraten og brevskriveren Tibor Schittkowski er døende af ALS. Det er ikke ligefrem lysten, der får Max til at sige ja, men han står i en meget gammel taknemmelighedsgæld til Tibor. Hvori denne opgave består er uklar, ihvertifald i starten. Men lidt efter lidt trækkes Max ind i en cocktail af begær, synd, skyld m.m., en historie hvor hans egen rolle bliver større og større og ikke til at forstå – og så er der jo den der Paula Polanski, der bliver Max`s skæbne –  Den havde jeg ikke set komme, så den tager vi en gang til – og så er der den der Paula Polanski, der bliver Max`s skæbne.
– Jo da, læs og fryd dig over Nesser, han har sgu gjort det igen. Nesser er en drillepind, der leger med ord, handling og personer. Her bliver man i den grad underholdt så hatten passer.
Finn Hansen

KRISTINA OHLSSON: SYGE SJÆLE. Oversat af Lilian Kingo efter SJUKA SJÄLAR. 2016. 334 Sider. Kr. 299,95
Kristina Ohlsson som har beriget os med  5 bøger med Fredrika Bergman og 2 bøger med Martin Benner skifter endnu en gang. Men denne gang tager hun springet til en helt anden genrer nemlig gyseren. Og det er ikke nogen dårlig ide. Hun har skrevet en som får tankerne hen på Dean Koontz og Stephen King. Alt hvad man har af hår på hovedet, nakken og armene rejser sig. Kort sagt, Syge Sjæle – er Fandneme uhyggelig!
Handlingen: Kort før han skal op til sin studentereksamen, forsvinder Lukas. Og han er sporløs forsvundet. Først tre uger senere bliver han fundet, bevidstløs og med voldsomme skader. Ingen ved, hvad der er sket med Lukas, og slet ikke ham selv har nogen anelse. Tidligere er to andre fra byen også forsvundet, men Lukas er den eneste heldige, der er kommet tilbage.
Så går der ti år, og vender Lukas tilbage til sit barndomshjem.  Han er stadig plaget af uvisheden om, hvem det var, der ødelagde hans liv.
På den anden side af gaden bor en mand, der aldrig har accepteret sig med, at han ikke ved, hvad der skete med hans datter, da hun forsvandt. Han er, overvevidst om, at Lukas sidder inde med svaret.
Samtidig flytter Anna og David ind i byens gamle præstegård. Her agter de at begynde et nyt liv sammen. Men huset vækker en stærk uro hos Anna.  Nu kommer der for alvor gang i uhyggen. Hun finder et jernkors gravet ned i haven, og så forstår hun, at der er noget rivende galt.
Vi er nødt til at bruge kliceen
” At denne historie er ikke for sarte sjæle og folk med tilbøjelighed til angst”. En rigtig gyser til juledagene.
Finn Hansen.

KRISTINA OHLSSON: DAVIDSTJERNER. Oversat af Lilian Kingo efter DAVIDSSTJÄRNOR. 2013. 513 Sider. Kr. 299,95 Kristina Ohlsson har støt og roligt etableret sig i fint tråd med de danske læsere. Nu er svenskeren atter aktuel. Det sker med det femte bind, “Davidsstjerner” i serien om akademiker Fredrika Bergman og hendes kolleger i Alex Rechts efterforskningsgruppe. skrevet I “Davidsstjerner” drejer sagen om en død pædagog, som blev skudt på Salomonskolen i Stockholm for øjne af både børn og forældre. Sagen tager for alvor fart da der i kølvandet af mordet forsvinde to jødiske drenge kun få timer senere . Drengene var på vej til tennistræning. Hurtigt begynder der snart at tegne sig et uhyggeligt et mønster. I “Davidsstjerner” står Fredrika Bergman og Alex Rechts pludselig over for en af de sværeste efterforskninger, de nogensinde har været involveret i. De står over for en morder som er skrubeløs samtidig med, at han er uhyrer effektiv. Politifolkene må sande at det er ikke nogen god kombination. Kristina Ohlsson skriver hårdt og kontant. Hun forstår at skabe et persongalleri af mere eller mindre suspekte personager. Plot og løsning er realistisk. Til sidst kan fortælles at Kristina Ohlsson holder en lille pause fra Fredrika og Alex Recht. Hun har skrevet to hårdkogte bøger med advokaten Martin Brenner i hovedrollen titlen er Lotus Blues og i 2015 følger Mios Blues. Anbefales varmt.
Finn Hansen.

MIKAEL MORTIMER: JOMFRUSTENEN. Oversat af Henriette Rostrup efter JUNGFRUSTENEN. 2013. 505. Sider. kr. 299,95 Mikael Mortimer er et pseudonym for de to svenske forfattere Daniel Sjölin og Jerker Virdborg. Årstallet det hele starter er 1769. Lærlingen Daniel Solander har fundet en sten med særlige karakteristika. “Jomfrustenen” er i fire stykker og alle stykker udfodrer dens ejers opfattelse af naturen. Stenen bliver gemt væk i håb om, at den ikke kommer til at udgøre skade. Den studerende hovedperson er Ida Nordlund bosat i Stockholm. Ida har haft en mildest talt særpræget opvækst i Jämtland langt fra hovedstaden. Hun har aldrig kendt sine egne forældre, men naboen Lasse har stået som en faderfigur for hende. Det er netop også Lasse der også kommer til at spille en vigtig rolle i denne historie. Ida er vokset op hos sin mormor og morfar, men hendes biologiske mor er ikke død, bare sporløst forsvundet. Mormoren er også forsker. Ida har ikke den fjerneste anelse om hvad det er der optager mormoren så meget. Dvs. indtil dagen for Nobel-prisafviklingen. Her får Ida et opkald fra mormoren der beder hende om at gøre hende en tjeneste. Hun skal modtage og gemme et skrin for prismodtageren i fysik, Anatolij Lobov. Under prisfesten bliver han brutalt myrdet. Ida bliver eftersøgt for mordet. Hun må flygte over hals og hoved, og hun konstaterer hurtigt, at det ikke kun er politiet der jagter hende. Et hemmeligt netværk af forskere vil nemlig også benytte alle midler for at få fat i skrinet. Mikael Mortimer gør noget smart ved at bruge forskellige dokumentariske materialer fra internettet. Både billeder og Wikipedia dokumenter. Denne metode får historien til at virke som en realistisk dokumentarisk spændingsroman. Handlingen egentlige motiv er jagten på en gådefuld ”Jomfrusten” som skulle have magiske egenskaber. Historien går med alle sine forskellige virkemidler rent ind hos undertegnede anmelder. Det er hæsblæsende jagt der udspiller sig det iskolde Nordsverige og Finland. En Isnende kold thriller der bringer læseren ud på kanten af lænestolen. Derfor denne varme anbefaling. PS. Forfatternes planer er, at serien med Ida og Lasse skal blive en serie på 6. Det 2. bind Fossildrottningen udkom i Sverige maj 2014 og mon ikke den ligger på de danske boghandlerdiske i efteråret 2015?
Finn Hansen.

KRISTINA OHLSSON: LOTUS BLUES. Oversat af Lilian Kingo efter LOTUS BLUES. 383 sider. Kr. 299,95 Svenske Kristina Ohlsson har lige taget en pause for nye kriminalsager i Sverige med Fredrika Bergman. Ohlsson har nemlig overladt scenen til strafferetsadvokat Martin Brenner de nnæste to ”Blues” bøger. Hvor nærværende Lotus Blues er første bind. Den følges næste over af Mios Blues. Lotus Blues – starter den dag alt går ad helvede og i tilgift regner det. En desperat mand gør sin entre på strafferetsadvokat Martin Benners kontor. Han fortæller, at hans søster har brug for hjælp. Men søsteren er død. For før hun begik selvmord, tilstod hun nemlig fem mord. I aviserne blev hun kaldt for seriemorder og fik tilnavnet Sara Texas. Nu vil hendes bror rense hende – og samtidig finde hendes forsvundne søn, Mio, og han vil have Brenner til at klare skærene. Sagen virker totalt og aldeles håbløs. Martin Benner har stort set alt. Charme, penge, karriere, kvinder, og et lille barn. Men han har desværre også sine svagheder. Først og fremmest har han svært ved at sige nej til en udfordring. Og da han vælger at efterforske hvad der er op og ned i sagen om Sara Texas, bliver han forvandlet fra advokat til en brik i et spil med så høje indsatser, at Brenner risikerer at miste alt. Med Lotus Blues har Kristina Ohlsson kreeret en ny spændende hovedperson der nok skal tage læserne med storm. Det er i hvertfald en spændende ,nervepirrende og medrivende thriller. Og undertegnede glæder sig til det andet bind Mios Blues.
Finn Hansen.

SARA PABORN: EN HUSTRUS HÆVN. Oversat af Iben Mondrup efter BLYBRÖLLOP. 2017. 208 Sider. Kr. Trods det engelsk klingende navn er sara Paborn fra broderlandet Sverige. Hovedpersonen Irene Husvig er bibliotekar og stille lille mus som alt forlænge har accepteret at blive huet af sin gemal. Et rigtigt dumt svin som hun har været gift med i 39 år. Horst som svinet hedder er kabelmontør. Irene er kørt træt i gemalens brovtende facon og konstante spydigheder. Ved et tilfælde finder hun en kasse med blylodder i kælderen, og pludselig står alting klokkeklart for hende: Hun vil af med sin mand. Irene begynder med stor entusiasme og stor opfindsomhed sin rejse fra at være den lille grå mus til amatørkemiker med dødelig viden om toksiner.
EN HUSTRUS HÆVN – er en dramatisk historie om et ægteskab der er ved at gå i opløsning. Nemlig beretningen om en kvindes vej til frihed – og om en giftmorder der tager skeen i den anden hånd. Det hele er fortalt med en bitter sort humor.
En Hustrus Hævn får de varmeste anbefalinger med på vejen.
Finn Hansen.

AMBROSE PARRY: AL KØDETS GANG. Oversat af Lilian Kingo efter THE WAY OF ALL FLESH. 399 sider. 299,95 kr.
Bag navnet som er pseudonym gemmer sig et ægtepar. Den ene er en en ”god gammel kending”, nemlig Christopher Brookmyre og hans hustru Marisa Haetzman. Brookmyre fik tre bøger udgivet på forlaget Klim. Det er: Murphys Lov , De Blindes Land og I Nattens Mulm En Skønne Dag. Ægteparret har nu startet en serie der er en blanding mellem en historisk roman og en kriminalroman. Al Kødets Gang tager læseren med til Edinburgh Anno 1847. Det er en en delt by, en og en stinkende smeltedigel der på en gang er præget af vold, mord og fattigdom, rigdom samt lægevidenskabelige fremskridt.
I Edinburghs bydel Old Town, dør en række unge kvinder på samme mystiske og smertefulde måde. I byens finere kvarter New Town, begynder vores hovedperson Will Raven, han er medicinstuderende, i sin læreplads hos den anerkendte professor i fødselshjælp James Young Simpson. Raven får lov til flytte ind i sin mentors hjem, der er også samlingssted for kolleger og rammen om dristige medicinske eksperimenter, der særligt handler om anæstesi.
Det ligeledes er her Will Raven møder Sarah Fisher – mildest talt en noget atypisk tjenestepige, en dame der ikke ligger under for nogen, og som suger til sig af den viden, som hun møder i sin dagligdag. De to umage personerbryder sig ikke synderligt om hinanden, men de har begge deres grunde til at involvere sig i de mistænkelige dødsfald blandt kvinderne.
AL KØDETS GANG – er som skrevet første bog i serien om Will Raven og Sarah Fisher. Den er både interessant og med et fremragende plot samt ditto miljøbeskrivningerne emmer af atmosfære som er unik. Der er bare at tilføje, vi ser frem med stor forventning til det næste bind rammer danske læsere igen. Gerne meget snart.


Finn Hansen.

ROSLUND & THUNBERG: BJØRNEDANSEN. Oversat af  Andrea Fehlauer efter BJÖRNDANSEN. 2014. Sider. 526 Sider. Kr. 299,
Forfatterne til  Bjørnedansen lægger ikke skjul på at fortællingen er inspireret af  nogle af de mest spektakulære bankrøverier der i begyndelserne af 1990´erne ramte Sverige og blev sat i værk af militærligaen. Der ligger masser af baggrundsviden da Stefan Thunberg er den fjerde bror til de tre brødre i ”ligaen”. Det skal pointeres, at Thunberg intet havde gøre med røverierne. Inden det hele blev sat i værk måtte forbryderne skaffe sig våben.
Bjørnedansen starter at fire mænd ligger i en skov i udkanten af Stockholm. De holder nøje øje med vagten, der er sat til at kontrollerer et af det svenske militærs hemmelige våbendepoter.
Det er Leo der er mesterhjernen bag den kommende forbrydelsesrække. Og da læseren ”kobles på” er det første skridt ved at ske. Med sig til opgaven har han allieret sig med  sine yngre brødre, Felix og Vincent, og barndomsvennen Jasper. De fire skal bruge våben til at forsætte deres spektakulære plan: at røve en stribe af banker og skaffe sig så mange penge, at de bliver uafhængige for altid. Alle skridt er planlagt til mindste detalje, fra sekund til sekund, fra bevægelse til bevægelse. Mange år tidligere blev de tre brødre svejset sammen, medens deres familie var ved at gå i opløsning. Deres far lært dem at slå fra sig, deres mor orker ikke mere. De tre brødre har kun hinanden, og intet kan komme imellem dem.
Jeg kan huske da man sad i 1990´erne og fulgte de spektakulære røverier. Det var ligesom at følge en lørdags Tv-krimi-serie. Dette var bare virkelighed. Man troede ikke sine egne øjne.
Bogen er ligeså spændende fra start til slut. Og læseren kan godt glæde sig til en forsættelse som de to forfattere er i gang med at skrive. Indtil da så nyd Bjørnedansen.
Finn Hansen. 

DAN T. SEHLBERG: SINON. Oversat af Ingeborg Christensen efter SINON. 340 Sider. SINON er en direkte fortsættelse af thrilleren MONA. Jeg har ikke læst Mona og er absolut ikke blevet inspireret til det Jeg fornemmer temaet er det samme, virus angreb på både mennesker og computere. Kan en virus overføres fra computer til mennesker? Det mener nogle. Efter Mona angrebet er der kun en overlevende, en kvinde Hanna, hun er gift med Erik Søderquist . Han er chef for en IT virksomhed hvor datasystemet er angrebet af en ondartet virus. En ny ondartet virus spredes også blandt befolkningen. På Karolinska sygehus kæmper personalet mod sygdommen, men folk dør som fluer. På Cryonordic, der er et privat laboratorium, fremstiller man vaccine. Her har de brug for Hannas blod, som indeholder antistoffer. Desværre arbejder de også med at udvikle nye vira der kom udslette verdens befolkning. Journalisten Jens Wahlgren fatter mistanke, derfor myrdes han på en uopklaret måde. Vi møder også den israelske Mossad agent Rachel Papo, hende kender Erik Søderquist fra tidligere, men det betyder ikke at han kan stole på hende. Rachel er nemlig ude på sin egen hemmelige mission. Der er vildt mange personer spredt ud over verden, bl.a. møder vi en oliesheik i Saudi Arabien og fangen Akim der sidder i et top sikret fængsel i Israel, 17 etager under jorden. Det er lidt af en fremtidsroman, som jeg har svært ved at anbefale.
Hanne Pedersen.

GEIR TANGEN: DØD MANDS TANGO. 330 Sider. 299,95 Kr. Oversat af Anders Johansen efter DØD MANNS TANGO. 2018. Med Maestro blev vi danske læsere præsenteret for den nye norske spændingskomet Geir Tangen. Maestro er også første bind i trilogien med hovedpersonerne Viljar Ravn Gudmundsson og efterforskeren Lotte Skeisvoll. Den blev fulgt af Hjerteknuser og nu forligger det 3. og afsluttende bind Død Mands Tango. Åbningsscenen fanger da også lige med det nemlig ordene ”Den Døde mand vinkede til mig på grusvejen ved den gamle skole” -Og så tænker man, hvad skete der lige her – for påstanden er faktisk rigtigt!
Det er igen i den lille norske by Haugesund der bliver scenen for en række grusomme mord. En kvinde bliver ædt levende af rotter, en mand bliver stukket ihjel af hvepse. Begge er dræbt af netop det, de Fobier de frygtede allermest. Spørgsmålet Spørgsmålet hvem har adgang til de oplysninger og besiddelse af ofrene og deres dybeste angst så godt?
Igen er det journalisten Viljar Ravn Gudmundsson og politi-efterforskeren Lotte Skeisvoll som får sagen samtidig med at de befinder sig i deres livs mareridt: For enten skal de krybe til korset og tilstå, at det var dem der stod bag drabet på nynazisten Geirmund Bakken, eller også skal de lade en hjemvendt IS-kriger tage straffen for det, de har gjort.
Nu begynder der for alvor at ske mærkelige ting for Viljar, mens han begraver sig i sit arbejde, og Lotte begynder også at se sig over skulderen. Da det går op for hende, at hun har en fortid sammen med de to mordofre, begynder hun at frygte, at hun selv står pår morderens dødsliste.
Geir Tangen lægger ikke skjul på, at han leger med krimigenren, klicheéer og konventioner ikke for at gøre nar af den, tværtom, det er gjort af rem og skær kærlighed. Efter Krimicirklens mening hører denne trilogi til en af milepælene krimigenren. Den får naturligvis 6 flotte funklende diamanter.


Finn Hansen.

GEIR TANGEN: HJERTEKNUSER. Oversat Anders Johansen efter HJERTEKNUSER. 2017. 406 Sider. Kr.
Det er et gensyn med journalist Viljar Ravn Gudmundsson og politiefterforsker Lotte Skeisvoll. Ingen af de to hovedpersoner slikker stadigt de ar de fik på sjælen efter de grusomme eftervirkninger af sagen med seriemorderen, der kaldte sig Maestro. Nu står en ny sag der ryster Virjar og Lotte. Den udspiller sig bl.a. i et af Haugesunds fisefornemme villakvarterer. For der vågner en ung mand efter en fest. Ved siden af ham i sengen ligger liget af en kvinde. Den unge mand er Alexander Hauge Gudmundsson, Viljars søn. Viljar må kaste sig ud i sit livs kamp. En kamp der afdækker et hårdt og råt ungdomsmiljø præget af alkohol, stoffer og sex. Og et sted i kulisserne opererer en gruppe højreekstremister.
Geir Tangen viste med Maestro at her var et nyt stjernefrø sin entre med stort bravour. Her tilføjer vi på KC, at Hjerteknuser befæster det.
PS. Vi røber ikke for meget ved at afsløre at Tangen er inspireret af skoleskyderier og terrorangreb som snart er en daglig begivenhed et sted i verden.
PS. Geir Tangen er i gang med det tredje og sidste bind i trilogien. Den har arbejdstitlen: Død Mands Tango.
Finn Hansen.

GEIR TANGEN: MAESTRO. Oversat af Anders Johansen efter MAESTRO. 2016. 265 Sider. Kr. 299,95
Geir Tangen har selv sin egen blogger side i Norge. Og han udgav Maesstro som selvudgiver og da bogen solgte 170,000 eksemplar blev han købt af norske Gyldendal. Bogen er nu solgt til 15 lande.
Handlingen starter en kold efterårsdag. Her slår borgerne i Haugesund øjnene op til drabet på en kvinde. Hun er blevet smidt udover altanen fra et højhus. Der er bare lige det bestialske drab var varslet. For dagen før havde journalisten Viljar Ravn Gudmundsson, ansat på Haugesunds Avis, modtaget en mail, som han desværre ikke tog alvorligt. Mens politiet er i gang med at afhører Viljar, modtager han en ny mail med endnu en forudsigelse om et nyt kommende mord allerede dagen efter.
Den modbydelige sag havner i skødet på den dygtige, men også stædige excentriske efterforsker Lotte Skeisvoll. Hun får til opgave at standse drabsmanden, før han når at opfylde alle sine egne morderiske profetier, og hun har travlt. Det ene Offer efter det andet dør.
I baggrunden for det hele står ”Dirigenten” med taktstokken i sit personlige rekviem. Morderen har nemlig partituret klart og kender noderne. Det er ham, der er den splittergalegale Maestro.
MAESTRO er lidt af et fænomen. Godt nok har vi set noget lignende før. Det med at varsle et mord. Men Geir Tangen både   overrasker og underholder. Det gør han især i kraft med sit persongalleri. Og han gør det ved at lege med genrens konventioner og ikke mindst spiller han kis pus med læseren.
Anbefales varmt.
Finn Hansen.

OLIVIER TRUC: SKYGGERNE VENDER TILBAGE. Oversat af Jesper Tang efter LE DÉTROIT DU LOUP. 2014. 422 Sider. Kr. 299,95.
Skyggerne Vender Tilbage – er det 2. bind i den original og iskold ”Arktiske Krimiserie”, skabt af den franske forfatter Olivier Truc som bekendt debuterede med Fyrre dage Uden Skygge (Den blev kåret som den bedste franske krimi 2013).    2. Bind tager sin start i Vargsund, i det norske Sameland, 22. april. Det er Forår. Lyst hele døgnet rundt. Det er atter et gensyn med Klemet Nango fra Renpolitiet. Han er igen blevet et menneske med en skygge. Den lille sameby Hammerfest ved Barentshavet er  for alvor i rivende udvikling, godt på vej til at blive det arktiske svar på Dubai. Men ikke uventet står de samiske rensdyravlere og med deres traditionelle livsstil i vejen for udviklingen. Ved Vargsund sker der flere tragedier på én gang. En rensdyrfloks svømmetur over sundet koster en ung rensdyravler livet. Kort efter finder man også Hammerfests borgmester død i nærheden af en hellig klippe. Flere mistænkelige dødsfald følger i kølvandet, og konflikterne mellem rensdyravlerne og byens øvrige befolkning eskalerer endnu mere. Renpolitiets efterforskning af dødsfaldene bliver til al held ledet af den erfarne Klemet Nango og hans unge trofaste kollega Nina Hansen. Langsomt spirer en dyster historie om ære, hævn og ubønhørlig fremskridtsbegejstring frem for øjnene af de to betjente. Men for Nina udvikler det sig også til en personlig historie om den far, der forsvandt, da hun var barn.
Det er igen et spændende drama som Olivier Truc lader sig udspinde i det arktiske, iskolde miljø. Og hans farverige persongalleri giver historien en ekstra dimension som ikke kan undgå at begejstre læserne. Og en af dem er undertegnede.
Finn Hansen.

CARL JOHAN VALLGREN: SVINENE. Oversat af Anders Johansen efter SVINEN. 2015. 343 Sider. 299,95
Vi blev første gang præsenteret for bogens hovedperson i Skyggedrengen. Her stod det hurtigt klart at her stiftede man bekendtskab med en ny, spændende og anderledes person, nemlig sprog- og computergeniet Danny Katz.
Jorma Hedlund har egentlig trukket sig tilbage, for nu skulle det definitivt være slut med kriminalitet. Men da han får tippet om pengetransporten er det uimodståeligt. Et sidste kup, så må det være nok. Og intet som helst kan gå galt denne gang. Men det er lige hvad det gør. Samtidig har Danny Katz genoptaget kontakten med gamle venner i Stockholms underverden. Hans tidligere pusherkammerat Ramón og dennes kæreste Jenny er kommet i besiddelse af store mængder heroin. Men så findes Ramón  død, og Jenny er forsvundet. Det trækker Katz ind i et kaos, som bliver mere og mere omsigtgribende på en farlig måde. Snart må Katz finde svar på flere spørgsmål som: For hvordan gik det til, at Ramón pludselig kom i besiddelse af så meget narko? Og hvem er Jenny egentlig?
Sporet leder i begyndelsen ind i Stockholms modbydelige porno­branche og derefter i en uhyggelig retning, som  Katz aldrig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Kun én ting er sikker: Nogen vil forhindre ham i at finde sandheden.
SVINENE er netop lige en titlen for denne historie for man træffer dem i alle afskygninger. beretningen udspiller sig atter i Stockholms ubarmhjertelige underverden, en verden som vennerne Danny, Jorma og Eva desværre kender alt for godt.
Det er kontant spænding og action for pengene. Danny Katz seer vi gerne igen.(Hvis det ellers er muligt).
Finn Hansen.

MINETTE WALTERS: DE SIDSTE TIMER. Oversat af efter THE LAST TIME 556 sider. Kr 299,95 Der har længe været stille om Minette Walters. Sidst vi hørte fra hende vat i 2008 med Kamæleonens Skygge. Nu er hun stærkt tilbage men denne gang har hun forladt krimigenren og i stedet præsenterer hun en serie historiske romaner. Hvor de første har titlen De Sidste Timer.(På vej er The Turn Midnight).
Året er ANNO 1348 – Den Sorte Død gør sit indtog i England. Ingen kender til sygdommen, ingen ved, hvordan den spredes, og hvor hurtigt den dræber. I kirken er der ikke meget hjælp at hente. De proklamerer nemlig, at sygdommen er Guds straf over mennesker, der lever et syndigt liv. Men det seer den usædvanligt veluddannede og selvstændige Lady Anne stort på. Hun går imod kirken og forsøger at beskytte det lille samfund, Develish, på andre måder end ved bodsgerninger og bønner.
Det resulterer i at hun skaber sig farlige fjender, deriblandt og ikke mindst sin egen datter, men også venner blandt tyende og fæstebønder, og hendes beslutninger kommer til at kræve mod, udholdenhed og opfindsomhed og det har hun gudskelov masser af.
DE SIDSTE TIMER er en realistisk, fængslende og medrivende historisk roman. Med Lady Anne af Develish har vi fået en ny stærk heltinde – en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter. Der er kun en ting at tilføje om Walters – Det er uanset hvad genre hun beskriver gør hun det på en suveræn måde. Der er 6 flotte diamanter til Minette Walters og vi glæder os til næste bind.


Finn Hansen. 

MINETTE WALTERS: SKÆBNETIMEN. Oversat af Lilian Kingo efter THE TURN OF MIDNIGHT. 438 Sider.299,95 Kr.
Skæbnetimen – skrevet af Minette Walters er fortsættelsen til den historiske roman De sidste timer. Læserne møder endnu engang Lady Anne af Develish og Den Sorte Død. Året er 1349, og pesten raser for alvor. Sådan fortsætter den historiske roman om England i middelalderen og Den Sorte Død. Stadig med den modige og kløgtige Lady Anne af Develish. Der gang på gang må træffe en række afgørende og dristige beslutninger både for at redde sig selv, bønderne, tjenestefolkene og trællene omkring godset Develish i Dorsetshire, da pesten raser og truer det udrydde det lille samfund med smertefuld død og total udslettelse. Beboerne i Develish opholder sig i karantæne, og nu er de er begyndt at overveje om de er de eneste overlevende der er tilbage. Under vejledning fra Lady Anne venter beboerne i uvished, imens deres daglige forsyninger svinder ind. Når der ikke er mere proviant tilbage, bliver de nødt til at forlade deres karantæne. Men spørgsmålet er hvor i den store ødemark derude kan de finde sikkerhed? En af beboerne viser sig at have mod nok til at finde ud af det. Det er Thaddeus Thurkell, som vover sig ud i et farligt forsøg på både at få nyheder og ikke mindst at skaffe nye forsyninger. Efter dette vovestykke prøver Lady Anne og Thaddeus at lave en plan for at sikre frihed for folket i Develish. Men ingen af dem kunne have forudset den livstruende kamp over magt, penge og religion som følger. Det er flintrende ligegyldigt om Minette Walters skriver krimier eller historiske romaner som de her aktuelle så behersker hun gang på gang at skabe historier som fanger læseren fra start til slut. Nu må vi gå og glæde os til det tredje og sidste bind.
Finn Hansen. Ikke noget at rafle om – 6 Diamanter.