Forlaget Turbulenz

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

FORLAGET TURBULENZ.

syvCARINA BERGFELDT: SYV DAGE TIL DØDEN. 236 sider. Kr.
I Texas har man stadig dødsstraf. Journalisten Carina Bergfeldt har opholdt sig en uge i Texas.
Her har hun besøgt Vaughn Ross, han er dødsdømt og sidder på dødsgangen,  har en uge tilbage at leve i. Han er dømt for at have dræbt sin kæreste og en hvid mand hun var sammen med. De er begge fundet skudt i den hvide mands bil. Carina skal gennem et voldsomt sikkerhedstjek for at komme ind i fængslet, for derefter at gå ind på eget ansvar. Der møder hun mennesket Waughn.
I Texas er det at være farvet problematisk, hvis man også er uden uddannelse har man ikke mange rettigheder. Waughn studerer, men har tidligere været fængslet. Ingen vil genoptage hans sag, men han har aldrig påtaget sig skylden. I de syv dage der er tilbage følger vi hans dagsprogram.
Sideløbende interviewer forfatteren en del mennesker der har været i tæt kontakt med dødsdømte.
Vi hører om en kvinde der  har skrevet sammen med en dødsdømt, om deres kærlighedsforhold, om deres vielse og om afskeden når ens elskede ligger på dødslejet.
Vi hører om præsten der er den sidste der taler med de dømte  og hører deres sidste udtalelse. Om inspektøren der ikke går ind for dødsstraf , selv om han arbejder i et fængsel. Vi er også med en tur på fængslets kirkegård hvor de fleste af fangerne bliver begravet, Den sidste hvileplads efter mange år alene uden fysisk kontakt med omverdenen.
Det er en meget fin og varm beskrivelse man får af de mennesker forfatteren har mødt.
Der er mange spændende emner i Carina Bergfeldts beretning om forbrydelse og dødsstraf .
Jeg vil varmt anbefale bogen.
Hanne Pedersen

 

KampmodBEN ELTON: KAMP MOD TIDEN. Oversat af Poul Henrik Westh efter TIME AND TIME AGAIN. 394 Sider. Kr. 299,95
Da jeg fik en bog til anmeldelse skrevet af forfatteren Ben Elton, blev jeg meget glad.
Jeg har nylig læst hans tidligere roman To Brødre, Det er en fantastisk historie om jødedom, krig, overlevelse og kærlighed. En bog jeg varmt vil anbefale. I KAMP Mod TIDEN  foregår i fortid, nutid og fremtid. Årstallene er 1687, 1727, 2024 0g 1914.
Et brev skrevet af Isac Newton blev i 1727 afleveret til master Richard Bently på Cambridge Universitet. Det skal gå fra master til master indtil 2024 hvor master Sally McCluskey får det. Hun udvælger en tidligere studerende Hugh Stanton til at udføre den opgave der er beskrevet i brevet. Spørgsmålet er hvad man vil gøre  hvis man fik muligheden for at ændre verdenshistorien.
Hugh Stanton bliver nu en tidsrejsende der sendes fra 2024 tilbage til 1914. Forinden er hans familie udslettet. Det er en vild historie med kejsermord og store rejser rundt i Europa. Den store krig skal forhindres. Urealistisk med elektronisk ur og computer i 1914. Ben Elton er godt skrivende , derfor er det muligt at læse bogen , den lever dog ikke op til mine forventninger. Temaet er ikke mig.

Hanne Pedersen.

 

denpeMARY KUBICA: DEN PERFEKTE PIGE. Oversat af Helle Albech efter THE GOOD GIRL. 2014. 348 Sider. Kr.299,95

Den Perfekte Pige- Er endnu en af de beretninger der ligger sig i slipstrømmen af: Kvinden Der Forsvandt og Kvinden I Toget osv. Den er samtidig endnu et fremragende eksempel på hvordan sådan en historie skal skæres.

Historien er bygget op om Før og Efter. Men vi røber ikke hvorfor og hvordan det er fat.

Bogens hovedperson Mia Dennett. Hun er datter af en fremtrædende dommer fra Chicago. En nat tager hun på bar for at møde sin date, han dukker imidlertid aldrig op, så hun smutter i stedet hjem med en karismatisk, fremmed mand Colin. Han virker på overfladen som en rigtig god affære. Men det viser sig hurtigt at man ikke altid kan skue hunden på hårene. Kort sagt det skulle hun aldrig have gjort- for det viser sig at være Mias største fejltagelse i hendes liv.

Herfra udvikler historien sig i rivende hast gang på gang bringes læseren ud på kanten af stolen. Gang på gang får historien en ny og overraskende drejning for til sidst at give læseren en mavepuster der siger spar to. Det viser sig også at Den Perfekte Pige fra den Perfekte familie måske ikke er så perfekte.

Den Perfekte Pige - er både en sindsoprivende og rystende thriller, som skrevet står. En fortælling læseren ikke ryster af sig lige med det samme. Endnu en thriller der endnu en gang afslører, hvordan intet er, hvad det giver sig ud for, selv ikke i den perfekte familie.

Finn Hansen.

 

lydenROSAMUND LUPTON: LYDEN AF STILHED. Oversat af Birgitte Brix efter THE QUALITY OF SILENCE.  2015. 350 Sider. kr. 299,95
Med Søster og Efter Branden var Rosamund Luptons navnet slået fast med 7” tommer søm. Og populariteten får da heller ikke en nedadgående  kurve, tværtom for det 3. værk Lyden Af Stilhed fra Lupton lever fuldstændigt op til forventningerne. Denne gang er det især miljøet der spiller den store rolle på flere niveauer. Handlingen starter en mørk novemberdag. Her ankommer Yasmin og hendes 10-årige døve datter Ruby til Alaska. Få timer senere kører mor og datter alene gennem den frosne ødemark. Sammen leder de efter Rubys far, som er forsvundet i det stille landskab. Et sted, hvor ingen bor, hvor tårer fryser til is, og natten synes uendelig. De kan ikke finde ham. De opdager snart at nogen holder øje med dem i mørket. Den er intens skrevet læseren føler i mere end en forstand langsomt kryber op af ryggen jo længere personerne nærmer sig målet i det stille iskolde hvide farefulde miljø. Lyden af stilhed er som skrevet den engelske succesforfatter Rosamund Luptons tredje roman. Hendes omtalte debutroman Søster blev en international bestseller, der tog anmelderne med storm. Romanen har solgte over 1,3 mio. eksemplarer verden over og er nu oversat til 30 sprog.
Derfor får den de varmeste anbefalinger til alle de læsere der gerne vil have et godt og gedient koldt gys.


Finn Hansen.

 

efterCODY MCFADYEN: EFTERLADT. Oversat af Jacob Giese efter ABANDONED. 2009. 441 Sider. Kr. 249,95 Under et træf på bogmessen 2013, forspurgte vi fra Krimi-Cirklen side, om forlaget Turbulenz ikke ville udgive det fjerde bind. Den gang var forlaget i tvivl, for bøgerne var mærkeligt nok ikke slået igennem. Men nu, vender (endelig) FBI-agent Smoky Barrett er tilbage.  I Efterladt jager hun  en af de mest kyniske og iskolde seriemorder i sin hidtidige karriere. Seriemorderen har holdt en kvinde fanget i otte år, tilsyneladende uden motiv. Der har ikke været noget krav om penge, der er ingen mistænkte, og slet ingen svar. Men Smoky Barrett og hendes team finder snart ud af, at seriemorderen også har bortførte flere kvinder, men spørgsmålet er hvor mange og hvor er de  andre ofre er gemt. Smokey som ellers netop er hjemvendt fra en  skøn tur på Hawaii  sammen med kæresten Tommy. Samtidig skal Callie, teamets anden kvindelige agent giftes, og det meste af FBI og det lokale politi er tilstede for at fejre begivenheden. Men knap har parret sagt ja til hinanden, før en bil braser ind på området og smider en nøgen kvinde på jorden, hvorefter bilen forsvinder. Kvinden viser sig at være en betjent fra LAPD, hun har været forsvundet i 8 år, er netop erklæret død, og ex. manden har fået udbetalt hendes livsforsikring.
Smokey får samtidig tilbudt et nyt job, der vil påvirke teamets videre fremtid, og som den sidste lille krølle, har Smokey et par hemmeligheder, der nu bliver nødtvunget kommer for dagen. Smokey og teamet starter  en hæsblæsende kamp mod tiden og mod en ekstremt intelligent gerningsmand. Vil det lykkedes for dem at finde flere kvinder inden det er for sent, eller kommer der nye ofre - måske i egne rækker? Det er endnu en gang en nervepirrende thriller Cody McFadyen præsenterer for læseren. Et handlingsmættet drama  hvor læseren bringes helt ud på kanten af lænestolen og er tabt for omverden. Den er forrygende, overraskende og den er fandme uhyggelig.
Desværre ser det ud til at Mcfadyen ikke p.t. har skrevet flere. Men mon han snart ikke sætter sig til PC´en igen? Vi håber det.

Finn Hansen

 

rusEDWARD RUTHERFURD: RUSSKA. Oversat af Birgitte Brix efter RUSSKA. 1991. 1006 sider. Kr.
- Edward Rutherfurd er født 1948 i Salisbury, England og uddannet på Universiteterne Cambridge og Stanford.
- RUSSKA er en velskrevet, voldsom historisk saga om Rusland
på godt og ondt, om udviklingen af en nation, gennemsyret af krig, politisk forvirring og religiøs omvæltning, fyldt op med veldokumenterede historiske, geografiske og kulturelle detaljer. Ruslands søgen efter frihed og identitet fra 180 e. kr. til 1945.
- RUSSKA handler bl.a. om tre rivaliserende familier, Bobrovs,
Suvorins og Romanov. Gennem snørklede ægteskaber, fødsler og andre drejninger af skæbnen, forfædre og efterkommere af disse mennesker flytter fra et århundrede til de følgende, fyldt til dørs af babariske tatarer, blodtørstige kosakker, div. kejserinder og i sidste ende  velkendte socialister, bolsjevikker, marxister, brutale ledere og andet "godtfolk". En kunne blive ved, Rutherfurd bruger den store kost, de er der alle som en, Skide godt Ivan. Der er dog et lille minus ved RUSSKA, ikke handlingen, men bogens størrelse, nemlig 1.146 gram, fordelt på 1006 sider, en kampestens roman, der skulle være delt i 2 bind. Det forhindre dog ikke undertegnede at anbefale RUSSKA, der er en spændende tju bang historisk-slægtsroman. Tak.
Og er en blevet varm på flere historiske romaner af Edward
Rutherfurd, så har Forlaget Turbulens en mindre håndfuld af disse historiske romaner.

Per Norman Block.

Læst 2115 gange Senest ændret Fredag, 28 oktober 2016 15:33
Mandag, 16 marts 2015 15:51 Skrevet af  In Forlag