LEE CHILD: LÆREPENGE.

laerLEE CHILD: LÆREPENGE. Oversat af efter Jacob Levinsen NIGHT SCHOOL. 2016. 397 Sider. 299,00 Kr.
Året er 1996, og Reacher er stadig i hæren. Om formiddagen giver de ham en medalje, og om eftermiddagen sender de ham tilbage på skolebænken. Om aftenen befinder han sig under radaren. Ude af øje, ude af sind.
Der sidder også to andre i skolestuen – en agent fra FBI og en analytiker fra CIA. De er begge fremragende til deres fag, har lige gennemført en stor mission og undrer sig over, hvorfor fanden de er der.Så finder de ud af det: En sovende terrorcelle i Hamburg har fået uventet besøg – en saudiarabisk kurer med brug for et sikkert sted at opholde sig, mens han venter på at skulle mødes med en ukendt kontakt. En meddeler for CIA i cellen har overhørt kureren hviske en skræmmende besked: ”Amerikaneren forlanger ét hundrede millioner dollars.”
For hvad? Og af hvem? Reacher og hans to nye venner bliver beordret til at finde amerikaneren. Ordren udgår fra højeste instans, og de kan få al den hjælp, de har brug for. Reacher rekrutterer sergent Neagley, den bedste soldat han kender, og sammen tager de til Hamburg på en mission, der kræver både diplomatisk takt og uortodokse metoder.
Hvis de ikke fanger deres mand i tide, står verden over for et terrorangreb af hidtil uset omfang, og Reacher må gøre alt i sin magt for at afværge det.
Lærepenge er det 21. bind i krønniken om den ensomme ulv Jack Reacher. Samtidig er Jentas ved at genudgive Lee Child første bøger Falske Beviser (på Modtryk) og på vej er titlen Døden Nær (Die Trying,bog nr. 3) som blev udgivet af Cicero. Som også udgav en stribe i en vilkårlig og roddet rækkefølge. Forlaget har nemlig udgivet: Skjult Identitet (Tripwire, 1999. Bog nr. 4) Sort Uheld, (Bad Luck And Trouble, 2007,bind 14 ) Jaget Vildt (Gone Tomorrow, 2009. bind 16), Koldt Og Kontant, ( The Hard Way,2006, bind 13) samt En Dyr Affære. (The Affair, 2011 bind 19). Så har Jentas udgivet 9 plus novellesamlingen
Trods de mange bøger (pt 25) har hverken Lee Child eller hans hovedperson Jack reacher mistet pusten, Tværtom. Child behersker stadig til fulde at skabe et spændende og realistisk plot og han er ferm til også at levendegøre sine bipersoner. Kort sagt og skrevet. Child er en af verdens bedste thrillerforfattere. Og Reacher er den helt store yndlingsfigurer for mange læsere og især de kvindelige af slagsen kan bare ikke få nok af ham. Der er 40 5til Lærepenge.
Finn Hansen.

GRAEME MACRAE BURNETT: ADELE BEDEAU FORSVINDER.

adeGRAEME MACRAE BURNETT: ADELE BEDEAU FORSVINDER. Oversat af Lars Zacho Maarup efter THE DISAPPEARANCE OF ADÉLE BEDEAU. 2014. 280 Sider. 200,00 Kr. Adéle Bedeau – er en af 2018 helt store læseoplevelser. En af dem som burde få Det Danske Kriminalakademi til at spærre øjne op og give den mindst et diplom. Den måde som beretningen udvikler sig på får undertegnede til at tænke på datidens helt store forfattere i krimigenren, nemlig, de to schweiziske , begge med fornavnet de Friedrich ´er - Dürrenmatt og Glauser. Og naturlig-vis også Simenons Maigret. Alle forfattere der kunne skrive stemninger og historier der stille og roligt udviklede dramaer i forskellige retninger godt fulgt op af interessante personer. Burnett føre denne tradition på sin hel egen sublime måde. Handlingen:
Hovedpersonen Manfred Baumann er en ensom mand og noget af en enspænder. Socialt kejtet og altid utilpas i større forsamlinger men han bruger sine aftner på den triste Restaurant de la Cloche i den lidet bemærkelsesværdige by Saint-Louis i det sydlige Frankrig. Her drikker han sin vin og i smug iagttage Adèle Bedeau, den yppige servitrice som ikke er særlig køn men hun virker alligevel dragende på Manfred. Men så en dag forsvinder Adéle Bedeau.
Det bringer den anden centrale hovedperson på banen, Inspektør Gorski, en detektiv der stadig plages af et tyve år gammelt uopklaret mord, efterforsker pigens forsvinden, og Manfreds regelmæssige liv rystes da han tvinges til at konfrontere sin fortids mørke hemmeligheder.
"Burnet kreerer på elegant vis en solid detektivhistorie med fremragende og overbevisende beskrivelser af sine karakterer til en medrivende psykologisk thriller af meget høj karat.
40 5
Finn Hansen.

KAREN CLEVELAND: STRENGT FORTROLIGT.

strengKAREN CLEVELAND: STRENGT FORTROLIGT. Oversat af efter NEED TO KNOW. 282 Sider. Kr.
Den tidligere CIA-analytiker Karen Cleveland debuterer med spionthrilleren Strengt fortroligt. Bogen er solgt til udgivelse i ikke mindre end 24 lande, og naturligvis har Universal Pictures købt rettighederne til filmen. Den vil blive produceret af Charlize Theron, som selv skal spille hovedrollen.
Handlingen: Vivian Miller får som dedikeret CIA-agent til opgave at afdække og afsløre en række russiske sovende spionceller i USA. Hun er godt på vej til en hårdt og eftertragtet forfremmelse på baggrund af et banebrydende software, som hun har udviklet. Et system, der kan identificere og afsløre russiske agenter, som lever tilsyneladende helt almindelige forstadsliv.
Efter at have fået adgang til en mulig mistænkts computer falder Vivian over et fortroligt dossier, der tilhører en tophemmelig russisk agent. Men med et par museklik på PC´en bringer senere alt hvad der betyder noget for Vivian – hendes mand, hendes arbejde og selv hendes fire børn – midt i skudlinjen.
Vivian har svoret at beskytte sit land mod alle fjender. Men nu står hun over for et umuligt dilemma. Hun er splittet imellem loyalitet og i et dilemma om forræderi, troskab og svig, kærlighed og mistanke.
Og kardinalspørgsmålet er: Hvem kan hun til syvende og sidst stole på?
Læseren fornemmer med det samme at forfatteren har en autentisk viden og hun forstår at bruge den fremragendevis til at skrive en thriller der sidder lige skabet.
Finn Hansen.

ANGELA MARSONS: ONDE SPIL.

ondespilANGELA MARSONS: ONDE SPIL. Oversat af Stig W. Jørgensen efter EVIL GAMES. 2015. 375 sider. 299,00 Kr.

Angela Marsons blev vi præsenteret for ganske kort tid siden med Tavse Skrig. Allerede nu følger bind 2. Og igen følger vi KiM Stone som selv har en en sårbar fortid. I Onde spil kommer hun op imod en af de værste sociopater i mands minde. For hævnens time er kommet.

Det sker ved en voldtægtsforbryder bliver fundet brutalt myrdet i en passage. Den sag lander i skødet på kommissær Kim (Kimberley) Stone og hendes team. De er klar over at de ikke kan løse sagen hurtigt nok. Men Kim har ikke en chance for at vide, hvad hun egentlig er for et individ hun er oppe imod. For bag mandens morder gemmer sig en vaskeægte intelligent sociopat af værste skuffe. Hun er både iskold, grusom og kynisk. En person der udfører sine egne forskruede eksperimenter ved at bruge nogle af samfundets mest sårbare som marionetter. Da det ene hævnmord efter det andet sker, står det klart og tydeligt for Kim, at der er noget langt mere uhyggeligt og uforudsigeligt på færde. Og som om det ikke var nok, er der også noget, der tyder på, at Kims egne svagheder står for skud. Det er en fremragende historie især dialogerne mellem sociopaten og Kim Stone.Kim er en ny spændende figur som man bare som læser ikke kan få hurtigt nok oversat og der er nok at tage af. Der ligger ikke mindre end 8 nye titler og venter.

Finn Hansen.

HJORTH & ROSENFELDT: EN HØJERE RETFÆRDIGHED.

enHJORTH & ROSENFELDT: EN HØJERE RETFÆRDIGHED. Oversat af Lotte Kirkebye Hansen efter EN HÖGRE RÄTTVISA. 428 Sider. 299,95 Kr.
For 6. gang skal vi være i selskab med en af de mest irriterende person er i kriminallitteraturen. kriminalpsykolog Sebastian Bergman. Men han er også en af de dygtigste på sit felt, der er bare det at han har svært ved at holde sin ynglestang inde i bukserne og han nedlægger et hvert fruetimmer som han render ind i. Han har forliget sig med tanken om, at hans dage i marken er forbi. Så derfor bruger han sin tid at holde forelæsninger og skrive bøger. Den eneste fra teamet, han har sporadisk kontakt med, er Ursula. Den som Sebastian aller helst vil have kontakt med er datteren Vanja. Hende har han ikke hørt fra i månedsvis. Vanja er dog heller ikke længere en del af rejseholdet; hun har taget et tilfældigt job som kriminalbetjent i Uppsala. Den seneste måned har hun beskæftiget sig med opklaringen af en serie voldtægter, hvor gerningsmanden sniger sig ind på sine ofre bagfra, bedøver dem, trækker en sæk over hovedet på dem og fuldbyrder forbrydelsen. Da et af ofrene findes omkommet, involveres rejseholdet, og snart bliver Sebastian Bergman også involveret. Teamet er igen samlet og tvinges nu til at bilægge alle de personlige stridigheder for at afsløre den brutale voldtægtsforbryder, som fortsætter med at sprede frygt og rædsel i Uppsala. Trådene samler sig langsomt, og noget tyder på, at ofrene ikke er tilfældigt udvalgt. Men hvad er sammenhængen? Og hvorfor står flere personer i vejen for opklaringen? Samtidig er der også en blandt teamets hold der bogstaveligt har et lig i lasten. Der er stadig spænding på højt niveau og man kan ikke holde af det dumme svin Sebastian Bergman. Og der er ved slutningen lagt op til det 7. bind. Men nyd 6. eren i mens.
Finn Hansen.