Mandag, december 10, 2018

Poul Henrik Pedersen:MED DØDEN SOM GÆST

medPoul Henrik Pedersen:MED DØDEN SOM GÆST. 228 Sider. 199,95 Kr.
Udgangspunktet i Poul Henrik Pedersens 5. kriminalroman - Med Døden Som Gæst begynder med et 25-års jubilæumsgilde. Her deltager 13 studenter, men seancen får en brat afslutning, da deres gamle rektor falder død om under forretten. Rektoren, viser det sig senere. er dræbt af en sjælden gift. Spørgsmålet bliver naturligvis hvem af de 13 fremtrædende borgere er gerningsmanden – og ikke mindst hvad er motivet? Der er et utal af teorier – men også alt mange blindspor.
Det bliver Chefpolitiinspektør Christian Dahl der leder efter-forskningen. Pludselig står han over for én af sin karrieres mest gådefulde drabssager, der hen ad vejen også involverer den lettiske mafia. Efterforskningen afslører hidtil ukendte sider af den afdødes fortid. Efterhånden, som den videre efterforskning skrider frem, krakelerer den tilsyneladende ærefuld glansbilledfacade sig hvor der blandt andet gemmer sig flere lokale koryfæer. Efter yderligere to uforklarlige giftdrab intensiverer politifolkene sin efterforskning, som fører ordensmagten ind i et betændt provinsielt miljø hvor der huserer samvittighedsløse og pengegrådige elementer.
Og da mordgåden endelig er løst, viser det sig, at den bestialske morder har hele fire liv på samvittigheden! For 5. gang viser forfatteren at han stadig kan kreere nye spændende historier som får læseren ud på kanten af lænestolen. Det er Med Døden Som Gæst - et strålende eksempel på!
Finn Hansen.

DMC Firewall is a Joomla Security extension!