Torsdag, oktober 18, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

ANNE- METTE HANCOCK: MERCEDESSNITTET.

anneANNE- METTE HANCOCK: MERCEDESSNITTET. 307 Sider. Kr.
En nervepirrende psykologisk krimi om hævn, synsbedrag og ar i hjertet.
Drengen Lukas er forsvundet fra sin skole. Journalisten Heloise Kaldan tager derhen, og i skolegården møder hun sin nære ven, den bramfri efterforsker Erik Schäfer. Lukas dukker ikke op, men det gør hans telefon og andre effekter fra hans rygsæk. Det afsløres huertigt, at Lukas er besat af pareidolia: det fænomen, at man ser ansigter i tilfældige ting som i skyer, frugter osv. Men særligt et foto af en ladeport, der ligner et ansigt, påkalder sig opmærksomhed. For er det her, Lukas er?
Heloise bliver beordret til at droppe en kontroversiel artikel om PTSD-ramte soldater, og hun sættes i stedet til at dække sagen om den forsvundne Lukas. Men da der dukker flere ting op i Lukas-sagen, der peger i alle mulige retning som f.eks. traumatiserede soldater. Schäfer får derfor brug for Heloises hjælp til at finde hoved og hale i et det uhyggelige virvar af spor: Bl.a. hvem er Æblemanden? En person som alle skolebørnene taler om? Eller er problemet Lukas mor? Moren der dulmer sin angst med en cognac?
"Mercedes-snittet" er det andet selvstændige bind i krimiserien om Kaldan og Schäfer.
Bogen er en værdig, original og drønspændende thriller der befæster at Anne-Mette Hancock er et nyt dansk talent i paranasset.
Finn Hansen.

DMC Firewall is a Joomla Security extension!