Onsdag, september 26, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

LINA BENGTSDOTTER: ANNABELLE.

annaLINA BENGTSDOTTER: ANNABELLE. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild efter ANNABELLE. 2017. 311 Sider. Kr.
Lina Bengtsdotter er et nyt navn der gør sin entre i den svenske kriminallitteratur. Atter en gang er vor broderfolk blevet beriget med et nyt talent. Et navn som vi danske læsere også kan nyde takket være ArtPeople.
Bengtsdotters historie starter en varm sommernat. Her forsvinder den 17-årige Annabelle fra den lille udkantsby Gullspång, beliggende på grænsen mellem Västergötland og Värmland i det sydvestlige Sverige. Hendes forældre bliver naturligvis ude af sig selv, mens det lokale politi og foreningen Missing People gør alt for at finde den forsvundne pige. Men forgæves.
Sagen overdrages til kriminalinspektør Charlie Lager og tager til Gullspång sammen med en kollegaen Anders for at hjælpe med at opklare sagen om Annabelle. Charlie er efterforsker ved det svenske politis Nationale Operative Afdeling og hun er selv vokset op i Gullspång. Fortidens hændelser skræmmer hende, og hun har ikke den fjerneste lyst til at vende tilbage til byen og den tid, hun lagde bag sig som 14-årig og som siden har gjort sit bedste – og værste – for at glemme. Hvad er det, Charlie forsøger at holde skjult? For noget er der hun kæmper stadig med sine dæmoner.
Jo længere ind i sagen om Annabelle udvikler sig, des tydeligere bliver det for Charlie, at også Annabelle var en pige med mange hemmeligheder.
Annabelle- blev kåret som ”Årets Bedste Kriminalroman" i Sverige 2017. Og det er der ikke noget at harselere over, for efter at have nydt den kan undertegnede kun tilslutte sig hyldestkoret og varmt anbefale Annabelle.
Finn Hansen...

DMC Firewall is a Joomla Security extension!