Onsdag, september 26, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

Frank Jensen Muldvarpen

muldFRANK JENSEN: MULDVARPEN. 335 sider. Kr.

I denne spændingsroman følger vi igen Hassan. Det er en selvstændig fortsættelse af Syrienkrigeren der udkom i 2017.

Hassan er nu i Washington, har gennemgået vidnebeskyttelses program og hedder nu Jacob Mortensen. Han studerer Computer Science på et universitet , En af hans opgaver, for FBI og PET, er at lokalisere udenlandske studerende der sympatiserer med Islamisk Stat. Hassan/Jacob er afholdt

blandt de studerende og har et forhold til en ung gift kvinde Brenda. Under et besøg hos hende angribes de af IS. Hassan klarer skærene men Brenda bliver dræbt.

Angrebet vækker stor bekymring hos PET og FBI, der må være et læk i systemet. Hvordan ved IS hvor Hassan befinder sig. Nu starter en hemmelig efterforskning hos PET i København. To unge genier , Amanda og Jonas, anbringes i et kontor hvor de kan gennemgå og overvåge alt computervirksomhed. Det lykkes dem at finde MULDVARPEN, han skal dog ikke afsløres i første omgang. En større overvågning går i gang, hans kontakt med IS skal følges, ligeledes hans færden i byen. De to unge arbejder snart som rigtige agenter, det er både farligt og spændende. De må også forlade Danmark og møder Hassan og alle de øvrige ansatte der arbejder med sagen. Man har mødt de fleste i Syrienkrigeren.

Udenfor Libanon sidder Hamid, også en gammel kending, Han er leder af en hemmelig afdeling i IS. Han er den gammeldags og grundige type der får efterretninger bragt med bud , så de ikke opsnappes hos fjenden. Han får nu viden om Hassans tilstedeværelse og Hassan jages.

Samtidig får efterretningstjenesterne viden om forestående IS angreb i Europa. Nu vil man gerne afværge disse angreb og samtidig fange Hamid.

Hassan bliver indsat som lokkedue, men noget går galt. Hassan mister den GPS der skal sikre ham kontakt til PET og FBI medarbejderne, han ved det dog ikke selv og er alene med terroristerne langt ude på landet. Han undrer sig dog over ingenting at høre, men holdes oppe af de følelser der er opstået mellem ham og Amanda. Følelser Hassan aldrig før har haft. Man følger nu både terroristerne og efterretningstjenesten, det er vildt spændende læsning. Mange kræfter sættes ind for at fange de onde.

Hvordan det ender vil jeg ikke røbe, læs bogen og læs også Syrienkrigeren.

Jeg giver min bedste anbefaling.

Hanne Pedersen

DMC Firewall is developed by Dean Marshall Consultancy Ltd