Mandag, november 12, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

SØREN & LOTTE HAMMER: TO SMÅ PIGER.

tosma

SØREN & LOTTE HAMMER: TO SMÅ PIGER. 433 sider. Kr. 299,95

Sagen starter med at en 11-årig pige forsvinder sporløst i den fiktive sjællandske provinsby Gulhavn. Umiddelbart efter kaldes den pensionerede Konrad Simonsen tilbage på Politigården i København. Grundet at ledelsen ønsker at han skal indtage posten som leder af Rigspolitichefens Efterforskningsafdeling. Det er en nyoprettet afdeling, der skal håndtere uopklarede drabssager. Konrad Simonsen modsætter sig idéen på det kraftigste. Han har det nemlig fint med at nyde sit otium ikke mindst fordi han kan slippe for at lade sig blive involveret i Politigårdens bureaukrati.

Sagen om den forsvundne pige vækker dog gamle minder, der til sidst inspirerer Konrad til at hjælpe med opklaringen. Det viser sig nemlig hurtigt at den nye forsvindingssag er forbundet med en sag fra 1980'erne, der var Konrad Simonsens allerførste uopklarede sag.

Konrad samler sit team og tager tilbage til den lille provinsby, hvor pigerne er forsvundet fra. For der er ingen tvivl om, at svaret på forbrydelserne må være forbundet til Gulhavn.

"To små piger" er ottende bind i Lotte og Søren Hammers serie om konrad. Og bevares, oplægget i bogen er rimeligt spændende og interessant et lang stykke hen ad vejen. Men så bliver der alt for megen væven frem og tilbage. Kort sagt den er for langtrukken og det er synd.

Finn Hansen.

.

DMC Firewall is a Joomla Security extension!