Onsdag, december 12, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

CAMILLA LÄCKBERG: HEKSEN.

lackCAMILLA LÄCKBERG: HEKSEN. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild efter HÄXAN. 2017. 670 sider. Kr. 299,95
Camilla Läckberg har ikke ligget på den lade side, siden hun i 2015 fik udgivet Løvetæmmeren. Nej, tværtom. Heksen er nemlig et digert værk på 670 sider!
Denne gang bruger hun som vanligt begivenheder i fortiden og nutiden men også i fremtiden.
Den nye historie gentager sig på uhyggelige og grummeste vis i det ellers så idyliske Fjällbacka. Årsagen er, at den fireårige Linnea forsvinder sporløst lige uden for byen. Forsvindingen vækker også tragiske minder til live. For for lige nøjagtigt tredive år tidligere forsvandt en lille pige fra præcis det samme sted.
Atter må Patrik Hedstrøm og kollegerne fra Tanumshede politistation ifører sig arbejdstøjet igen. Samtidig får de sædvanlig hjælp fra hans nysgerige kriminalforfatterkone Erica Falk på sidelinien.
Alle invånere i Fjällbacka engagerer sig i eftersøgningen, men da Linnea bliver fundet, brutalt myrdet, breder angsten sig hastigt som en løbeild i byens gader. For spørgsmålet er, kan der være flere små piger i farezonen? Og ikke mindst er der en forbindelse mellem de to uhyggelige tilfælde?
Efterforskningen i "Heksen" river godt og grundigt op i gamle sår, og mens tiden går, viser indbyggernes stigende uro sig at få fatale følger.
Det er den 10. og ikke mindre nervepirrende kriminalroman i Camilla Läckbergs populære serie om byen Fjällbacka, forfatteren Erica og politimanden Patrik. Den får de varmeste anbefalinger for det Läckberg i topform. Kort sagt en pageturner af fornem kvalitet.
Finn Hansen.

DMC Firewall is developed by Dean Marshall Consultancy Ltd