Tirsdag, september 25, 2018

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

BRIAN STAUNBERG:I DET SKJULTE

idet

BRIAN STAUNBERG:I DET SKJULTE Brian Staunberg 382 Sider. Kr.

Brian Staunberg skriver spændingsromaner med et kompliceret og sindrigt komplot.

I det skjulte ” er den anden i serien om CIA og familien Newman.

Den første ”Ravkammeret” handler om journalisten John Newman, han har opdaget noget der ikke tåler dagens lys og er ved at skrive om det. Desværre bliver han dræbt i en trafikulykke i Israel.

Jeg har ikke læst den , men tror det vil være en fordel og måske lette forståelsen lidt eller hindre misforståelser.

Tom Newman der er CIA agent bliver kaldt hjem til hovedkvarteret i Langley. Han har kun hørt at John er forsvundet, men liget er allerede i Wasington. Tom skal møde vicedirektør Collins som styrer alle CIAs hemmelige arkiver. Collins er bange for at Tom ved hvad var i gang med at afsløre.

Det undrer Tom at ingen havde fortalt at broderen var død og liget allerede kommet hjem.

Efter mødet opsøges Tom af en tidligere kollega Santini. Hun undrer sig også over dødsfaldet og mener noget skjules og de sammen må undersøge sagerne.

Retsmedicineren Christina Bule opsøges af Collins folk og tvinges til at skrive en falsk erklæring, hvis ikke vil hendes barn blive myrdet. Det er skader på liget der ikke kun stammer fra trafikuheldet. Santini og Tom vil opsøge retsmedicineren og Johns redaktør, men det er der andre der allerede har gjort. Retsmedicineren er allerede myrdet og redaktøren tvinges til at skrive falske historier og må også lade livet.

Collins og hans hustru har deres eget hemmelige arkiv som er godt skjult og gemmer mange hemmeligheder, b.l.a. om mordet på Kennedy brødrene.

Med hjælp fra mange andre CIA agenter finder de det hemmelige arkiv langt ude på et landsted,

Collins og hustru myrdes. Inden det opdages i CIA kommer agenterne både til Cypern og Israel

og der afsløres mange hemmeligheder. Hemmeligheder har alle og ingen føler sig sikre på hinandens viden. Santinis far har haft en højtstående stilling , han er pensioneret, vidste for meget og bliver også myrdet.

Sideløbende foregår der ting i Syrien, en forsvarsminister er myrdet i et terrorangreb foretaget af gamle nazifolk. En ny skal indsættes, en som vil være med til at udslette Israel. En jødisk familie bliver anklaget for mordet på forsvarsministeren, man har anbragt bomber og våben i deres hus.

Israel skal udslettes inden USA får viden om det.

Det er en voldsom historie med en masse involverede personer. Det er også vildt spændende om hovedpersonerne klarer sig igennem med livet i behold. Det gør de næsten, men ikke uden personlige sår.

Jeg anbefaler bogen, men tror man skal læse Ravkammeret først. Læs dem i juleferien.

Hanne Pedersen.

DMC Firewall is developed by Dean Marshall Consultancy Ltd