Søndag, april 21, 2019

Seneste 25 Bøger Anmeldelser. RESTEN AF DE ANDRE ANMELDELSER FINDER DU PÅ DE RESPEKTIVE FORLAG!

PIERRE LEMAITRE: BRUDEKJOLEN.

brudPIERRE LEMAITRE: BRUDEKJOLEN. Oversat af Anders Juel Michelsen efter ROBE DE MARIÉ. 2009. 3030. Sider. Kr. 299,95
Det stod helt klokkeklart for de fleste læsere da de første gang stiftede bekendtskab med Pierre Lemaitres Alex – At her var en forfatter der turde gå nye veje i genren. Det blev ydereligere bekræftet med de følgende udgivelser, Irene, Camille og Rosy & John. Nu kommer så det femte udspil BRUDEKJOLEN. Den er endnu et bud på en nervepirrende psykologisk og neglebidende krimi der går rent ind i hjertekulen.Den er fuld af uhygge, og det ene twists afløser det næste og historien er uforudsigelig. Bogens hovedperson Sophie tror, hun er ved at blive sindssyg. Hun rammes gang på gang af blackouts. Hun er forvirret og glemsom. Og pludselig er hun hovedmistænkt i drab og på vild flugt. I virkeligheden har hun ingen som helst anelse om, at hun er offer for en djævelsk plan.
Sophie Auverney som engang var gift og lykkelig og havde en velfungerende karriere. Nu har flugten gjort at hun er nødt til at arbejde som barnepige for en velhavende familie i Paris. En morgen finder hun barnet hun passer den 6-årige Léo død i sin seng. Barnet er kvalt med et af hendes snørebånd. Sophie kan intet huske, men hun ved, at hun nu er hovedmistænkt for drab. Hun planlægger sin flugt, der indebærer at hun vil ændre sit navn, sit liv, og finde sig en ny mand, men hun kan ikke løbe fra hverken sin fortid eller skæbne. Nogen er hele tiden et skridt foran.
Endnu en gang viser Pierre Lemaitre at han kan konstruerer et realistisk plot og historie som læseren er nødt til at læse i et hug. Det er en page-turner som man ikke glemmer lige med det samme. Den får de allervarmeste anbefalinger.
Utroligt at Det Danske Kriminalakademi ikke har opdaget denne franske fornyer af krimigenren. Kort sagt de viser gang på gang de sover tornerosesøvn med Chandler som det saliggørende under hovedpuden.

Finn Hansen

DMC Firewall is a Joomla Security extension!