ANMELDELSER FRA FORLAGET BRÆNDPUNKT

EVA BOTOFTE. MØRKT LYSER NATTEN. 389 Sider
Det er Eva Botoftes debut i krimigenren. Og det slipper hun ganske godt fra. Hun serverer nemlig en gang solid spænding der udspiller sig i et interessant miljø og et fængslende persongalleri. Hovedpersonen Kriminalassistent Maria Lind bliver sat på flere makabre sager, som involverer overgreb mod børn. Samtidig med at hun må kæmpe mod sine mandlige kollegers og de mistænktes fordomme over for kvinder, skal hun blandt andet løse gåden om, hvordan to drenge kan forsvinde midt på dagen, uden at nogen har set noget. Og hvorfor finder man dem døde, den ene endda lige over for politistationen? Som om det ikke skulle være nok af fortrædelig heder bliver hun også stalket og modtager uhyggelige e mails. Det står hurtigt klart, at de leder efter en gerningsmand, der ikke er færdig med at provokere politiet, og at Maria med sin blotte tilstedeværelse har vakt en glemt forbrydelse til live.
Jo mere hun tror, hun nærmer sig en afsløring så hun kan rive masken af af den eller de skyldige, jo mere fjerner hun sig fra sandheden. Sagen fører hende tilbage til hendes egen, fortrængte fortid, og så mørkner det først. Hvad er det for en ondskab, der rammer den nordsjællandske by med det smukke renæssanceslot?
Lidt om forfatteren. Eva Botofte er skønlitterær forfatter, født 1960, har cand.mag. i kunsthistorie, litteraturvidenskab og sprog fra Århus Universitet, KU samt Freie Universitet i Berlin. Hun har også skrevet digtsamlingerne Hovedskud eller bare pletter (2013), Forsætlig nat (2014), Stiløvelse (2015), du er Merle – et off-line epos (2015), Fraværelser (2018), Hotel Hypnotika (2020) samt novellesamlingen Permafrost – fortællinger fra et yderpunkt (2019) og er oversat til italiensk og tysk.
Til sidst håber vi på Krimicirklen at vi får hilst på Botofte igen. 4 Diamanter.
Finn Hansen.

SEJRSKILD & ALBRETHSEN. FORBRYDELSENS EKSISTENS. 305 Sider Kr
De to forfatterne med fornavnene Anne og Dennis debuterede med forbrydelsens Kunst som blev fulgt op af forbrydelsens Skygge og nu forligger det 3. bind i det trilogi som forfatterne har københavner trilogien. Og den starter bogstavligt med et brag! Et bombeangreb på er sat i værk på Frue Plads og ikke nok med det følges det op af opsigtsvækkende kidnapninger af fremtrædende religiøse overhoveder fra forskellige trosretninger rammer København.
Kidnapperen er flygtet fra den lukkede psykiatriske afdeling og har en målrettet mission, som både involverer psykologiske forsøg og torturmetoder fra inkvisitionens tid. Bogens hovedperson strømeren Bjørn er i eksistentiel psykisk krise efter datteren Julies død. Han overvejer at smide håndklædet i ringen og opgive politigerningen men bliver alligevel draget mod kidnapningssagerne. Filminstruktøren Ask og saxofonisten Donna prøver samtidigt at få samlivet til at køre. Oveni står Donnas søn og Asks niece Dina står over for et af ungdommens eksistentielle valg, konfirmationen. Tro og eksistens bliver for alle parter udfordret, og da kidnapperen kommer helt tæt på de tre venner, kastes Ask, Donna og Bjørn endnu en gang ind i et intenst drama på liv og død. Forbrydelsens Eksistens er tredje del af Københavner-krimitrilogien om Bjørn, Ask og Donna. Dennis Albrethsen har i årtier arbejdet som stuntman og stuntkoordinator på en lang række af Danmarks allerstørste film- og tv-produktioner. Han er endvidere klinisk psykolog. Anne Sejrskild er saxofonist og har spillet i utallige musikalske sammenhænge fra glad garagejazz til professionelt niveau. Hun er desuden cand.mag. og har en master i psykologi. Der er atter diamanter fra Krimicirklen 5 stk.
Finn Hansen.

LINE VESTER LARSEN. HVEPSESTIK. 319 Sider. 249,00 Kr.
Line Vester Larsen er debutant. Det mærker man ikke meget til. For allerede fra start viker hun som en garket krimiforfatter.
KØBENHAVN ER RAMT AF HEDEBØLGE, da motionisten, Anders Hansen, gør et makabert fund i Frederiksberg Have. En studine er brutalt blevet stukket ned og efterladt døende ved havens børneattraktion suttetræet.
Den garvede efterforsker, Britt Østerby, sættes på sagen, og som makker får hun den unge Oliver Lindberg. Sagen tager hurtigt en uventet drejning, da det viser sig, at Oliver gemmer på en tung hemmelighed, der kan koste ham pladsen i efterforskningen.
Inden længe befinder Britt sig i en drabssag, som med lynets hast udvikler sig kaotisk, da nye spor trækker tråde til en broget verden af sugardating¸ hvor kærligt kvindeligt selskab sælges og købes som en eftertragtet luksusvare. Et par dage efter findes endnu en kvinde myrdet. Er der en sammenhæng mellem de to drab? Og hvorfor havner den tilsyneladende naive motionist, Anders, igen i begivenhedernes centrum?
Jorden brænder under Britt og Oliver, der én gang for alle må revurdere sit pragmatiske syn på skyld og uskyld i en vanvidsefterforskning, der involverer alternative drabsmetoder og udspekuleret hævn.
Bogen er absolut læseværdigt hendes miljøer og plot er helt fint sidstnævnte overrumplende.
4 Diamanter.
Finn Hansen.

LINE VESTER LARSEN, f. 1983, er uddannet fra Copenhagen Business School og har en baggrund som kommunikationsrådgiver. Line er født i Aarhus og har boet i Paris og New York. I dag bor hun på Frederiksberg med sin familie. Hun debuterer her med Hvepsestik.

SEJRSKILD & ALBRETHSEN: FORBRYDELSENS KUNST. 242 Sider. Kr.
Både forlaget Brændpunkt og forfatterparret er nye på krimi-scenen. Og Sejrskild & Albrethsen med fornavnene Anne og Dennis er et forfriskende pust i genren.
Forbrydelsens Kunst – starter med en række spektakulære mord og overgreb ryster den danske kulturverden i sin grundvold. Mordene har alle referencer til store berømte værker i både film- og kunsthistorien. Det bliver snart klar for læseren, at morderen kender sine ofre, og forbrydelserne er dels hævn, dels led i et større kunstværk.
Den anerkendte filminstruktør Ask Hedeman, der ynder at provokerer filmverdenen med sine nyskabende og anderledes film, møder saxofonisten Donna Eriksen til en reception. Ask får engageret Donna til at deltage i den reklamefilm, han er ved at lave.
Bogens hovedperson Vesterbrostrømeren Bjørn Christiansen. Han er også Asks barndomsven, sættes på mordsagerne. De tre indvolveres mere og mere og intenst i forbrydelserne, og til sidst trækkes de alle helt ind midt i orkanens øje.
Forbrydelsens Kunst – er en skarptskåret psykologisk krimi/thriller, der udspiller sig midt i hjertet af København. Her knyttes til sidst et væld af tråde sammen til en fortælling om krænkelser, kunst og kærlighed.
Det nye forfatterpar  Anne Sejrskild og Dennis Albrethsen er kommet godt fra start med Forbrydelsens Kunst et udfordrende og anderledes bud på en storbykrimi. Det er absolut en spændende, psykologisk og medrivende beretning som lover godt for fremtiden. Døm selv.
Finn Hansen.

ANNE SEJRSKILD & DENNIS ALBRETHSEN: FORBRYDELSENS SKYGGE. 254 Sider. KR. 249,-.
Forbrydelsens Kunst – var titlen på forfatterparret sejrskild & Albrethsen debutroman nu følger så det andet bind og den er endnu bedre end første bind.
Oplægget er at en kendis tv-værtinde bliver stalket af en fanatisk og elitær mand. stalkeren sender hende litterære citater af filosoffen Søren Kierkegaard som absurde kærlighedserklæringer og følger som en skygge hendes liv intenst. Det går ud af proportioner for ham, og også andre modtage citater – bl.a. af Dan Turèll og H.C. Andersen.
Vores gamle ven fra debut´en politibetjent Bjørn er begyndt at undersøge, hvorfor hans modeldatter Julie pludseligt opfører sig mistænkeligt. Hvad Bjørn er uviden om er, at Julie er i havnet i en uoverskuelig gæld til en international narkoliga. Bjørns ven, filminstruktøren Ask, er netop i gang med indspilningen af en ny spillefilm, hvori Julie er en af aktørerne på rollelisten. Samtidig udvikler en spirende forelskelse sig mellem saxofonisten Donna og Ask sig.
Der kommer for alvor gang i begivenhederne da stalkeren tager det det ultimative træk. Det sker samtidig med, at Bjørn kommer i sit livs største krise, og involveres endnu engang ind i en blodig krimisag. Forbrydelsens Skygger trækker dybe spor ind i Københavns forskellige brokvarterer, hvor de store danske kultur- og litteraturkoryfæer får en afgørende rolle. Historien er fra start til slut fængslende nervepirrende ikke mindst på grund af det kulørte persongalleri. Der er de varmeste anbefalinger til Forbrydelsens Skygge.
Ps. De to bind kan læses uafhængigt af hinanden.
Finn Hansen..

FRANK HEMMINGSEN: SOLA SCRIPTURA.  311 sider. Kr En barsk forside og en barsk prolog. En homoseksuel voldtægt i 1998. Resten af romanen foregår i 2010 hvor man, på en spændende måde, følger forskellige grupperinger i samfundet.
Hovedpersonen Anton Simonsen, kaldet Simon, har været i Afghanistan. Det har sat sine spor, noget er gået galt, han er også blevet skilt og er uden arbejde. Han leder efter et nyt ståsted og en ny kærlighed. Gamle venner overtaler ham til at blive frivillig telefonrådgiver i Kirkens Korshær.
På intromødet møder han Sarah, hun er travl læge også fraskilt. De to finder hinanden.
Simon starter i Korshæren og går en turbulent tilværelse i møde.
På Horsens egnen forsvinder flere personer, deriblandt kordegnen Klaus Køster, hans bil er efterladt ved kirken og han selv er bare væk. Han ligger indespærret og pint et mørkt sted. Bortføreren har overværet en diskussion om homoseksuelle vielser, mellen kordegnen og præster Jørgen Anker Nielsen På en bar i København møder Ulrika en spændende mand, mødet udvikler sig hurtigt i seksuel retning og de havner i Ulrikas lejlighed. Næste morgen tilkalder overboen politiet, han mener der er noget galt hos pigen. Politiet finder en tom nylig rengjort lejlighed, på væggen er der med blod skrevet SOLA SKRIPTURA. Ulrika er der ikke. Senere kaldes politiet til Sydhavnen hvor resterne af en kvinde er fundet, hun er bestialsk myrdet,bundet til en stolpe og er halv brændt. Sola Skriptura betyder skriften alene og politiet mener nu det er en religiøs fanatiker der er på spil. Ulrika er datter af den præst der leder Korstjenesten hvor Simon sidder. Simon har fået et opkald som egentlig var til præsten som var optaget. Her fortæller en person at han har myrdet en kvinde.
Politiet må nu overbringe præsten den sørgelige nyhed , han er rystet, en ældre medarbejder følger med ham hjem så han ikke skal være alene med sin sorg. Næste dag findes hun myrdet og præsten William Anker Nielsen er bortført. William og Jørgen Anker er brødre. De ses ikke mere og William er skilt fra sin kone. Det er politiets afd. SM1 der tager sig af sagerne det er en afdeling der arbejder med seriemord. Lederen er Frank Andersen der har været i Afghanistan sammen med Simon og kender hans historie derfra. Der er rigtig mange sammenhænge i denne historie.
I Horsens kæmper pressen for at få nogle nyheder om bortførelserne, men det er vanskeligt.
Der følger nu et spændende opklarings arbejde, for hvordan hænger alle mord og bortførelser sammen. Det hele handler om religion, sex, kærlighed , homoseksualitet og skuffelser. Og ikke mindst hvad krigen i Afghanistan gør ved mennesker.
Det er en oplysende og spændende fortælling om mange menneskeskæbner i vores samfund. Så spændende at jeg nok læser den en gang mere.
Jeg giver min bedste anbefaling
Hanne Pedersen